Nigers præsident Mohamed Bazoum blev afsat af landets militær den 26. juli, hvor han blev tvunget i husarrest efter godt to år ved magten.
Militærfolk anført af præsidentgardens kommandør Abdourahamane Tchiani leder nu landet, og de begrunder ifølge netmediet Peoples Dispatch Bazoums afsættelse med beskyldninger om, at han var korrupt og lod sig bruge som en marionet for Frankrig.
Befolkningen fokuserer på daglig overlevelse, hvilket kan gøre sanktionerne til et negativt narrativ om Vestens inhumane handlinger.
Signe Marie Cold-Ravnkilde, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier
Massedemonstrationer til støtte for den nye regering antyder, at militærkuppet har befolkningens støtte. Men spørgsmålet er, om landet alligevel bliver invaderet militært med krav om Mohamed Bazoums genindsættelse, hvilket kunne udvikle sig til en blodig krig i hele Sahel-regionen.
Kuppet i Niger er det fjerde kup i Sahel-regionen i det nordvestlige Afrika på bare tre år. Mali, Burkina Faso og Guinea er de tre andre lande i regionen, som for nylig har oplevet tilsvarende kup.
Sanktioner
Situationen vækker bekymring for USA, EU og de tidlige kolonimagter – især Frankrig – der frygter at tabe politisk og økonomisk indflydelse i området, hvis et tiltagende antal af afrikanske lande ønsker at bestemme mere selv. Samtidigt er de urolige over, at både Kina og Rusland allerede har fået en fod ind flere steder på kontinentet.
De vestlige ledere er tilsyneladende klar over, at det kan virke stik imod hensigten selv at gribe til militær magt for at genindsætte Mohamed Bazoum. I stedet har USA, EU og Frankrig indtil videre tilbagetrukket deres humanitære og militære “støtte” til Niger, oplyser USA’s statslige tv-station VOA.
Efter kuppet har den vestafrikanske union ECOWAS via sanktioner suspenderet alle kommercielle transaktioner med Niger, indefrosset statens aktiver i den regionale centralbank, indefrosset statens og statslige virksomheders aktiver i kommercielle banker og suspenderet al finansiel bistand med regionale udviklingsbanker.
Men ifølge Politiken støtter befolkningen i Niger stadigvæk militærjuntaen på trods af sanktionerne, der har ført til afbrudt elektricitet i 70 procent af landet samt stigende fødevarepriser. Dette “står i modsætning til forventningerne fra både nabolandene i ECOWAS og vestlige lande, der håbede, at sanktionerne ville vende folkestemningen mod kupmagerne.”
Unge vil forsvare Niger
Politiken fortæller også, at kupmagerne har opfordret unge i Niger til at forsvare landet, og at denne opfordring modtages positivt af de studerende.
Signe Marie Cold-Ravnkilde, som er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, udtaler til Politiken:
– Befolkningen fokuserer på daglig overlevelse, hvilket kan gøre sanktionerne til et negativt narrativ om Vestens inhumane handlinger.
USA, EU og Frankrig er tilbageholdende med at gribe militært ind i Niger, men vil i stedet støtte den regionale union ECOWAS militært og økonomisk, hvis unionens medlemslande beslutter at invadere Niger for at afsætte den nye regering.
Senest har Frankrig udtrykt “fuld støtte til ECOWAS’ udstationering af regional militærstyrke”, oplyser det paneuropæiske netmedie Euractiv.
Nigeria
ECOWAS er en økonomisk, politisk og militær union for 15 lande i Vestafrika. De suspenderede straks efter kuppet Nigers medlemskab og gav militærjuntaen en frist til den 6. august til at få genindsat Mohamed Bazoum som præsident.
Den vestafrikanske union holdt et nyt møde den 10. august, hvor de ifølge Peoples Dispatch blev enige om, at alle former for sanktioner, også militære, stadigvæk er på bordet, hvis Nigers nuværende ledelse ikke træder tilbage og indsætter Mohamed Bazoum. På mødet sagde lederne af ECOWAS ifølge BBC, at de var blevet enige om at organisere en “standby”-militærstyrke.
Bola Tinubu er formand for ECOWAS. Han er også nyvalgt præsident i Nigeria, det land i Afrika med den største befolkning, største økonomi og stærkeste militær, bestående af mere end 223.000 militærfolk. En hær, der kan få afgørende betydning, hvis der opstår krig i Niger, og som har erfaring fra tidligere kampe for ECOWAS i området.
Ifølge den nigerianske tv-kanal Channels TV har flere senatorer i Nigeria krævet, at præsident Bola Tinubu udelukker, at Nigeria vil invadere Niger for at “genoprette demokrati”. De har desuden mindet præsidenten om, at nigeriansk deltagelse i en eventuel krig vil kræve opbakning fra landets øvrige politikere.
Derimod har Senegal og Elfenbenskysten ifølge Peoples Dispatch allerede erklæret, at de vil stille tropper til rådighed for en invasion.
En kolonial manøvre
Fire lande i regionen har på den anden side tilkendegivet, at en krigserklæring mod Niger også vil være en krigserklæring mod deres lande. Det drejer sig om Guinea, Mali, Burkina Faso og Algeriet.
Det centralafrikanske land Tchad har desuden meldt ud, at det ikke vil deltage i en invasion.
Dertil kommer, at den antiimperialistiske sammenslutning De Vestafrikanske Folks Organisation (WAPO), som består af folkelige organisationer fra hele Vestafrika, har fordømt ECOWAS’ trussel om militær intervention.
WAPO anser en eventuel invasion for at være en destabiliserende “manøvre fra det koloniale Frankrig og Storbritannien under den amerikanske imperialismes hegemoni under dække af at ville genoprette demokratiet og menneskerettighederne i Niger”.
Situationen er derfor særdeles anspændt i Sahel, og et militært angreb mod Niger risikerer at sprede sig til hele regionen.
Uran
Niger er et vestafrikansk land, som ligger lige under Algeriet og Libyen i det såkaldte Sahel-bælte. Landet er tidligere fransk koloni og et af verdens fattigste lande. Niger har en befolkning på 26 millioner og har måske verdens største befolkningstilvækst.
Læs også
Landet er ifølge Peoples Dispatch hårdt ramt af klimaforandringerne og under angreb fra religiøse militser fra Libyen og Mali.
Niger har store forekomster af uran og guld, men det er det såkaldte “fællesforetagende” mellem Niger og Frankrig kaldet Somaïr, som ejer og driver uranindustrien i landet. 85 procent af Somaïr ejes af Frankrigs Atomenergikommission og to franske virksomheder, mens kun 15 procent ejes af Nigers regering.
Nigers nuværende militære ledelse mener, at Frankrig har for stor indflydelse og betaler for lidt for den uran, som kommer op af uranminerne i Niger og driver hver tredje pære i Frankrig. Den nye regering har derfor lukket for forsyningen af uran og guld til Frankrig.
Utilfredse med Bazoum
Militærledelsen kritiserer ifølge Peoples Dispatch den afsatte Mohamed Bazoum for at have for tætte bånd til Frankrig.
Derudover kritiserer de hans “overdrevne indblanding i national politik og sociale institutioner” og for en autokratisk styreform, som har resulteret i “nægtelse af retten til frihed og ytringsfrihed, suspension af borgerlige frihedsrettigheder og uhæmmet svækkelse af den nationale opposition.”
Militærregeringen kritiserer også, at præsident Bazoums regering var begyndt at bruge ikke-statslige væbnede grupper til at bekæmpe jihadistisk oprørsvold. De mener, at han ikke dygtigt nok bekæmpede indtrængende religiøse, militære grupper fra Libyen og Mali, samt at de ikke-militære grupper kun gjorde det hele værre.
Vestligt militær og Niger
Ifølge Peoples Dispatch havde Frankrig forud for kuppet haft 1500 soldater udstationeret i Niger. Nordjyske oplyser, at Frankrig har valgt at beholde 1000 af disse soldater i landet på trods af kuppet.
USA har to militærbaser og 1100 udstationerede soldater i landet. Derudover har Italien haft 550 soldater i landet, og kun nogle er sendt hjem efter kuppet. EU har et mindre kontingent af soldater i Niger.
Danmark har ingen soldater i Niger, men et stort folketingsflertal har ved indgåelse af det seneste forsvarsforlig den 28. juni skabt mulighed for, at Danmark kan sende soldater til missioner i Sahel-regionen, herunder også Niger.
Nyt forsvarsforlig
Forsvarsforliget blev indgået mellem regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som alle var med i forliget.
Forsvarsforliget indebærer, at Danmark hvert år frem til 2033 vil bruge 18 milliarder mere til Forsvaret om året, og nogle af pengene skal blandt andet bruges til “at bekæmpe terrorisme og forebygge irregulære migrationsstrømme i Nordafrika og Sahel eller andre af Europas nærområder.”
Videre hedder det i forligsteksten: “Forsvaret skal fortsat kunne bidrage til at imødegå samt have styrker, der fleksibelt og hurtigt kan reagere på kritiske trusler i Europas nærområde og verdens brændpunkter, herunder i rammen af NATO, EU og FN. Det gælder også stabiliserings- og træningsindsatser i Afrika samt støtte til opbygning af relevante militære kapaciteter hos afrikanske partnere, herunder i forhold til maritim sikkerhed.”
Sahel er således blevet et “nærområde” for Danmark, hvor den danske regering er klar til at bidrage militært, hvis NATO, EU eller FN mener, at de har behov for Danmarks hjælp.
Det vides endnu ikke, om Danmark også vil bidrage med økonomisk støtte, hvis ECOWAS invaderer Niger militært. I forvejen har Dan Jørgensen ifølge DR den 4. august indstillet dansk hjælp til landet, som ellers bestod af en partnerskabsaftale med Niger til 920 millioner kroner, hvilket blev underskrevet i maj. Begrundelsen for at droppe aftalen er, at Danmark ikke vil støtte “en militærjunta”.
Lars Koch er generalsekretær i den humanitære organisation Oxfam Danmark. Han fortæller til Politiken, at Oxfam Danmark fortsat vil støtte Nigers fattige befolkning i dens opbygning af landet og opfordrer regeringen til at gøre det samme.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.