EU er i færd med at forhandle en ny handelsaftale med Marokko. Et af oplæggene til aftalen er, at Marokko får lov at mærke varer fra det besatte Vestsahara, som om de stammer fra Marokko.
To grupper i EU-parlamentet har stillet forslag til ændringer, således at varer fra Vestsahara mærkes med oprindelseslandet Vestsahara, når de sælges i butikkerne i EU-landene. De to grupper består af partier på højrefløjen, dels patrioterne, dels den konservative gruppe.
Ved afstemningen den 26. november var der flertal for at ændre teksten. Men reglerne for at vedtage ændringsforslag kræver både, at der er flertal for ændringsforslaget, men også, at antallet af stemmer for ændringsforslaget samlet set udgør et flertal af hele parlamentet på 720 medlemmer.
Derfor endte ændringsforslaget med at falde. Der manglede nemlig nøjagtigt én stemme, for at antallet af ja-stemmer også udgjorde et flertal i det samlede Parlament. Dermed er det stadig en del af forslaget, at Marokko kan mærke varer fra det besatte Vestsahara, som kom de fra Marokko, når den endelige handelsaftale skal til afstemning.
– Jeg er dybt frustreret over, at vi med kun én stemme tabte indsigelsen mod EU-kommissionens forkastelige forslag om at mærke varer fra Vestsahara, som om de kommer fra Marokko. Især fordi det kun skyldes knudrede EU-regler, siger Per Clausen, medlem af EU-parlamentet for Enhedslisten, til Arbejderen.
Gamle aftaler var ulovlige
EU har tidligere lavet handelsaftaler med Marokko, hvor besættelsesmagten fik ret til at sælge varer fra Vestsahara i EU. Andre aftaler har givet EU lov at fiske ud for det besatte land. Men hver gang er aftalerne faldet ved EU-domstolen, da de var i strid med folkeretten.
Per Clausen i EU-parlamentet håber på, at den endelige aftale med Marokko i sidste ende falder. 359 medlemmer stemte for at ændre og kun 188 imod.
– På den anden side giver det her mig faktisk også håb for, at vi måske kan få stoppet hele aftalen med Marokko – fordi der jo faktisk var så mange flere EU-parlamentarikere, der stemte for at smide Kommissionens delforslag ud, siger han til Arbejderen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


