Udtalelse
Onsdag den 25. maj førstebehandlede parlamentarikerne fra de norske partier en såkaldt tillægsaftale om forsvarssamarbejde mellem USA og Norge. Tillægsaftalen bliver efter al sandsynlighed vedtaget fredag i det norske Storting.
Aftalen giver USA mulighed for permanent at udstationere soldater på fire norske baser. Aftalen er ifølge kritikere en forløber for en lignende aftale, som tilsyneladende er i støbeskeen mellem USA’s og Danmarks regering. USA har indgået samme militæraftaler med Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Ungarn.
En fremmed stormagt på norsk territorium der har fuldmagt. Det er uansvarligt.
Jan Iversen, Nej til atomdrevne militærfartøjer i Tromsø
De amerikanske baser skal ligge i Rygge, Sola i det sydlige Norge samt Evenes og Ramsund i Nordnorge. Aftalen indeholder konkret 30 artikler, der regulerer amerikansk ophold på norsk territorium.
– USA’s soldater vil frit kunne kunne bevæge sig til og fra baserne. Og Norge kan ikke kontrollere, hvad eller hvem de bringer ind – hverken typer af våben, herunder atomvåben, eller om de bruger baserne til at torturere fanger.
– Soldaterne og de ansatte på baserne kan medbringe deres familie på baserne. De bliver i aftalen kaldt “ledsagere”. Den omfatter både soldater i USA’s militær og soldater fra private selskaber – inklusive personer fra tredjelande.
– Aftalen giver USA mulighed for at bruge visse områder i Norge til “specificerede militære formål”. USA kan etablere sin egen infrastruktur på baserne, som betales af USA, med amerikanske brugsrettigheder, men baserne forbliver ejet af Norge.
– På baserne får USA lov til at opbygge små amerikanske samfund med egne butikker, posthuse, banker og militærpolitistationer.
- Aftalen indeholder 30 artikler, der regulerer USA’s militære tilstedeværelse på norsk territorium.
- Forhandlinger om aftalen blev indledt i 2018 på initiativ af USA.
- De amerikanske baser skal ligge i Rygge, Sola i det sydlige Norge og Evenes og Ramsund i Nordnorge.
- Aftalen giver USA uhindret adgang og brugsret til de fire baser.
- USA’s soldater skal frit kunne bevæge sig til og fra baserne. Og Norge kan ikke kontrollere, hvad eller hvem de bringer ind – hverken typer af våben, herunder atomvåben, eller om de bruger baserne til at huse fanger.
- Amerikanske soldater, amerikanske ansatte på baserne inklusive deres medbragte familier er omfattet af aftalen.
- USA kan etablere egen infrastruktur på baserne, som betales af USA, med amerikanske brugsrettigheder, men baserne forbliver ejet af Norge.
- USA kan opbygge små amerikanske samfund med egne butikker, posthuse, banker og militærpolitistationer.
- USA skal efterleve norske regler, dog ikke hvis USA finder det uforeneligt med sine behov.
- Norge giver afkald på retten til at efterforske og retsforfølge amerikanske militærpersoner, civilt ansatte og deres medbragte familier, hvis de begår forbrydelser mod norske statsborgere.
- Aftalen er uopsigelig i de første 10 år.
- USA har tilsvarende aftaler med Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Rumænien og Bulgarien.
Den norske tillægsaftale er en del af USA’s initiativ, kaldet European Deterrence Initiative (EDI).
- Det erklærede mål med EDI er at styrke USA’s afskrækkende tilstedeværelse i Europa, øge beredskabet og bidrage til det kollektive forsvar i NATO og styrke USA’s og dets partnere samt øge bredskabs- og responsevnen.
- EDI blev oprettet af Obama-administrationen i 2014 i kølvandet på Ruslands annektering af Krim. Det første budget lød på 985 millioner dollars, i 2020 havde EDI et budget på 5,9 milliarder dollars.
- EDI omfatter øvelser og træning, modernisering af lagre og investeringer i infrastruktur.
– Der bliver også plads til områder for fritidsaktiviteter og lokaler til socialt samvær. I aftalen står der, at amerikanske soldater og deres familier i vidt omfang er “fritaget” for skatter, afgifter, moms og andre gebyrer på norsk territorium.
– De skal for eksempel ikke betale norsk licens, hvis de ser TV, hører radio eller er på internettet. Og der er ingen bilafgifter.
– Norge giver afkald på retten til at efterforske og retsforfølge amerikanske militærpersoner, hvis de begår forbrydelser mod norske statsborgere.
– Aftalen vil gælde i 10 år. Indtil da kan den ikke opsiges.
Del af Obamas plan
Aftalerne er en del af USA’s initiativ, kaldet European Deterrence Initiative (EDI). Det erklærede formål er at styrke USA’s afskrækkende tilstedeværelse i Europa, øge beredskabet og bidrage til det kollektive forsvar i NATO
og styrke sikkerheden for USA og dets partnere.
Initiativet blev taget af Obama-administrationen i 2014 i kølvandet på Ruslands såkaldte annektering af Krim. Dengang havde programmet et budget på 985 millioner dollars – i 2020 var budgettet steget til hele 5,9 milliarder dollars.
EDI omfatter øvelser og træning, modernisering af lagre, investeringer i infrastruktur og “kacitetsopbygning”.
SF’s norske venner imod
Det danske SF’s søsterparti, Sosialistisk Venstreparti (SV) i Norge er imod tillægsaftalen med USA. Partiets udenrigspolitiske ordfører Ingrid Fiskaa siger til Arbejderen, at partiet har valgt at stemme imod fredag.
– Vi er imod aftalen, fordi den går ud på at afgive suverænitet på norsk jord og er i strid med, hvad der har været norsk basepolitik siden 1949. Denne nye aftale giver en anden stat brugsret og uhindret adgang til fire områder i Norge, siger hun.
Da Norge i 1949 blev medlem af NATO, vedtog den daværende regeringen en såkaldt “baseerklæring”, som havde til formål at opretholde godt naboskab til Sovjetunionen. I baseerklæringen står det klart, at Norge ikke vil “åbne for udenlandske magters væbnede styrker i Norge – så længe vi ikke bliver angrebet eller truet”.
Tværpolitisk modstand
Foto: norwayun/CC BY-NC-ND 2.0
Og torsdag vil netop SV og dets ungdomsforbund gå sammen med flere andre partier og grupper i en demonstration foran Stortinget i Oslo mod baseaftalen. Også de kristne KFUK-KFUM Global og Kvækersamfund i Norge samt Arbeiderpartiets Ungdomsforbund (AUF) deltager i demonstrationen.
De mener, at aftalen øger faren for brug af atomvåben og oprustning. Den “svækker demokrati og norsk suverænitet, er et brud på tidligere norsk basepolitik og skader natur, miljø og klima”, står der i indkaldelsen til demonstrationen.
En af de organisationer, der anbefaler demonstrationen torsdag, er borgergruppen Nej til atomdrevne militærfartøjer i Tromsø.
Jan Iversen fra gruppens ledelse siger til Arbejderen, at baseaftalen er fuldstændig forkastelig. To gange har USA’s atomdrevne ubåde allerede lagt til kajs i Tromsø, så Jan Iversen er oprigtigt bekymret.
– Det er grundlæggende forkert at kalde det en forsvarsaftale. Det har intet med forsvar at gøre. Det er en aftale, der giver USA ret til at benytte norsk territorium – og hvor amerikanske jurisdiktion gælder. Dét er et ubetinget problem, siger han.
Han ser med tilfredshed på, at selv Miljøpartiet De Grønne i Norge deltager i demonstrationen.
– Aftalen øger spændingerne i Norden – den største spænding siden Anden Verdenskrig. Norge ligger tæt på den vigtige Nordøstpassage, og baser dér vil blive skudt på under en krig, siger Jan Iversen.
Fred og sikkerhed?
Et flertal i Stortingets udenrigs- og forsvarsudvalg anbefaler at stemme ja til aftalen. Og udenrigsminister Anniken Huitfeldt siger i en pressemeddelelse, at aftalen er vigtig for Norge.
– Forsvarssamarbejdet mellem Norge og USA er meget vigtig for vores sikkerhed. (…) Det er med til at understrege, at Norge med kort varsel skal kunne håndtere en negativ og krævende sikkerhedsudvikling, siger hun.
Hun tilføjer, at norsk forsvar skal ske ad tre hovedlinjer: Den nationale forsvarsevne, det kollektive forsvar i NATO og forstærkninger fra “nære allierede”.
Omgår norsk lov
Det norske dagblad Klassekampen noterer sig, at USA med aftalen kan “ignorere norsk lov og folkerettens forpligtelser”, hvis USA mener, at norske regler er i modstrid med USA’s “behov”, som der står i teksten.
“Et ja vil vil betyde, at Stortinget støtter en forståelse af, at USA ikke skal overholde norske love og folkeretlige forpligtelser, hvis amerikanerne selv mener, at de har “tjenestelige behov”, som ikke er forenelige med norske regler, skriver Klassekampen.
Alligevel slår aftalen gentagne gange fast, at der ikke er noget i aftalen, “der ændrer norsk basepolitik eller norsk politik med hensyn til opbevaring eller opstilling af atomvåben på norsk territorium”.
USA’s behov
I et regeringsnotat, der følger aftalen, står der desuden, at amerikanske styrker “skal underrette norske væbnede styrker på forhånd med hensyn til type, mængde og leveringsplaner for det førnævnte oplagrede materiel, som amerikanske styrker har til hensigt at transportere eller lagre på norsk territorium”.
I regeringsnotatet – der blev kendt, da forsvarsaftalen blev sendt i høring i september 2021, står der, at aftalen “indgås med fuld respekt for norsk suverænitet, norske love og folkerettens forpligtelser. Dette omfatter en forpligtelse til at overholde norske regler, dog således at USA ikke anser denne forpligtelse for at gælde, hvor det ikke er foreneligt med amerikanske officielle behov”.
Her slår Ingrid Fiskaa fra SV alarm.
– De norske myndigheder får ikke adgang til oplysninger om, hvad USA bruger områderne til, medmindre USA selv vælger at dele disse oplysninger. Det kan være militært personel, forskellige typer våben og måske fanger. Norge giver også afkald på førsteretten til at efterforske og retsforfølge amerikanske militærpersoner, hvis de begår forbrydelser mod norske statsborgere, siger hun til Arbejderen.
Hun tilføjer, at aftalen ikke handler om et ja eller nej til amerikanske soldater i Norge, “men om vilkårene og det juridiske rammeværk, dette skal ske på”.
USA vil ikke lytte
Jan Iversen tror hverken, at USA vil lytte til eller informere Norge.
– Tror du selv på, at USA vil overholde reglerne og lade sig kontrollere? Ja, vil der overhovedet blive kontrolleret, spørger han retorisk.
Han mener, at det nye i tillægsaftalen er, at der bliver åbnet op for eksklusiv amerikansk brugsret til arealerne og “eksklusiv kontrol over adgangen til, brugen af og råderetten over oplagret materiel”.
Vi er imod at give en anden stat brugsret og uhindret adgang til fire områder i Norge.
Ingrid Fiskaa, udenrigspolitisk ordfører, Sosialistisk Venstreparti (SV)
Det norske dagblad Klassekampen noterer:
Om transport og befordring med fly, køretøjer eller andre fartøjer står der i aftalen, at disse er uden for norsk kontrol: “Ingen boarding-kontrol eller kontrol af fly, fartøjer og køretøjer, der anvendes af eller udelukkende for amerikanske styrker, uden samtykke af USA”, står der i aftalen, der giver amerikanerne tilladelse til ét år ad gangen at færdes frit på norsk territorium.
Den hidtidige norske baseerklæring fra 1949 afviser kategorisk fremmede styrkers militærbaser på norsk territorium” i fredstid. Norge har restriktioner på atomvåben og har forpligtet sig internationalt til forbud mod landminer og klyngeammunition. Det har USA ikke.
Endnu tættere på USA
Både Nej Til Atomvåben og Amnesty International i Norge er kritiske over for den aktuelle aftale.
Desuden advarer den norske afdeling af ICJ imod aftalen, fordi konsekvenserne af aftalen er alt for dårligt belyst. IJC er en international sammenslutning af jurister, der blandt andet arbejder “for at beskytte retsstaten”.
Også partiet Rødt i Stortinget er imod den nye forsvarsaftale. Ifølge gruppeleder i Stortinget, Bjørnar Moxnes, “binder den Norge endnu tættere til USA, når vi i stedet kan styrke samarbejdet med vore nabolande”, siger han til Dagsavisen.
Han kritiserer, at regeringen “fremover hellere ser mod Washington end til Helsinki og Stockholm.”
– Rødt vil fortsat arbejde for at hindre udenlandske militærbaser og atomvåben på norsk jord og ønsker et godt samarbejde med vore nordiske naboer om dette, fortsætter Moxnes.
Mod Kina
USA’s myndigheder har også henvendt sig til de danske myndigheder om at lave en forsvarsaftale, der åbner op for amerikanske soldater på dansk jord. USA vil altså både have soldater i Norge og Danmark.
– USA positionere sig selv i forhold til Kina, som de ser som en trussel. Det her er imod al sund fornuft. En fremmed stormagt på norsk territorium der har fuldmagt. Det er uansvarligt, siger Jan Iversen.
Ifølge Ingrid Fiskaa er baseaftalen mellem Norge og USA overflødig.
– Det er fuldt ud muligt at modtage allierede forstærkninger i en krisesituation og lagre våben i Norge uden denne aftale. Aftalen er heller ikke noget, der følger af NATO-medlemskabet, men er en direkte aftale mellem USA og Norge på initiativ af Trump-administrationen i USA.
– Aftalen er ikke indgået for at gavne norsk sikkerhed, men handler om at sikre USA uhindret adgang til norsk territorium. SV mener, at al modtagelse af allierede styrker og opbevaring af våben bør ske i regi af det norske forsvar, siger hun til Arbejderen.
Demonstration imod
Til demonstrationen i dag den 2. juni i Oslo mod forsvarsaftalen er en række faglige forbund anbefalere. Det gælder blandt andre LO i Oslo, Trondheim og Stavanger, men også HK i Oslo og Akershus samt organisationerne Stop NATO, Bedstemødre for Fred, Natur og Ungdom og Kvinnefronten i Oslo.
Også Norges Kommunistiske Parti, Kommunistisk Platform samt Rød Ungdom og Unge Kommunister anbefaler demonstrationen.
Hvis forsvarsaftalen vedtages i Stortinget fredag, vil det betyde, at USA kan gøre klar til at sende soldater og materiel allerede før det kommende NATO-topmøde i Madrid den 29.-30. juni.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
