Læserbrev
Skoleelever gennemfører den 5. marts den anden landsdækkende strejkedag imod, at Tyskland i år genindfører værnepligt til den tyske hær Bundeswehr.
– I årevis har vi unge måttet finde os i alt muligt, og nu skal vi tvinges ind i kasernen og snart i krig. Det finder vi os ikke i. Vi strejker for fred, for vores fremtid. Vi opfordrer alle mennesker – unge som gamle – til at slutte sig til protesterne og støtte os skoleelever i vores aktioner, siger Phil Werring fra skolestrejkeudvalget i Münster.
Bag strejkedagen står initiativet Skolestrejker mod værnepligt. Initiativet stod også bag den første landsdækkende aktionsdag, der fandt sted den 5. december sidste år. Dengang deltog flere end 55.000 elever fra 100 byer over hele Tyskland i strejken.
Regeringen, der består af det socialdemokratiske parti SPD og de to konservative partier CDU og CSU, har genindført værnepligt til tysk militær fra januar 2026. Det er den socialdemokratiske forsvarsminister Boris Pistorius, der har stået fadder til den omstridte lov om at genindføre værnepligten, der blev afskaffet i 2011.
Op til torsdagens protester mobiliserer flere end 90 lokale strejkeudvalg eleverne til at gå på gaden.
I første omgang er værnepligten frivillig, men hvis der ikke er nok unge mænd, der frivilligt melder sig under fanerne, kan værnepligten blive tvungen.
– Vi forventer at kunne tiltrække tilstrækkeligt med frivillige via attraktive vilkår. Skulle det på et tidspunkt ikke lykkes, må man tage stilling til, om unge mænd skal indkaldes med tvang, sagde Boris Pistorius i april sidste år ifølge Flensburg Avis.
Nu har hæren omkring 182.000 soldater, men hvis Tysklands skal opfylde NATO’s krav, skal landet som minimum op på 260.000 soldater.
Målet er at indrullere ekstra 20.000 under i den tysk hær gennem den nye frivillige værnepligt til en månedsløn på 2600 euro. Det svarer til knap 19.500 kroner.
Om målet er realistisk, må tiden vise, men ifølge Pistorius stiger antallet af unge, som søger frivilligt ind i militæret. Den høje ungdomsarbejdsløshed kan også tvinge flere ind i hæren. Den ligger i dag på 8,4 procent i Østtyskland og 5,3 i Vesttyskland.
Selv om værnepligten er frivillig, skal alle unge mænd udfylde et spørgskema, som skal afklare, om de er egnet til militærtjeneste. Fra 2027 skal alle også gennemgå en helbredsundersøgelse på en session. Forsvarsministeren anslår, at omkring 300.000 unge vil blive indkaldt til session i 2027.
Værnepligten omfatter kun mænd, fordi den tyske forfatning fritager kvinder for tvungen militærtjeneste, men kvinder kan også melde sig som frivillig, og ifølge militæret er 9861 kvinder i dag aktive i militærets tre værn: flåden, luftvåbnet og hæren.
Læs også
Indland
Ændringer i forsvaret
Ny værnepligt byder på længere tid i trøjen og potentiel tvangsudsendelse
Op til torsdagens protester mobiliserer flere end 90 lokale strejkeudvalg eleverne til at gå på gaden. Eleverne har op til aktionsdagen også forstærket deres kritik af, at Bundeswehr reklamerer for tysk militær på skolerne.
– Med værnepligtloven stiller regeringen, Forbundsdagen, Bundeswehr og våbenlobbyen sig helt åbent imod de unge, der fra Cottbus til Köln, fra Kiel til München har modsat sig værnepligten trods trusler og chikane, siger Hannes Kramer fra skolestrejkekomitéen i Göttingen, der ligger 250 kilometer syd for Hamborg.
Ud over skolestrejkerne samles der også underskrifter ind mod den nye værnepligt. En række organisationer, heriblandt SDAJ (det tyske kommunistparti DKP’s ungdomsforbund), har stiftet Nein zur Wehrpflicht!, som står bag underskriftsindsamlingen.
Foreløbigt har 61.153 skrevet under, og underskriftsindsamlingen fortsætter i de kommende måneder.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
