Høringssvar revser lovforslag
Natten til torsdag afsluttede FN en tre dages konference om Palæstina og Israel. Under navnet “konference på højt niveau om en to-statsløsning”.
Konferencen var indkaldt af Saudi-Arabien og Frankrig i fællesskab, og blev boykottet af USA og Israel. Et foreløbigt resultat er, at flere lande nu vil anerkende Palæstina som stat. Mest markante er Frankrig og Storbritannien, der har meldt ud, at de vil anerkende Palæstina, når FN’s generalforsamling mødes til september.
Disse 12 stater har taget et afgørende skidt frem. Uret tikker nu for andre stater, fra Europa til de arabiske lande og videre
Francesca Albanese, særlig FN-rapportør
Selvom 147 lande allerede har anerkendt Palæstina, vil Frankrig og Storbritannien være de første G7-lande, der anerkender staten, såfremt de vælger at indfri løftet. Men ud over disse udmeldinger førte konferencen til et internt papir, der blev fordelt til deltagerne, og som de kan tage stilling til frem til Generalforsamlingens møde i september, melder FN’s nyhedstjeneste.
Den israelske premierminister Netanyahu fordømmer den britiske udmelding. På det sociale medie X anklager han den britiske premierminister Keir Starmer for at belønne Hamas og deres “monstrøse terrorisme”, og skriver at “en jihadistisk stat ved den israelske grænse i dag vil true Storbritannien i morgen”.
Danmark: Ingen rolle til Hamas
Slutdokumentet fra FN-konferencen er ikke offentliggjort. En række lande har udtalt sig positivt, efter konferencen blev afsluttet. Fælles for deres udtalelser er støtte til en to-statsløsning, samt udmeldinger om, at Hamas ikke kan spille nogen rolle i en sådan palæstinensisk stat. Der er ikke tilsvarende udmeldinger om israelske partier, for eksempel de partier, der repræsenterer de ulovlige bosættere.
Den danske delegations udmelding efter konferencen lægger sig i det spor.
“Vi understreger, at Hamas ikke kan spille nogen fremtidig rolle i at lede Gaza. Samtidigt roser vi det Palæstinensiske Selvstyre (PA) for at undsige sig Hamas og terrorangrebet den 7. oktober”, lyder det i den danske udtalelse.
Danmark kritiserer samtidigt de israelske planer om en ny udvidelse af bosættelser på den ulovligt besatte Vestbred. Sammen med de planlagte udvidelser vil Israel ændre den juridiske status for Vestbredden, så den bliver annekteret af Israel. Denne plan går samlet under betegnelsen E1. Planen bliver ganske vist kritiseret, men som med den danske udtalelse generelt, er der ingen konkrete tiltag eller løfter frem mod FN’s generalforsamlings møde i september.
En anden konference i Bogotá
Kort før FN samlede omkring 120 lande til den tre dage lange konference om to-statsløsning, mødtes omkring 30 lande i Bogotá i Bolivia den 16. juli. Her var der lagt op til konkret handling. I alt 13 lande har forpligtet sig til at bryde båndene til Israel og enhver medvirken til det igangværende folkemord, 12 under selve mødet, og et mere siden.
Haag-Gruppen vedtog den 16. juli 2025 seks tiltag for at skære båndende til Israel og folkemord:
- Forhindre forsyninger med våben og ammunition
- Forhindre at skibe sejler til eller fra enhver havn ved klar risiko for at de transporter våben eller andet til brug i folkemordet
- Forhindre at våben eller andre materialer til brug i folkemordet transporteres til skibe under landenes flag
- Stoppe samtlige offentlige kontrakter der bidrager til den ulovlige besættelse
- Støtte de internationale institutioner for at retsforfølge israelske forbrydelser under international lov
- Støtte de internationale institutioner der yder hjælp til ofrene for de israelske forbrydelser
Konferencen i Bogotá blev afholdt af den såkaldte Haag-Gruppe. Markant blandt dem er Sydafrika, der oprindeligt lagde sag an mod Israel ved den Internationale Domstol ICJ i Haag, for at få stoppet folkemordet. Haag-Gruppen blev dannet i januar og består af en række lande, der arbejder for, at domstolens kendelser også bliver fulgt op.
– Disse 12 stater har taget et afgørende skidt frem. Uret tikker nu for andre stater, fra Europa til de arabiske lande og videre, om at slutte sig til dem, kommenterer Francesca Albanese, særlig rapportør for FN for de besatte palæstinensiske områder.
Kommentaren om at uret tikker for resten af verdens lande henviser til, at FN’s generalforsamling mødes den 20. september. Det vil være et år efter, at samme generalforsamlingen vedtog en resolution med kravet om, at Israel afslutter sin ulovlige besættelse af Palæstina indenfor et år.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Samtidigt fortsætter folkemord og hungerblokade. I dagene op til FN-konferencen meldte Israel ud, at de ville åbne lidt op for nødhjælp til Gaza. Udmeldingen kom, efter en række internationale medier begyndte at vise billeder af de børn, der døde af sult, fordi Israel har blokeret for nødhjælpen til området.
Egypten har siden sendt omkring 100 lastbiler mod Gaza. Det er uvist, hvor mange af disse der reelt er nået frem og har losset deres nødhjælp til palæstinenserne, uden at være stoppet af israelske soldater eller bevæbnede bosættere undervejs.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
