Læserbrev
62 procent af de chilenske vælgere sagde nej tak til en ny forfatning ved søndagens folkeafstemning i Chile, 38 procent stemte ja.
Godt 13 millioner vælgere deltog i folkeafstemningen, hvilket svarer til at over 85 procent af vælgerne, oplyser valgmyndigheden Servel i Chile. Blandt de afgivne stemmer var 2,1 procent ugyldige eller blanke. Den høje valgdeltagelse skyldes, at der for første gang siden 2012 var pligt til at stemme.
Jeg forpligter mig til at sætte alt ind på at bygge en ny forfatningsmæssig køreplan sammen med Kongressen og civilsamfundet.
Gabriel Boric, Chiles præsident
Der var flertal imod forslaget fra den forfatningsgivende forsamling i samtlige af Chiles 16 regioner inklusive i hovedstadsregionen, hvor der ellers var forventet et flertal. Derimod var der flertal for forfatningsforslaget blandt chilenere udenfor landets grænser.
I Danmark stemte ifølge den latinamerikanske TV-station Telesur i alt 460 chilenske vælgere, heraf stemte 355 for – svarende 77 procent, mens 105 stemte nej – svarende til 23 procent.
Mange spørger sig selv, hvorfor et så stort antal chilenere stemte imod en forfatning, som mange har betegnet som en af verdens mest progressive, som giver vidtgående demokratiske, sociale og faglige rettigheder, og som giver Chiles oprindelige befolkning udstrakt selvstyre, ligestilling og afprivatiseringer.
Kenneth Bunker, politisk analytiker og leder af analyseinstituttet Politico Tech Global, mener ikke, ifølge Time, at det er indholdet, som har afholdt vælgerne fra at stemme ja, men mere processen omkring den nye forfatning.
– Nogle chilenere hævder, at de delegerede ikke var repræsentative for det chilenske samfund – flertallet kom fra venstrefløjsgrupperinger eller uafhængige med en lignende politisk tendens. Kvoter sikrede oprindelige folks deltagelse i processen i forhold til befolkningsstørrelsen – men disse delegerede repræsenterede ikke de mere konservative meninger fra mange indfødte chilenere, siger Kenneth Bunker.
Han tilføjer, at den politiske og økonomiske situation i Chile har været medvirkende til at dæmpe lysten til at stemme ja.
Det politiske og økonomiske miljø omkring omskrivningen skadede også forfatningens chancer, siger Bunker. Inflationen er på det højeste niveau i 28 år, pesoens værdi på det laveste nogensinde, og voldelig kriminalitet stiger. Oveni mener kun 38 procent, at Boric er en god præsident.
– Der er en fornemmelse af, at alt går galt, siger Bunker og tilføjer, at ved at forkaste forfatningsudkastet har vælgerne mere villet “straffe” Boric.
Gabriel Boric og hans koalitionsregering er skuffet over resultatet, men ideen om en ny forfatning i Chile er langt fra død.
– Jeg forpligter mig til at sætte alt ind på at bygge en ny forfatningsmæssig køreplan sammen med Kongressen og civilsamfundet, som vil give os en tekst, der samler erfaringerne fra processen og sigter mod at opnå et stort flertal, sagde Boric i en tv-transmitteret tale til nationen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
