Et angreb på retten til asyl. En sort dag for menneskerettighederne.
Sådan lyder et par af reaktionerne fra menneskeretsorganisationer som Amnesty International på, at EU-parlamentet i sidste uge stemte for at stramme EU’s asylregler.
– Det er en sort dag for menneskerettighederne i EU. EU-parlamentet fratager asylansøgere, flygtninge og migranter deres rettigheder, siger Amnesty Internationals talsperson for migration og asyl, Olivia Sundberg Diez.
Hun uddyber:
– Mennesker, der søger asyl i EU, kan få deres ansøgninger afvist uden behandling og blive sendt til lande, som de ikke har nogen tilknytning til, og hvor de aldrig har sat deres ben. EU giver afkald på sine forpligtelser til at beskytte flygtninge og baner vejen for, at EU-medlemsstaterne kan indgå aftaler med tredjelande om behandling af asylansøgninger uden for EU.
“Sikre tredjelande” er ikke sikre
Blandt de stramninger, som EU-parlamentet har vedtaget er, at indføre nye regler, der giver EU ret til at tvangsudvise asylansøgere til såkaldt “sikre tredjelande” – på trods af at myndighederne i de “sikre tredjelande” foretager alvorlige menneskerettighedskrænkelser.
Listen betyder, at der bliver indført en slags omvendt bevisbyrde, hvor det fremover er asylansøgerne, der skal bevise at et land som EU vurderer som “sikkert” i virkeligheden ikke er sikkert.
Det underminerer den individuelle vurdering af asylansøgninger og er endnu en forhindring for at mennesker i fare bliver nægtet den beskyttelse, de har behov for, advarer Amnesty International.
Ifølge Amnesty International gør de nye regler det lettere for EU-landene at afvise asylansøgere og tvangsudvise asylansøgere til lande, som de ikke har nogen tilknytning til, og som de kun har rejst igennem.
Listen over såkaldt “sikre oprindelseslande” omfatter lande som Bangladesh, Colombia, Egypten, Kosovo, Indien, Marokko og Tunesien.
Det er en sort dag for menneskerettighederne i EU.
Olivia Sundberg Diez, Amnesty International
Statsborgere fra disse lande vil som udgangspunkt blive anset for ikke at have behov for beskyttelse og vil blive henvist til en såkaldt “hurtig asylprocedure”, som Amnesty International frygter ikke sikrer en ordentlig vurdering af den enkeltes asylansøgning.
Eksempelvis risikerer asylansøgere fremover at blive sendt til lande som Tunesien, hvor regeringen har støttet voldelige og kollektive udvisninger af afrikanske migranter til Libyen og Algeriet.
EU vil samtidig bruge sin ulandhjælp til at lægge økonomisk pres på især fattige lande i Afrika til at tage imod afviste asylansøgere.
Samtidig vil EU gøre det muligt at oprette udrejsecentre til afviste asylansøgere udenfor EU.
Tunesien
Et af de lande, som EU mener er et “sikkert tredjeland” er Tunesien. Men Tunesien er slet ikke sikkert.
Det vurderer en lang række menneskerets- og flygtningeorganisatoner, der i et fælles opråb kræver, at Tunesien bliver fjernet fra EU’s liste over “sikre tredjelande”.
“Tunesien opfylder ikke de mest grundlæggende kriterier for at blive betragtet som et sikkert oprindelsesland”, skriver organisationerne blandt andet.
Ifølge organisationerne er Tunesien de senere år blevet mere og mere autoritært og landets magthavere undertrykker i stigende grad sin egen befolkning.
Siden 2021 har Tunesiens præsident Kais Saïed afviklet demokratiske kontrolmekanismer, regeret ved dekret, undermineret retsvæsenets uafhængighed og stået i spidsen for en systematisk undertrykkelse af politiske modstandere, fagforeningsfolk, civilsamfundsorganisationer, journalister, advokater og menneskerettighedsforkæmpere, advarer organisationerne.
Samtidig rapporterer FN samt internationale og lokale organisationer, menneskerettighedsforkæmpere og advokater om “en alarmerende forværring af de borgerlige frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder i Tunesien”.
I 2024 og 2025 har magthaverne i Tunesien intensiveret bekæmpelsen af formodede politiske modstandere, ngo’er og minoriteter i landet. Blandt andet er ngo’er blevet tvunget til at indstille deres arbejde, og politiske modstandere er blevet dømt op til 66 års fængsel og endda dødsstraf for at kritisere regeringen, konstaterer organisationerne i deres fælles appel til EU.
Alligevel har EU udvidet sit politiske, økonomiske og operationelle samarbejde med præsident Kais Saïeds regering.
Eksempelvis afsatte EU i 2023 én milliard euro til bl.a. at styrke Tunesiens grænsekontrol.
Det har resulteret i at EU har outsourcet sine eftersøgnings- og redningsopgaver til de tunesiske myndigheder, heriblandt den berygtede tunesiske kystvagt.
Det har – ifølge menneskerest- og flygtningeorganisationerne – ført til ulovlige opbringninger til søs og tilbagesendelser til Tunesien, hvor flygtninge og asylansøgeres grundlæggende rettigheder er blevet systematisk krænket.
“På den ene side holdes mennesker tilbage i Tunesien og forhindres i at flygte, hvilket underminerer deres ret til at søge asyl og retten til at forlade ethvert land, herunder deres eget. Samtidig betyder EU’s nye procedurer – der er designet til hurtig udvisning – reelt bliver nægtet adgang til asyl[…] Det eksternaliserer ansvaret, undergraver flygtningekonventionen og gør EU medskyldig i menneskerettighedskrænkelser i stedet for at forhindre dem”, advarer organisationerne.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
