Udtalelse
At militæret i det vestafrikanske land Mali natten til den 24. maj afsatte præsidenten og premierministeren kan forværre situationen for de danske soldater, der skal til landet næste år.
Og det er problematisk for Danmark at samarbejde med et militærregime, mener den danske Mali-ekspert Signe Marie Cold-Ravnkilde, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Det bekymrer hende, hvis danske soldater skal samarbejde med folk, der kuppede sig til magten militært.
– Det er jo et ikke-legitimt styre, de er ikke valgt, så jeg må blot konstatere, at det er et problematisk partnerskab, siger hun til Arbejderen.
Et flertal af partier i Folketinget har tidligere i år givet grønt lys til, at Danmark sender specialstyrker fra Frømandskorpset og Jægerkorpset til Mali næste år. De skal indgå i flere EU-landes Operation Takuba.
Task Force Takuba er underlagt den franske Operation Barkhane.
Det kan blive farligere for danske soldater i Mali efter det nye militærkup.
Signe Marie Cold-Ravnkilde, Mali-ekspert
Desuden indgår et dansk militært bidrag “i rotation” til FN’s mission MINUSMA i Mali.
Maliske soldater fangede den 24. maj både præsident Bah N’daw, premierminister Moctar Ouane og forsvarsminister Souleymane Doucouré midt om natten. De blev afsat, skriver BBC Online.
Fredag i sidste uge blev officeren Assimi Goita udnævnt til præsident.
Kupmagerne udtalte, at den nu styrtede præsident og hans folk forsøgte at “sabotere” overgangen til demokrati.
Problematisk parnerskab
Signe Marie Cold-Ravnkilde har et råd til den danske regering.
– Det danske bidrag og soldaternes rolle kommer jo til at ændre sig efter kuppet. De danske soldater vil kunne komme til at samarbejde med et militærregime af broget karakter. Vi bidrager til den franske militære mission i Mali. Så Danmark skal også tage stilling til, hvordan vi forholder os til den nye situation. Danmark bør gøre sig sine overvejelser, som kommer til at lægge sig op ad den linje, vores allierede – og især Frankrig – tegner, siger Signe Marie Cold-Ravnkilde.
Hun mener, at udviklingen “meget godt bekræfter” tendensen i landet.
– I Mali er militærkup en hurtig måde at komme til tops i politik. Det har vi set siden 1968.
– I dag sidder en militærjunta og trækker i trådene og kontrollerer situationen, siger hun og tilføjer, at der er en meget tæt forbindelse mellem militæret og politik i Mali, siger hun.
Trækker sig ud?
Tilsyneladende er Mali-forskeren ikke den eneste, der kritiserer indsatsen i Mali, især efter kuppet.
Militærets overtagelse af magten har udløst dønninger og presset regeringerne i de lande, der har styrker i Mali.
I Danmark åbner udenrigsminister Jeppe Kofod (S) op for, at Danmark måske trækker sig ud.
– Vi har en forventning om, at tingene ændrer sig, så vi kan komme tilbage på sporet til en overgang til en demokratisk valgt regering, siger han.
Han vil “holde alle muligheder åbne” i forhold til at trække sig ud.
– Altså, det er klart, at forudsætningen for, at vi er til stede, er, at vi støtter kampen mod terror, selvfølgelig, men også at det er en regering og et system, som lever op til de forventninger, vi har til en partner, og det gør de ikke nu, siger han.
I Frankrig taler præsident Emmanuel Macron også om muligvis at trække tropper tilbage fra Mali, hvis politisk ustabilitet fører til større islamistisk radikalisering og risiko for, at Mali “bevæger sig mod” større islamistisk indflydelse, siger han dagbladet Le Journal du Dimanche.
– Frankrig vil ikke støtte lande, hvor der ikke er nogen demokratisk legitimitet eller overgangsstyre, og vi har ikke haft til hensigt at holde vore tropper i Afrika for evigt, siger Macron.
På dansk seminar
Da Malis militær i august sidste år afsatte landets præsident ved et kup, var en af generalerne takket være hjælp fra Danmark klædt godt på til at kommunikere deres budskaber om nødvendigheden af kuppet ud til Malis mere end 20 millioner indbyggere, skriver altinget.dk.
En officer, der deltog i kuppet, havde nemlig knap tre år før været på seminar i Danmark om strategisk kommunikation.
Sagen er bekræftet af forsvarsminister Trine Bramsen (S) i Folketingets Forsvarsudvalg.
Kupfolkene
Lederen af sidste uges kup i Mali, oberst Assimi Goïta, der også stod bag det maliske statskup i august 2020, har meddelt, at der skal holdes nyt valg i 2022. Men det stiller Signe Marie Cold-Ravnkilde sig tvivlende overfor.
– Kupmagerne siger, de vil gennemføre det demokratiske valg inden udgangen af februar 2022. Men der er mange, der sår tvivl, om de vil gøre det. De har jo ikke lyst til at afgive deres magt, lyder det fra forskeren.
- Regeringen meddelte i april 2021, at den fremsætter et beslutningsforslag i Folketinget om at udsende soldater og udstyr til den franskledte europæiske specialoperationsstyrke i Mali, Task Force Takuba.
- Beslutningsforslaget fik bred støtte i Folketinget.
- Specialstyrkerne skal afsted sammen med kirurger og stabsofficerer.
- Desuden skal et transportfly fortsat deltage i FN’s mission i landet.
- Task Force Takuba er underlagt den franske Operation Barkhane.
- Desuden vil regeringen genudsende et transportfly til FN’s mission i Mali, MINUSMA, der også samarbejder med Frankrigs Operation Barkhane.
- Sagen blev drøftet i Det Udenrigspolitiske Nævn den 8. april 2021.
- Alle partier bakkede op. Dog ville Enhedslisten kun støtte bidraget til MINUSMA.
Kilder: Folketinget, Forsvarsministeriet, DIIS
Signe Marie Cold-Ravnkilde forklarer, at kupfolkene i Mali har kritiseret overgangsregeringen for at være ubalanceret og ikke afspejle landets politiske kræfter. Blandt andet har de gjort opmærksom på, at M5-bevægelsen har for lidt magt med sine to pladser i overgangsregeringen. M5 er en protestbevægelse i Mali.
Hvem har juntafolkene forbindelse til? Hvem styrer dem eventuelt?
– Kupmagerne er officerer af mellemrang, de samme som gennemførte et militærkup i august sidste år. De er i øvrigt trænet af europæiske, franske og amerikanske militærrådgivere.
Ved kuppet i 2020 blev præsident Ibrahim Boubacar Keita fjernet fra magten af en militær alliance.
Nogle kritikere siger, at kupfolkene også i dag er styret af den tidligere kolonmagt Frankrig …
– Det kan jeg ikke vurdere. Men jeg tror, at Frankrig vil opføre sig meget pragmatisk overfor kupfolkene. De er nødt til at vise udadtil, at de lægger pres på kupmagerne, og det er heller ikke første gang, de truer med at trække deres tropper tilbage. Men de kan heller ikke presse for hårdt, da der er meget på spil.
– Frankrig – og for så vidt også Danmark, der har valgt at involvere sig i Mali – befinder sig i et tilbagevendende dilemma, i en form for Catch 22. De kan hverken komme frem eller tilbage. Frankrig for sin part er bange for, at hvis de trækker sig ud, styrkes jihadisterne, siger forskeren.
I slutningen af det 19. århundrede blev Mali en fransk koloni, men opnåede uafhængighed i 1960.
I skudlinjen
– De danske styrker, der skal til Mali, skal indsættes i det centrale Mali, hvor der har været mest blodige sammenstød. Dette er bestemt det mest “varme”, siger Signe Marie Cold-Ravnkilde til Arbejderen.
Det kan blive farligere for danske soldater i Mali efter det nye militærkup.
Signe Marie Cold-Ravnkilde, Mali-ekspert
Ifølge planerne skal de danske soldater blandt andet træne soldater fra G5-Sahel-styrken, der består af soldater fra Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger. Det kan betyde, at danskerne også skal med ud i felten på patruljer, oplyser Mali-eksperten.
– Dér kan de blive skudt på. Der er jo franske soldater, der er blevet dræbt tidligere, så danskerne risikerer også at komme til skade, siger forskeren, hvis primære forskningsområder er sikkerhed, migration og udvikling i Afrika.
Hun har særligt fokus på konflikt, terror og fredsopbygning samt internationale interventioner (herunder FN, EU og vestlige stater) i Vestafrikas Sahel-region, særligt Mali og Niger.
Jihadister kan udnytte uro
Den seneste uges militærkup i Mali er det tredje på 10 år. Militæret greb også ind i 2012 og 2020.
– Hæren er jo en aktiv del af konflikten, og dét kan skubbe til militsers overgreb på civile, som vi har set eksempler på, siger Signe Marie Cold-Ravnkilde og tilføjer, at en “destabilisering” af situationen kan betyde risiko for, at jihadisterne vinder terræn.
Signe Marie Cold-Ravnkildes forskning bygger på etnografisk feltarbejde i blandt andet Mali og nabolandet Niger. Hun undersøger blandt andet, hvordan lokale konflikter har forbindelse til jihadistiske oprør.
Eksperten mener, at jihadisterne kan udnytte magtvakuumet i hovedstaden til at styrke deres position.
– Det så vi i de nordlige områder, hvor de fik bedre tag i 2012, lyder det fra Signe Marie Cold-Ravnkilde.
Ikke blot terrorister
– Situationen er en lidt anden nu, da den massive tilstedeværelse af udenlandske tropper (FN, Frankrig med mere) holder et vågent øje med grupperne. Hvilket også betyder, at Frankrig ikke stopper sin militære operationer på trods af tumulten i hovedstaden. Men tilstedeværelsen af de udenlandske tropper har også givet jihadisterne vind i sejlene, mener Signe Marie Cold-Ravnkilde.
Hun pointerer, at jihadisterne “ikke blot er terrorister”. Men de udgør også et “alternativ – et tilbud – for befolkningen i Mali”, som hun udtrykker det.
– Men det kommer meget an på, hvordan den nye militærjunta griber situationen an. Det kunne jo være, at de vil være mere pragmatiske. Det bliver helt afgørende for udviklingen at se, hvordan situationen i det centrale Mali vil udspille sig. Her er al-Qaeda og Islamisk Stat meget aktive, lyder det fra Mali-eksperten.
Hun mener, at spørgsmålet om forhandlingerne om freden med jihadisterne vil blive centralt.
– Her har Frankrig ikke tænkt sig at lægge en pragmatisk linje. Det er dét signal, Macron sender til Goita og kupmagerne ved at true med at trække tropperne tilbage, lyder det fra Mali-eksperten.
- Mali ligger i Vestafrika.
- Befolkning: 14,5 millioner.
- Hovedstad: Bamako.
- Naturressourcer: guld, uran og salt.
- I slutningen af det 19. århundrede blev Mali en fransk koloni.
- Mali opnåede uafhængighed i 1960.
- I april-maj 2012 gjorde tuaregerne i Nordmali oprør mod centralregeringen i Bamako. Efterfølgende overtog jihadister oprøret.
- Den 11. januar 2013 indsatte Frankrig tropper og fly for at bekæmpe dem.
- Siden har FN, EU-lande og Frankrig haft militære missioner i landet.
- Danmark yder bidrag til EU-landenes mission og FN-missionen.
Kilder: FN, CIA Factbook
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
