Prisfest
USA og NATO anklager Rusland for at optræde aggressivt i Arktis og sætte sig på olien i undergrunden.
Arktis, der ligger omkring Nordpolen, grænser op til USA, Grønland, Canada, Norge og Rusland.
Nej, Rusland optræder ikke provokerende i området – “det gør USA og NATO”, skriver russeren Said Gafurov, der er politiker og økonom, i en mail til Arbejderen.
Ruslands hovedmål er at sikre, at den civile nordlige sejlrute fungerer.
Said Gafurov, russer
Størstedelen af Arktis er russisk – 53 procent af kyststrækningen ligger i Rusland, og 40 procent af den arktiske befolkning er russere. Kysten strækker sig fra den nordvestlige storby Murmansk ved den russisk-finske grænse, helt over til Beringstrædet mod øst, som adskiller Alaska fra Rusland.
Rusland afholder jævnligt militære øvelser i regionen.
Said Gafurov var i 1999-1998 direktør for Ruslands ministerium for statsejendom, finans, kredit, forsikring og udenrigshandel. Senere var han rådgiver for ministeriet for regional udvikling. Han har en ph.d. fra Det Økonomiske Fakultet ved Moskva Statsuniversitet og er i dag studievært på flere ugentlige internet-tv-shows på det russiske medie pravda.ru.
Han er også tidligere rådgiver for finansministeriet, men er raget uklar med dem om blandt andet nyliberale privatiseringer. I dag er han medlem af Ruslands Forenede Kommunistiske Parti (OKP).
Defensiv i Arktis
“Den russiske strategi i Arktis er i naturen defensiv. Ruslands hovedmål er at sikre, at Den Nordlige Sejlrute fungerer. Landet kan simpelthen ikke opføre sig aggressivt, fordi der ikke er tilstrækkelige strategiske militære mål for flådeangreb i Arktis”, skriver han.
Foto: Darya Mitina
Den Nordlige Sejlrute er en skibsrute, der officielt er defineret af russisk lovgivning, som ligger øst for Novaya Zemlya og løber specifikt langs Ruslands arktiske kyst fra Karahavet, langs Sibirien, til Beringstrædet. Hele ruten ligger i arktiske farvande og vil forbinde Europa og Østasien.
“Det vigtigste strategiske element for Rusland i Arktis – og til en vis grad for Kina – er denne skibsrute, som blandt andet åbner en alternativ transportrute til Atlanterhavet for kinesisk udenrigshandel”, skriver Said Gafurov, der er anerkendt som en af Ruslands vigtigste marxistiske tænkere.
Han tilføjer, at Kina har interesse i at holde Den Nordlige Sejlrute farbar, idet landet forudser, at USA og dets allierede engang i fremtiden vil kunne finde på at blokere den anden vigtige sejlrute gennem Malacca-strædet i Sydøstasien, hvor meget kinesisk og russisk gods i dag sejler igennem.
Kina har fremskredne planer om sammen med andre lande at bygge en “Polar Silkevej” ad Den Nordlige Sejlrute som en forgrening af sin enorme Belt and Road Initiative, der går tværs over den halve jordklode, fremgår det af Kinas officielle arktiske strategi.
“I betragtning af at det er meget billigere at forstyrre handelsruter end at beskytte dem, forventer Washingtons strateger, at de kan opnå dominans i Arktis”, skriver Said Gafurov.
USA: Kina og Rusland er som rovdyr
USA’s hær har netop annonceret en arktisk strategi kaldet “Reclaim US Dominance in the Arctic“. På dansk betyder det: “Genvind USA’s dominans i Arktis“.
Målet er at “genopbygge vores arktiske kapaciteter”.
Allerede i 2017 skrev USA’s forsvarsministerium, at Rusland og Kina opfører sig på “rovdyrslignende maner” i Arktis. I den nye strategi lyder det, at de to lande overtræder “den regelbaserede orden”.
Det militaristiske amerikanske netmagasin Warontherocks.com gør faren helt konkret: I marts 2021 brød tre russiske atomubåde samtidigt igennem isen nær Nordpolen. De fik følgeskab af to MiG-31-fly og landtropper, der deltog i militærøvelsen Umka-2021, skriver magasinet.
Endelig har Rusland genoprettet militærbaser på Kola-halvøen. Landet har i årevis haft videnskabelig-militære stationer på øen Zemlya samt på Franz Josef Land.
- I disse år udspiller der sig en magtkamp om kontrollen over Arktis mellem USA på den ene side og Rusland og Kina på den anden.
- Arktis får en stadig større strategisk betydning i takt med, at isen smelter og åbner for nye sejlruter og vigtige naturressourcer samt adgang til hele Ruslands nordlige flanke.
- Canada, Danmark (via Grønland), Island, Norge, Rusland og USA har ifølge internationale konventioner juridiske krav på at udnytte ressourcer på den arktiske havbund.
- Store dele af Arktis er russisk. 53 procent af kyststrækningen ligger i Rusland, og 40 procent af den arktiske befolkning er russere.
- Rusland kræver retten til cirka 70 procent af al havbund i Det Arktiske Ocean, som ikke allerede tilhører en af de arktiske kyststater.
- De arktiske stater har hver især fremsat territoriale krav. Danmark kræver ret til at udnytte havbunden hele vejen fra Grønlands nordlige kyst mod Polarhavet, under Nordpolen og frem til Ruslands 200-sømilegrænse på den modsatte side af Polarhavet.
- USA og NATO er uden sammenligning den største militærmagt i Arktis og i Grønland.
- I januar 2021 udsendte USA’s hær sin strategi for Arktis med titlen At genvinde arktisk dominans.
- Især Grønland og Norge er i centrum for USA’s strategiske planer i Arktis. Men også EU blander sig.
- Den danske militærbase Station Nord i Nordøstgrønland er erklæret som EU’s nordligste og nye grænseovergangssted i Schengenområdet.
Der er desuden opsnappet flere russiske militærfly på radar nær dén zone, USA har oprettet ved Alaska. (Air Defense Identification Zone). Alaska støder op til Arktis og er USA’s eneste direkte adgang til området.
I april udtalte USA’s udenrigsminister Antony Blinken ifølge nyhedsbureauet AP, at Rusland forsøger at “udøve kontrol over nye rum. Det moderniserer sine baser i Arktis og bygger nye.”
Rusland: “USA klynker”
Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov svarede straks Blinken igen.
Foto: Darya Mitina
– Vi hører nogle klynke over, at Rusland udvider sine militære aktiviteter i Arktis. Men alle ved, at det er vores territorium, vores land, lød det fra russeren.
Militærøvelserne er foregået på russisk territorium. Næsten halvdelen af Arktis’ kyststrækning tilhører som sagt Rusland.
Said Gafurov tager da heller ikke anklagerne fra USA alvorligt. Men situationen er alligevel kritisk, skriver han.
“USA har to potentielle slagmarker for militære operationer – Atlanterhavet og Stillehavet. Det arktiske område kan være et hjælpemiddel og bindeled”, vurderer han.
Russeren tilføjer, at der i øjeblikket sker en “forskydning” af USA’s militære fokus i form af pres på især Kina og Rusland via Stillehavet.
I Atlanterhavet forsøger USA at få sine allierede med i presset på de to rivaler.
“Men Washington-strateger antager hér, at de vigtigste militære udgifter vil blive båret af juniorpartnere i NATO. USA håber, de kan opnå dominans i det arktiske operationsområde ved relativt lave omkostninger”, skriver Said Gafurov og slutter:
“Rusland truer ingen.”
Dette er den anden i en række artikler om Arktis – et område, der er blevet et aktuelt fokuspunkt for stormagter i takt med, at isen smelter, og der har vist sig rige råstof-ressourcer under havbunden. Læs alle artikler, efterhånden som de bliver publiceret her på Arbejderens temaside om Arktis.
- Arktis dækker området omkring Nordpolen fra den nordlige polarcirkel og er på 30 millioner kvadratkilometer hav og landområde.
- Der er polarklima, det vil sige under 10 °C i den varmeste måned. Denne grænse er også trægrænsen.
- Området består af det Nordlige Ishav samt landområder i Rusland, Norge Sverige, Finland, Island, Grønland, Færøerne, Canada og Alaska (USA).
- Der bor fire millioner mennesker i Arktisk, heraf tilhører omkring 500.000 mennesker de oprindelige folk, inuitter og samer.
- Tre fjerdedele af isen på Nordpolen er smeltet indenfor de sidste 30 år på grund af klimaforandringer.
- Den arktiske region kan indeholde op til 30 procent af verdens olie-og gasreserver.
- Det er forbudt at bore efter olie og gas uden beboernes samtykke, men det er lovligt at bore ud for kysterne.
- Der er konstateret meget store forekomster af mineraler som nikkel, kobber, kul, guld og diamanter, uran, zink. Der til kommer ferskvand og fiskeressoucer.
Kilder: Gyldendalds Leksikon, Wikipedia, Arktisk Råd
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
