Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Hvor meget magt har EU-parlamentet egentligt?
EU-parlamentet bliver ofte beskrevet som EU’s eneste folkevalgte, demokratiske organ.
Men faktisk kan EU-parlamentet slet ikke fremsætte og vedtage egne lovforslag. Parlamentet kan kun vedtage forslag og ændringsforslag.
Det er nemlig den ikke-folkevalgte EU-kommission, der er det eneste organ i EU, der har ret til at udarbejde og fremsætte forslag til lovgivning i EU.
Parlamentet er blot en assistent
EU-parlamentets betydning er meget begrænset i forhold til, hvordan vi normalt tænker et parlament. EU-parlamentet kan kun stille ændringsforslag til den lovgivning, som EU-kommissionen foreslår. EU-parlamentet assisterer altså blot den ikke-folkevalgte EU-kommission med at få sin lovgivning igennem.
Når vi stemmer til Folketinget, så stemmer vi på politikere, der kan fremsætte lovforslag, der ændrer den måde, vi indretter Danmark på. Men i EU kan Parlamentet ikke fremsætte og vedtage sine egne lovforslag og dermed beslutte, hvilken vej EU skal gå.
Foto: Alain Rolland / European Union 2024
EU-parlamentet har heller ingen indflydelse på, hvordan EU’s “regering” – nemlig EU-kommissionen – skal sammensættes.
EU-parlamentet kan ikke bestemme, hvordan den magtfulde EU-kommission skal se ud. EU-kommissionen bliver udpeget af EU-rådet med kvalificeret flertal – uden om EU-parlamentet. EU-parlamentet skal kun godkende den samlede Kommission, som Rådet har udpeget.
EU-parlamentet har altså slet ikke den samme demokratiske kontrol med EU’s “regering” – EU-kommissionen – som et normalt parlament har. Parlamentet kan eksempelvis ikke vælte en korrupt kommissær. EU-parlamentet kan kun vælte hele Kommissionen, og det er kun sket en enkelt gang i hele EU’s historie.
EU-traktaten binder de folkevalgte på hænder og fødder
EU-parlamentets handlemuligheder er yderligere begrænset af den overordnede ramme for EU, nemlig EU’s forfatning – Lissabon-traktaten – som er grundlaget for EU, og som skal overholdes af alle institutioner, også EU-parlamentet.
Det betyder, at store og vigtige dele af EU’s politik slet ikke er til debat. Den meget politiske forfatning begrænser EU-parlamentets rolle. Den helt overordnede økonomiske politik i EU – er fastlagt i EU’s traktat.
Det betyder eksempelvis at EU-parlamentet ikke må vedtage beskyttelse og miljø- og arbejdsmiljø, der strider grundlæggende imod varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er også skrevet ind i traktaterne, at der skal være en landbrugsstøtte i EU.
EU-traktaten slår også fast, at “Medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Kommissionen overvåger udviklingen i medlemsstaternes budgetsituation og i deres offentlige gæld med henblik på at identificere alvorlige fejl”.
Desuden bliver mange vigtige politiske beslutninger truffet rent administrativt bag lukkede døre af EU-kommissionen eller af EU-rådet.
Mange beslutninger – lige fra kemikalier og sprøjtegifte til godkendelser af landenes finanslov og henstillinger til regeringerne om, hvordan de skal sammensætte deres offentlige budgetter, og hvor meget offentlig gæld de må have – varetages rent administrativt af EU-kommissionen.
Og meget lovgivning bliver besluttet uden om EU-parlamentet. Eksempelvis bliver EU’s udenrigspolitik og sikkerhedspolitik kørt uden om EU-parlamentet. Det betyder, at EU-parlamentet eksempelvis ikke må stemme om EU’s militære missioner, eller når EU beslutter at indføre sanktioner mod Rusland.
Trange kår for debat
Selve debatten i EU-parlamentet er også voldsomt amputeret. De folkevalgte medlemmer af EU-parlamentet kan ikke bare tage ordet i Parlamentet.
Der er nemlig ofte ikke særlig meget tid til debat. For EU-parlamentet samles kun én gang om måneden til såkaldte plenarsamlinger for at vedtage lovgivning.
Det betyder, at når EU-parlamentet endelig er samlet, skal de nå igennem en meget lang dagsorden og tage stilling til mange lovgivningsforslag fra EU-kommissionen.
Taletiden bliver fordelt på forhånd blandt de politiske grupper i EU-parlamentet. Desto større gruppe, jo mere taletid.
- EU-parlamentet er det eneste organ i EU, hvor befolkningerne i EU har mulighed for direkte at vælge politikere.
- EU-parlamentet adskiller sig fra de nationale parlamenter. EU-parlamentet kan eksempelvis ikke fremsætte sine egne lovforslag. Parlamentet kan kun vedtage forslag og komme med ændringsforslag.
- EU-parlamentet er – sammen med EU’s Ministerråd – medlovgiver i EU. Det vil sige, at EU-parlamentet og Rådet vedtager de direktiver og forordninger, som EU-kommissionen udarbejder.
- Danmark har 15 ud af i alt 720 medlemmer af EU-parlamentet. Det svarer til, at Danmark har to procents indflydelse i Parlamentet. Til gengæld har de andre EU-lande 98,3 procent indflydelse på, hvilke love og regler der skal gælde i Danmark.
- Ved det seneste valg til EU-parlamentet i 2019 var den samlede europæiske valgdeltagelse på 50 procent.
- Debatterne i EU-parlamentets fællessamlinger og i parlamentets udvalg kan følges diretkte på nettet. Men de såkaldte trepartsforhandlinger – mellem repræsentanter fra EU-parlamentet, EU-kommissionen og EU-ministerrådet foregår for lukkede døre. Det er netop ved disse trepartsforhandlinger, at den reelle debat foregår, og kompromiser bliver indgået, og der reelt opnås enighed om lovforslagene. Der er ingen offentlig dagsorden for møderne. Møderne bliver ikke annonceret offentligt. Og der findes ingen lister over, hvem der deltager på møderne.
Herefter fordeler grupperne internt taletiden imellem deres medlemmer.
Det er ikke usædvanligt, at en gruppe får tildelt i alt syv minutters taletid, der skal fordeles på fire forskellige debatter i EU-parlamentet – hvor 12 medlemmer af gruppen ønsker at få ordet. Det giver i praksis kun 1-2 minutters taletid til de heldige udvalgte parlamentarikere, der får ordet.
En del af det udemokratiske overskud i EU skyldes også, at der ikke er ét fælles sprog eller fælles medier i EU.
Lobbyisme sat i system
Mens vælgerne kun har direkte indflydelse på EU-parlamentet hvert femte år, så arbejder tusindvis af lobbyister – især fra store virksomheder og lobbyorganisationer inden for industri og landbrug – dagligt på at påvirke medlemmerne af EU-parlamentet og den magtfulde EU-kommission.
Lobbyismen foregår ikke i det skjulte, den er sat i system. Virksomhederne har oprettet klubber, hvor de mødes fast med medlemmer af EU-parlamentet.
Inden for finanssektoren har lobbyisterne eksempelvis oprettet European Parlamentary Financial Services Forum.
På samme måde har internet- og servicevirksomheder som Uber, AirBNB, Google og Facebook organiseret sig sammen med venligtsindede EU-parlamentarikere i European Internet Forum.
Lobbyisterne sætter især ind, når EU skal vedtage vigtige direktivforslag, hvor industriens økonomiske interesser er på spil. Det kan eksempelvis være, hvis EU-systemet vil regulere virksomhedernes magt eller forholdene på det indre marked.
På hjemmesiden LobbyPlag.eu kan man finde hundredvis af eksempler på, hvordan lobbyfirmaer har direkte indflydelse på de ændringsforslag, som visse EU-parlamentarikere stiller.
Researchgruppen Corporate Europe Observatory, der holder et vågent øje med lobbyismen i EU, har tidligere afsløret, at da EU-parlamentet skulle behandle et forslag om mere kontrol med de såkaldte hedgefonde, (som foretager aggressive og kortsigtede investeringer), var 900 ud af EU-parlamentets 1600 ændringsforslag stort set udarbejdet af finanssektoren.
Industrien sidder med ved bordet
I EU er de store virksomheder og industrilobbygrupper sikret indflydelse meget tidligt i lovgivningsprocessen.
Allerede når en lov skal forberedes i EU, rådfører EU-kommissionen sig nemlig med såkaldte ekspertgrupper.
Industrien sidder altså med ved bordet, allerede før EU’s lovgivning bliver til. Det giver industrien en unik mulighed for at påvirke og udforme EU’s kommende lovgivning.
De såkaldte ekspertgrupper består ofte af repræsentanter for store virksomheder og lobbygrupper.
En ekspertgruppe i EU kan enten være formel eller uformel. Derfor er det uklart, hvor mange lovforberedende ekspertgrupper der eksisterer i EU.
Ifølge EU-kommissionens register over de formelle ekspertgrupper findes der i alt 1120 ekspertgrupper inklusive undergrupper.
- EU-kommissionen er det eneste organ i EU, der kan fremsætte lovforslag. Inden et lovforslag sendes ud til offentligheden og EU-parlamentet, rådfører Kommissionen sig med en lang række såkaldte ekspertudvalg. I disse udvalg sidder blandt andet repræsentanter fra industrien, hvilket er med til at give dem direkte indflydelse på udformningen af EU’s lovgivning.
- Ifølge EU-kommissionens egne tal er der op mod 32.500 lobbyister i EU-hovedstaden Bruxelles. To tredjedele af lobbyisterne repræsenterer private firmaer – mens miljø-, forbruger- og sundhedsorganisationer og fagforeninger er stærkt underrepræsenteret.
- 500 af verdens største virksomheder – herunder BP, Rolls Royce, BASF, Shell, Deutsche Bank – har deres eget lobbykontor omkring EU-institutionerne.
- På hjemmesiden LobbyPlag.eu kan man finde hundredvis af eksempler på, hvordan lobbyfirmaer har direkte indflydelse på de ændringsforslag, som visse EU-parlamentarikere stiller.
- Næsten 7000 firmaer og organisationer står opført i EU’s frivillige lobbyregister: https://transparency-register.europa.eu/index_da
Det betyder, at store virksomheder simpelthen kaprer den politiske dagsorden allerede fra start.
Mens andre interesser i samfundet – eksempelvis fagbevægelsen, sociale ngo’er og miljø- og klimabevægelser – ofte slet ikke kommer til orde og bliver hørt, når der skal udarbejdes forslag til ny lovgivning i EU.
Corporate Europe Observatory har flere gange dokumenteret, hvordan forslag til direktiver og forordninger i EU er direkte afskrift af industriens krav og input.
Også de ændringsforslag, som medlemmer af EU-parlamentet udarbejder til EU-kommissionens direktiver og forordninger, er ofte skrevet direkte af efter input fra store virksomheder og lobbygrupper fra industri og landbrug.
Lobbyister støber kuglerne
Der findes en række eksempler på den omfattende lobbyisme i EU.
Da EU skulle beslutte, om gasprojekter og atomkraftværker skal defineres som “bæredygtig” eller ej, satte lobbyister fra atomkraft- og gasindustrien ind med en massiv lobbykampagne for at få gas og atomkraft grønstemplet af EU.
Artiklen fortsætter…
Læs også
EU endte med at godkende, at gas- og atomkraft er “bæredygtig” – og dermed kan få støtte for milliarder.
Medicinalindustrien satte ligeledes turbo på sin lobbyisme i EU under coronakrisen, da politikere i EU ville pille ved medicinalvirksomhedernes patenter for at sikre vacciner til verdens fattige.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Vagthund afslører:
EU danner fælles front med medicin-lobby for patentrettigheder mod verdens fattige
Og det europæiske fredsnetværk European Network (ENAAT) har afdækket, hvordan EU’s militære udvikling og oprustning især bliver drevet af Europas største våbenfirmaer som Airbus, BAE Systems, Leonardo og SAAB.
Våbenindustrien sidder nemlig tungt på den såkaldte ekspertsgruppe “Group of Personalities“, der blev oprettet i 2015 af EU-kommissionen for at “rådgive” EU’s beslutningstagere om fremtidens sikkerheds- og forsvarspolitik.
Eksempelvis blev EU’s milliardstore Forsvarsfond (EDF) oprettet efter forslag fra våbenindustrien. Selvsamme våbenfirmaer nyder nu godt af de mange milliarder i fonden.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Ingen kontrol med lobbyister
Næsten 12.000 firmaer og organisationer står opført i EU’s lobbyregister. Men det reelle antal lobbyister i EU er tre gange så stort.
Ifølge EU’s egen vurdering arbejder der op mod 32.500 lobbyister i EU-hovedstaden Bruxelles.
Kontrollen med lobbyismen er stort set ikke-eksisterende. EU har godt nok oprettet et lobbyregister. Men det er frivilligt at lade sig registrere. Og kun en mindre del af lobbyisterne har ladet sig registrere. Det har ikke de store konsekvenser, hvis lobbyisterne ikke lader sig registrere.
Hvis en lobbygruppe ikke ønsker, at offentligheden skal vide, hvad de laver, så lader de bare være med at registrere sig i registret.
Det betyder, at de ikke kan få et adgangskort og gå direkte ind i Parlamentet. Men i stedet skal de bare lave en aftale med et medlem af EU-parlamentet, der kommer og henter dem.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
