Læserbrev
Ahmad Dawabsheh kan ikke lide at se sig tilbage.
Det har han en god grund til. Den 12-årige palæstinensiske dreng overlevede et af de værste angreb fra israelske bosættere i de seneste år, da hans families hjem i landsbyen Duma i det besatte Nablus-distrikt på Vestbredden blev brandbombet af israelske bosættere i 2015.
Ahmads 18 måneder gamle bror Ali blev brændt til døde.
Hans far Saad døde en uge senere af sine kvæstelser. Riham, Ahmads mor, døde en måned efter.
Ahmad var fire år på det tidspunkt. Han fik alvorlige forbrændinger over hele kroppen. Og angrebet kaster stadig en mørk skygge over livet i landsbyen.
Ifølge Nasser Dawabsheh, den 48-årige onkel, der i dag opfostrer Ahmad, er forholdet mellem landsbyboerne i Duma og bosætterne omkring dem kun blevet værre – og siden 2015 er landsbyen blevet angrebet mindst et dusin flere gange.
Hvad angår Ahmad, forsøger han at lægge det bag sig.
– Angrebet påvirker mig ikke længere, fordi jeg ikke tillader mig selv at tænke på det, siger Ahmad til The Electronic Intifada, mens han sidder på en sofastol i sin onkels hjem. Han forsøger at rotere en fodbold mellem fingrene og fange den, før den falder til jorden.
Ahmad har stadig brandmærker på højre side af sit ansigt og på hele kroppen. Han har i årevis gennemgået genopbyggende kirurgi og hudtransplantationer, og hans behandling er langt fra afsluttet.
Foto: Jaclynn Ashly
Hver sjette måned skal han gennemgå en laserbehandling af huden på arrene, og han skal samtidig have operationer til genoprettelse af håret og flere hudtransplantationer. Familien får en særlig militær tilladelse til at få adgang til denne behandling på et israelsk hospital.
– Vi føler os ikke glade for at tage derhen [ind i Israel]. Men det er kun israelske hospitaler, der har det medicinske udstyr, så vi har ikke noget andet valg, siger Nasser.
Mens spændingerne stiger kraftigt på hele den besatte Vestbredden – FN har konstateret, at året 2022 har været det “mest dødbringende år” for palæstinensere på Vestbredden, siden man begyndte at tælle antallet af dødsfald i 2005 – må Dawabsheh-familien klare sig selv.
– Vi er rædselsslagne for, at noget lignende kan ske igen, siger Nasser til Electronic Intifada og tilføjer, at “der er ingen myndighed her, der kan beskytte os mod dem. Vi har kun Gud.”
“Et testamente af vold”
Dawabsheh-familiens hjem står stadig som det var, sort af aske og oversået med Ahmads forældres tæpper og ejendele i det rum, hvor de fik de forbrændinger, der i sidste ende skulle slå dem ihjel. På en af væggene har nogen skrevet “Vi vil aldrig tilgive.”
– Vi besluttede at efterlade hjemmet på denne måde, så det kan fungere som et bevis og et vidnesbyrd på den vold, som disse bosættere har påført os, siger Nasser.
Lederen af angrebet var den dengang 21-årige Amiram Ben-Uliel, som på det tidspunkt boede i en bus i bosætterforposten Adei Ad i udkanten af Duma.
Han var angiveligt en del af “Bjergets Unge”, en ekstremistisk og religiøst-nationalistisk gruppe af israelske bosættere, som agiterer for et jødisk teokrati, hvorfra hedninger – ikke-jøder – skal udvises.
Mens alle israelske bosættelser i det palæstinensiske område betragtes som ulovlige i henhold til folkeretten, betragter den israelske regering kun forposter som ulovlige. Den giver dem ikke desto mindre statsfinansieret beskyttelse og adgang til vand og elektricitet.
Foto: Jaclynn Ashly
De bliver ofte legaliseret med tilbagevirkende kraft, og den nye israelske koalitionsregering har efter sigende lovet at give alle de resterende forposter juridisk status i løbet af de første 60 dage, den er ved magten.”Bjergets Unge” er stærkt anti-palæstinensiske. De beskyldes for at stå bag de såkaldte “prismærkeangreb”, hvor bosættere angriber palæstinensere og deres ejendomme som hævn for de bosætterforposter, der er blevet revet ned af det israelske militær.
Ben-Uliel blev i øvrigt efter angrebet i 2015 repræsenteret af advokaten Itamar Ben-Gvir, der nu er ultra-højre-leder af partiet Otzma Yehudit (Jødisk Magt), og som er indstillet til at blive Israels næste minister for national sikkerhed i Benyamin Netanyahus seneste og ekstreme koalitionsregering. (Han blev udnævnt 25. november 2022, red.)
Ifølge anklagemyndigheden forlod Ben-Uliel den aften i 2015 bosætterforposten Yishuv Hadaat i nærheden af Duma.
Herefter afmærkede han huse i Duma for at angribe dem og kastede først en molotovcocktail ind i et tomt hus. Derefter gik han videre til Dawabsheh-familiens hjem. En molotovcocktail blev kastet gennem familien Dawabshehs soveværelsesvindue, mens familien sov.
Ben-Uliel sprøjtemalede også ordene “Hævn” og “Længe leve kong Messias” på ydermuren før angrebet.
Ifølge anklageskriftet handlede Ben-Uliel alene i forbindelse med angrebet, idet en uidentificeret mistænkt, som var mindreårig på det tidspunkt, indgik en aftale, som betød, at han kun blev dømt som medskyldig. Øjenvidner hævder imidlertid, at de så mindst to maskerede mænd flygte fra stedet den aften.
I 2020 udstedte en israelsk domstol en tredobbelt livstidsdom til Ben-Uliel, som var blevet dømt for tre mord og to mordforsøg. Shin Bet, Israels interne efterretningstjeneste, udtalte på dette tidspunkt, at dommen var “en vigtig milepæl i kampen mod jødisk terror”.
Angriber stadig
Men den sjældne dom over en jødisk bosætter for forbrydelser begået mod palæstinensere har ikke gjort meget for at trøste Dawabsheh-familien.
– Det var ikke nok. Det vil aldrig bringe de døde tilbage. Og det var ikke en enkelt persons handling. Hvis det ikke var fordi, regeringen og hæren støttede disse bosættere, så ville de aldrig være kommet for at brænde vores familie levende, siger Nasser foran de forkullede rester af familiens hjem.
Retten idømte også Ben-Uliel en bøde på knap 75.000 dollars, som skulle gives som kompensation til Ahmad.
Nasser fortæller dog, at familien stadig ikke har modtaget nogen penge.
– Disse bosættere angriber os stadig. Og de tager stadig vores jord. Intet har ændret sig, siger Nasser til The Electronic Intifada.
Blot en uge efter at Ahmads familie blev mål for et brandattentat, blev en anden palæstinensisk families hjem nær Duma også angrebet med molotovcocktails. Der blev ikke rapporteret om nogen personskader ved dette angreb.
Især Nablus har oplevet en kraftig stigning i koordinerede og væbnede bosætterangreb i løbet af de seneste måneder, og det er sket med den israelske hærs beskyttelse.
Dette skyldes både de palæstinensiske væbnede modstandsaktioner mod israelske soldater og bosættere i Nablus og andre byer på Vestbredden, men også den årlige olivenhøstsæson, hvor mange palæstinensere får lov til at få adgang til deres jord nær israelske bosættelser og forposter – og som ofte ledsages af en stigning i antallet af bosætterangreb.
Foto: Oren Rozen/Peace Now/CC 3.0
Ifølge FN har der indtil nu i år været næsten 800 bosætterangreb mod palæstinensere og deres ejendom. Mindst 175 palæstinensere er blevet dræbt af den israelske hær på Vestbredden og i Gaza i løbet af 2022.
Duma selv har haft sin del af denne øgede bosættervold. Den 16. juni blev en bil i nærheden af Duma sat i brand af bosættere, bevæbnede med metalstave. De smadrede bilens forrude og en siderude og sprøjtede de to mænd, der sad i bilen, med peberspray.
Samme dag blev et par med deres treårige datter og et spædbarn på en måned også angrebet af bosættere, som stod ved siden af en israelsk militærjeep. Bosætterne sparkede til deres bil, smadrede en af ruderne og en forlygte med en stav og sprøjtede parret og deres baby med peberspray.
Rettigheder til jorden
Den seneste stigning af bosætterangreb er en normal foreteelse i landsbyerne omkring Nablus og præger alles liv. Men sådan har det ikke altid været.
Satira, Ahmads 61-årige bedstemor, blev født og voksede op i Duma.
– Der var frihed og sikkerhed, da jeg var yngre. Vi kunne lade vores døre stå åbne og vove os ud i bjergene uden at være bange, siger hun til The Electronic Intifada.
Nu har de fleste hjem imidlertid installeret tykke metalstænger foran deres vinduer, mens nogle har skærmet deres vinduer helt af med jernplader, fordi de frygter fremtidige brandattentater.
– Angrebet i 2015 viste os, hvor langt disse bosættere er villige til at gå for at udslette os og fordrive os fra dette land. De er villige til at dræbe os og endda brænde os levende, siger Satira.
Men den unge Ahmad har ikke ladet denne tragedie definere sit liv. Han fortæller The Electronic Intifada, at han har store drømme om at blive professionel fodboldspiller.
– Og hvis det ikke lykkes, vil jeg blive læge, siger han.
Under hele interviewet hopper Ahmad med mellemrum op og dribler eller sparker til en fodbold.
Han er hardcore fan af Real Madrid, Cristiano Ronaldos tidligere hold. Fodboldspilleren betragtes som en af de bedste fodboldspillere nogensinde. Ahmad mødte Ronaldo i Spanien i 2016, flere måneder efter det ødelæggende angreb.
Da en gæst ankommer, spørger Ahmad ham straks, hvilket fodboldhold han støtter? “Barcelona,” svarer gæsten. Ahmad ruller med øjnene.
Senere, da adhan’en, det muslimske bønnekald, lyder fra højttalerne i landsbyens moské, beder gæsten Ahmad om at hente en bedemåtte til sig.
Ahmad svarer hurtigt, “Jeg henter ikke bedemåtter til Barcelona-tilhængere.” Nasser og Satiras ler.
Drengen er ifølge onklen stadig traumatiseret. Nasser fortæller The Electronic Intifada, at Ahmad stadig bliver nervøs og ængstelig, når spændingerne med bosætterne stiger.
– Han er trods alt stadig et barn, siger Nasser.
Men Ahmad afbryder prompte.
– Jeg er ikke et barn! Og jeg er ikke bange for dem [bosætterne]. De har våben, men det er os, der har rettighederne til dette land. Så hvad er der at være bange for?
Denne artikel er produceret af The Electronic Intifada.
Oversættelse, trompet og lead udarbejdet af Arbejderens redaktion.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
