I dag er der midtvejsvalg i USA.
Arbejderen har spurgt Steve Gillis, fagforeningsmand, tidligere buschauffør og medlem af det amerikanske kommunistparti Workers World Party, hvad han mener om valget.
– Midtvejsvalget har allerede ændret det politiske landskab i USA. Begge kapitalistiske partier, Demokraterne og Republikanerne, har skubbet den politiske diskurs langt mod højre. Kandidater, hvis politik er pro-fascistisk, vil sandsynligvis få flere pladser i den amerikanske kongres og lokale regeringsadministrationer. De fleste er republikanere, siger han.
Der er intet forsøg på at skjule det faktum, at disse valg er købt og betalt.
Steve Gillis, fagforeningsmand og tidligere buschauffør
Steve Gillis har kørt bus i Boston i 37 år og er leder af a-kasse- og pensionskontoret i fagforeningen Boston School Bus Drivers Union, der er en del af United Steelworkers Local 8751.
– Jeg vil opfordre arbejdere til at tage til stemmeurnerne imod de åbenlyst racistiske, kvindehadende, fordomsfulde og krigsgale kandidater. Disse er for det meste republikanere. Det vil være en fejl at tilskynde arbejderne til ikke at stoppe dem ved valget, mener Steve Gillis.
En række kandidater for især Republikanerne har stillet forslag om totalt forbud mod abort, flere penge til militæret og politiet og et stop for “venstreorienteret indoktrinering i skolerne”, hvor der skal mere undervisning om Gud, oplyser det digitale dagblad People’s World.
Midvejsvalget i dag sker midt i Joe Bidens præsidentperiode. Samtlige 435 pladser i Kongressens ene kammer, Repræsentanternes Hus, er på valg. Og 35 af de 100 pladser i det andet kammer, Senatet, er også på valg.
Valgene vil afgøre, om demokraten Joe Biden kan bevare sit spinkle flertal i Kongressens to kamre.
Også en lang række guvernørposter i de amerikanske delstater skal besættes. Desuden foregår en række folkeafstemninger i delstaterne samme dag.
– De rigeste medlemmer af den herskende klasse i USA bruger midtvejsvalget til at føre en fuldstændig åben krig mod de unge arbejdere, der organiserer sig ved for eksempel Starbucks og Amazon – for at stoppe det nye opsving for fagforeningerne, mener Steve Gillis.
Han er på grund af eftervirkningerne af covid-19 ikke længere bag rattet, men arbejder i fagforeningshuset.
Sidste uge brugte Steve Gillis fire dage på bare at snakke med kolleger, som kom til busgaragen før eller efter arbejde. Mest af alt snakkede de om pensioner.
– Jeg mødte hundredvis af mine kolleger én-til-én og diskuterede deres pensioner. 95 procent af dem er immigranter fra Haiti. Hovedemnet, som de ønskede at diskutere – ud over Wall Street-tyveriet af deres investeringsfonde – var, hvordan USA atter orkestrerer en brutal besættelse med militær eller politistyrker i deres hjemland, det fattigste sted på den vestlige halvkugle, fortæller Steve Gillis.
Han mener, at mange af hans kolleger “vil køre langt” for at stemme i deres frokostpause i dag den 8. november – især fordi der samtidig med midtvejsvalget foregår en folkeafstemning i delstaten Massachusetts om “kørekort til alle”.
Delstaten stemmer om, hvorvidt papirløse og udokumenterede immigranter kan opnå kørekort. Og det vil kun gøre vejene mere sikre, forklarer Steve Gillis.
– Og alle os professionelle chauffører er imod diskrimination af vores papirløse kolleger, uddyber chaufføren.
Det bekymrer ifølge Steve Gillis flere buschauffører, at de ikke vil være i stand til at stemme, da den 8. november hverken er en helligdag eller weekend.
– Mine kolleger er dybt bekymrede over det mulige comeback for racistiske politikere på linje med Trump, som tidligt i sin præsidentperiode kaldte Haiti “et lorthul.” De kan på den anden side heller ikke lide Biden-administrationen, som har massefængslet og deporteret flere haitianske personer end nogen tidligere administration, oplyser Steve Gillis.
På den ene side er buschaufførerne altså bekymrede for Trump, der i 2018 beskrev Haiti, El Salvador og dele af Afrika som “lortehuls-lande”, men på den anden side også bekymrede for Biden, der har massedeporteret tusindvis af haitianere tilbage til Haiti, selvom landet ikke var vurderet som værende sikkert.
Hvad mener du bør være midtvejsvalgets hovedtema?
– Det burde uden tvivl være USA’s udenlandske krige. Skal arbejderne betale milliarder af dollars til den lille procentdel af snyltere, som bevæbner med atomvåben, sprænger rørledninger, forstyrrer globale fødevareforsyninger og skævvrider diplomatiske forbindelser i hele verden i deres kamp mod Rusland og Kina?
– Temaet burde være et øjeblikkeligt stop for disse krige. Men det er ikke et valgtema, svarer Steve Gillis.
De mere progressive dele af Det Demokratiske Parti, samlet i “Congressional Progressive Caucus” i Kongressen foreslog for nylig at diskutere krig og fred med udgangspunkt i Ukraine. Men efter pres måtte de trække forslaget tilbage.
– Udtalelsen opfordrede i meget milde vendinger til fredsforhandlinger med Rusland for at afslutte den blodige krig i Ukraine, siger Steve Gillis og fortsætter:
– Vi må konstatere, at både Det Republikanske Parti og Det Demokratiske Parti er imperialistiske krigspartier.
Steve Gillis mener som fagligt aktiv, at der er meget vigtigere ting end midtvejsvalget.
– For mig har de vigtigste valg været tillidsvalgene. Siden februar 2020, hvor arbejderne på et Amazon-lager i Bessemer, Alabama, for første gang stemte om at blive medlem af en fagforening, har vi socialistiske fagforeningsfolk fokuseret på bogstaveligt talt hundredvis af valg på arbejdspladserne, fortæller Steve Gillis og fortsætter:
– Arbejdere i 20’erne med stærke antikapitalistiske følelser har kæmpet for at gøre disse valg mulige. Der har været strejker. Chefer har fyret hundredvis af fagforeningorganisatorer, hvilket er ulovligt. Kampene raser lige nu ved Starbucks, Amazon, Trader Joes, REI, Apple og så videre. I sidste uge fejrede vi her i Boston, at den femtende Starbucks-café i byen nu er organiseret.
Kan midtvejsvalget ændre noget?
– Ja, det har det allerede. Begge kapitalistiske partier, Demokraterne og Republikanerne, har skubbet den politiske diskurs langt mod højre. Kandidater, hvis politik er pro-fascistisk, vil sandsynligvis få flere pladser i den amerikanske kongres og lokale regeringsadministrationer, kritiserer Steve Gillis.
– Pro-Trump-kandidater har skubbet den politiske debat så langt til højre, at de trækker deres demokratiske modstandere med sig, fortsætter fagforeningsmanden.
Han beretter, at den republikanske kandidat i delstaten New Hampshire, den pensionerede general Donald Bolduc stiller op til senatsvalget. Generalen har 10 missioner bag sig i Afghanistan og plejer samtidig sine forbindelser til det yderste højre.
Ifølge antikorruptionsmediet American Ledger deltog Donald Bolduc i marts i et radioprogram med værten Diana Ploss, der har grundlagt hadgruppen MA 4 Trump. Medlemmer af gruppen mener, at politimordet på den sorte mand George Floyd var iscenesat og anklager Floyd for at have været et bandemedlem.
Bolduc er selv imod rettigheder for immigranter og LGBTQ+-personer, mens han kræver 100.000 nye betjente og flere fængsler samt flere økonomiske sanktioner og militære angreb, især mod Kina. Endelig kræver han et nationalt forbud mod abort og vil indskrænke fagforeningsrettighederne, mens sociale programmer skal privatiseres.
– Problemet er, at også Demokraterne opfordrer til flere betjente, mindre skat for de velhavende virksomheder, skærpet kurs mod Rusland, fortæller Steve Gillis.
Er det så lige meget, om arbejderne stemmer Demokrater eller Republikanere?
– Husk, at der er næsten et totalt fravær på landsplan af arbejder- og socialistpartier, som kan konkurrere med den herskende klasses to velfinansierede partier.
– Jeg vil sige til amerikanske arbejdere, at de skal stemme imod de åbenlyse racistiske og krigsgale kandidater, svarer Steve Gillis.
Fagforeningsmanden giver udtryk for, at der er meget på spil, selv i et valg mellem Demokrater og Republikanere.
– Almindelige arbejdere i mange delstater og regioner står over for problemer, som handler om liv eller død. For kvinderne gælder det om retten til abort. For papirløse arbejdere gælder det truslen om at blive deporteret. For fagforeningerne gælder det, om de lovligt kan fungere eller bliver smadret, siger Steve Gillis.
– Transkønnede, der er vore børn, kolleger og venner, bliver åbenlyst jaget og misbrugt, mens undervisning i skolen om dette lands koloniale, slaveribaserede oprindelse kriminaliseres. Udlejere og banker har juridisk carte blanche til at fordrive os fra vores hjem.
– Det er virkelige ting, der er på spil i delstater over hele landet ved dette midtvejsvalg, mener amerikaneren.
Men Steve Gillis er meget kritisk over for alle de milliarder af dollars, som både Demokraterne og Republikanerne får fra erhvervslivet. Virksomheder og lobbyister står for langt større støttebeløb, end fagforeninger kan rejse.
Og beløbene er vokset dramatisk. Der er sendt dobbelt så mange penge til partierne i år end for fire år siden. Nu er tallet 9,3 milliarder dollars, kan Public Broadcasting System melde.
I top ligger de stenrige Koch-brødre, der har givet 62,6 millioner dollars til Det Republikanske Parti samt sørget for, at 80 medlemmer af Kongressen fik én million dollars hver at føre valgkamp for.
Både Det Republikanske Parti og Det Demokratiske Parti er imperialistiske krigspartier.
Steve Gillis, fagforeningsmand og tidligere buschauffør
Luftfartsfirmaet Boeing har givet 75 medlemmer af Kongressen 908.000 dollars hver at føre valgkamp for.
Nye undersøgelser viser ifølge People’s World, at for hver dollar, som erhvervslivet bruger på kampagnebidrag og lobbyindsats til politikere, tjener erhvervslivet 100 dollars, ved at politikere indfører politik, som gavner erhvervslivet økonomisk.
– Der er intet forsøg på at skjule det faktum, at disse valg er købt og betalt, uanset hvem der vinder. Medierne rapporterer åndeløst om de forbløffende og rekordhøje beløb, der hidtil er brugt på at støtte Demokrater og Republikanere. Det er definitionen af og indbegrebet af politisk korruption. De betaler for indflydelsen, fastslår Steve Gillis.
Steve Gillis mener, at vejen frem efter midtvejsvalget er øget fokus på den faglige kamp.
– At genoplive massestrejken og bryde med Det Demokratiske Partis spændetrøje, der begrænser arbejderne og vores fagforeningers ønsker og håb, er den vej, den amerikanske arbejderbevægelse må gå, siger han.
– Vi må i stedet for at spytte i kassen til de imperialistiske krige støtte bevægelsen af blomstrende, modige unge arbejdere på Starbucks, Amazon og andre steder, der forsvarer sig selv og går i offensiven mod de brutale overgreb, de udsættes for. Gerningsmændene er lige præcis de samme milliardærer, der betaler for Demokraternes og Republikanernes valg, slutter Steve Gillis.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
God artikel men må indrømme at jeg er meget skuffet over at netop en demokratisk ledet regering er så – som Europa – så opsatte på meget krig,flere våben og øget konflikt . Meget er selvfølgelig en optrapning som er sket over mange år og som man derfor bliver fanget i men alligevel… meget af drivkraften i optakten og situationen i dag omkring denne konflikt skal findes iblandt vores nabo lande lige på den anden side af de baltiske vande .
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
