Udtalelse
I Litauen er flere venstrekræfter gået sammen og har stiftet en partiforberedende bevægelse TEISINGUMO AUŠRA (Dawn of Justice/Retfærdighedens Daggry). Den har i disse dage med gadeaktioner og indslag i sociale medier sat fart på et oplysningsarbejde omkring et forestående retsmøde i landets appelret.
Her skal en ankesag fra den 50-årige tidligere leder af de litauiske socialister, en internationalt kendt antifascist, journalist og tidligere diplomat Algirdas Paleckis blive behandlet.
Det er simpelthen politisk hævn mod en ledende skikkelse i Litauens politiske opposition og hans team på grund af deres mangeårige sociale og antimilitaristiske kritik af myndighederne.
Retfærdighedens Daggry, politisk gruppe i Litauen
Sagen kort
Sagen – som tidligere har været belyst af Arbejderen – handler om hans journalistiske efterforskning af en begivenhed, der fandt sted i januar 1991. Litauen var da endnu en sovjetisk unionsrepublik, og sovjetisk militær skulle under de daværende uroligheder sørge for sikkerhed omkring Vilnius’ tv-center.
Under urolighederne ved tv-centeret blev 14 mennesker dræbt af skud. De litauiske myndigheder hævder, at det var sovjetisk militær, der skød og dræbte demonstranterne. Algirdas Paleckis’ undersøgelser peger på, at der var placeret snigskytter på tagene omkring tv-centeret, som skød og dræbte de 14 civile.
Paleckis blev i sommer for sin efterforskning idømt seks års fængsel, hvilket har medført talrige internationale protester.
TEISINGUMO AUŠRA-bevægelsen udsendte 11. januar 22 følgende pressemeddelelse:
“Den 20. januar finder et af de sidste møder i appelretten om såkaldt “spionage” af Algirdas Paleckis sted. Lad os kort beskrive den skandaløse sags kerne. I oktober 2018 blev journalist og politiker Algirdas Paleckis anklaget for at have “spioneret for Rusland”. Han tilbragte forud for retssagen halvandet år i isolationsfængsel. Derefter har han siden april 2020 været i husarrest.
Næsten alle anklager mod Paleckis er baseret på klassificerede tilståelser af den i Vilnius boende Deimantas Bertauskas. Denne person er pædofil (han fik en dom af retten i 2021). Taget på fersk gerning begyndte han dog fra 2018 at samarbejde med landets sikkerhedstjeneste, DGB (Department of State Security of Litauen). Anklagemyndigheden anklager Paleckis for at have indsamlet private oplysninger om dommere og anklagere, der efterforsker sagen om begivenhederne i januar 1991 i Vilnius”.
Algirdas Paleckis fandt dog ikke selv de navngivne oplysninger. I alle spionagesager skal retten fremlægge selve de oplysninger, der betragtes som “spionage”, altså dokumenter, filer og flashdrev; beviserne for overdragelsen af disse oplysninger til konkrete personer skal også registreres.
Frygter kritik
Intet af dette findes i Paleckis “sag”. Hverken selve de informationer, som Paleckis angiveligt har indsamlet, eller beviser for deres overdragelse er blevet forelagt. Navne på såkaldte udenlandske agenter er heller ikke fremlagt. Derfor blev retssagen holdt for lukkede døre. Da anklagerne ikke har modtaget alt dette, måtte de stole på en pædofils såkaldte “vidneudsagn”.
En anden kilde til anklager mod Algirdas Paleckis er såkaldte oplysninger fra statens sikkerhedsafdeling. Nogle af dem er stadig klassificeret, og der er ikke givet nogen forklaring til offentligheden på, hvorfor dette er en hemmelighed.
I den offentliggjorte del af disse oplysninger beviser DGB, Department of State Security, Algirdas Paleckis’ forbindelse med FSB, den russiske sikkerhedstjeneste. Det sker ikke på grundlag af direkte beviser (aflytninger med mere), men på grundlag af en subjektiv opfattelse.
For eksempel udtrykker DGB i sine oplysninger en “antagelse” om, at selv om nogle af Paletckis’ kontakter i Rusland ikke var FSB-officerer, var de angiveligt “FSB-meddelere”. DGB’s beviser, for at disse kontaktpersoner er “meddelere”, bygger på, at nogle af de personer, som Paleckis kontaktede i “gamle dage”, for 30 år siden var sovjetiske officerer i specialstyrken “Alpha” og deltog i begivenhederne i januar 1991 i Vilnius.
Ja, Paleckis interviewede disse mennesker. Det skete som et led i hans research til hans bog netop om disse begivenheder. Undersøgende journalistik er dog spionage, kun i DGB’s febrilske fantasi. Men det viser sig nu at være nok til, at DGB kan fastslå at disse personer er “FSB-meddelere”.
Som følge heraf blev anklagemyndighedens anklage formuleret således: “Algirdas Paleckis fik opgaven dikteret af en uidentificeret FSB-officer.” Altså “uidentificeret” … Og da denne “agent” ikke er defineret”, måtte DGB selv opfinde disse kontaktpersoner. Men hvis en DGB-“antagelse” er nok til at kunne udpege “meddelere”, så kan enhver person, der har kontakter i Rusland, blive anklaget for spionage”.
Og bevægelsens pressemeddelelse slutter med ordene: “Der kan kun være én konklusion på denne “spionhistorie”. Det er simpelthen politisk hævn mod en ledende skikkelse i Litauens politiske opposition og hans team på grund af deres mangeårige sociale og antimilitaristiske kritik af myndighederne. Samtidig kan det ses som en anerkendelse af, at dette team i Litauen virkelig udgør en reel opposition. Men undertrykkelsen af den vil kun gøre den stærkere”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
