Op til søndagen valg til Forbundsdagen i Tyskland fører partiet Die Linke kampagne på en venstreorienteret platform, der vil mindske uligheden i samfundet.
“De superrige blev rigere under coronakrisen, mens mange almindelige mennesker på kort tid næsten ikke har kunnet få enderne til at mødes”, skriver partiet Die Linke, der stiller op til søndagens valg.
Partiet, der er danske Enhedslistens søsterparti, står i Politicos meningsmåling til at få 7,0 procent af stemmerne på søndag. Det er en tilbagegang fra 9,2 procent ved valget i 2017, hvor de fik 69 pladser i Forbundsdagen.
Trods den en smule negative prognose på landsplan ser det ud til, at partiet vil høste stemmer især i det tidligere DDR samt hovedstaden Berlin. Der er nemlig valg til byrådet i Berlin på søndag, og her står partiet til 13 procent. Die Linke har i flere år været i parlamentarisk samarbejde med socialdemokraterne i SPD og De Grønne om byens fremtid.
Vi er et parti for de, der dagligt kæmper for at overleve, men som næsten ikke kan få enderne til at mødes.
Janine Wissler, Die Linke
Der er også valg i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, hvor Die Linke står til 11 procent, rapporterer den tyske TV-kanal ZDF.
Partiet har også haft posten som ministerpræsident i delstaten Thüringen siden 2014. Det har i dag syv pladser i EU-parlamentet og er stiftende medlem af Det Europæiske Venstreparti. Det har desuden repræsentanter i 10 af 16 tyske delstatsparlamenter og indgår i delstatsregeringen i Bremen, Berlin samt Brandenburg sammen med De Grønne og SPD.
Rødderne til Die Linke er at finde i det østlige Tyskland. Oprindeligt hed det PDS (Partiet for Demokratisk Socialisme og voksede ud af regeringspartiet i DDR, Socialistiske Enhedsparti, SED.
I december 1989 lige efter Berlinmurens fald kaldte partiet sig selv for SED/PDS (Partei des Demokratischen Sozialismus), og det kom i Forbundsdagen i 1990 med 2,4 procent i hele Tyskland, men med omkring 12 procent af stemmerne i øst.
Kilder: ZDF, Die Linke
En række socialdemokrater tilsluttede sig partiet omkring år 2000 og årene derefter, blandt andre SPD’s tidligere leder fra 1995 til 1999, Oskar Lafontaine. Han og en række vesttyske fagligt aktive samt SPD-medlemmer stiftede partiet WASG i vrede over nedskæringer, indført af SPD’s daværende forbundskansler Gerhard Schröder.
Sammen stiftede de sammen med PDS det nye parti, kaldet Die Linkspartei, og her blev Oskar Lafontaine spidskandidat i 2005. I 2007 tog partiet navneforandring til Die Linke.
Der er stor forskel på medlemmerne af Die Linke og dem, der stemmer på partiet. De fleste af de tæt på 62.000 medlemmer er i 40’erne, 50’erne og 60’erne, og kun fem procent er under 30 år. Men størstedelen af dets vælgerstøtte komme ofte fra den yngre generation, viser valgtal.
I Hesse får partiet i målinger den største andel af stemmerne blandt de 18-34-årige.
Partiet afviser ikke et regeringssamarbejde mellem SPD og De Grønne efter et valg. Men Gregor Gysi, der er medlem af partiet i Forbundsdagen, stiller en slags krav.
– Jeg kan kun håbe, at SPD finder vej ud af den nyliberale politik og ud af sin alliance med det kristdemokratiske CDU, sagde Gysi, der er tidligere Die Linke-formand, i et interview i weekenden med nyhedsportalen politico.eu.
Die Linke har præsenteret en omfangsrig valgplatform med bud på alle mulige politiske fremtidsaspekter.
På forsvarsområdet vil partiet gøre op med “krigens købmænd” – Tyskland er verdens fjerdestørste eksportør af våben – og Die Linke vil forbyde våbeneksport. Alle tyske soldater skal i øvrigt hjem fra missioner i udlandet.
Partiet kræver i sit valgprogram ikke direkte Tyskland ud af NATO. Militæralliancen er slet ikke nævnt.
Dette kritiserer andre partier på venstrefløjen, blandt andre DKP (Deutsche Kommunistische Partei), der også stiller op ved valget på søndag.
Dog siger Gregor Gysi til politico.eu, at det er partiets vision at forlade NATO og afslutte landets politik med at udsende tyske soldater til udlandet.
– Men det vil ikke være klippefast og helt ultimative krav for at tilslutte os en koalitionsregering, siger Gysi.
Partileder for Die Linke Janine Wissler sagde for en uge siden, at Die Linke opfordrer til “en ny sikkerhedsarkitektur på verdensplan” i stedet for NATO.
– Vi kræver ikke, at landet forlader NATO, og vi gør det ikke til en betingelse for en koalition, sagde hun til RBB-inforadio.
Gregor Gysi mener, at i stedet for et ultimativt krav om at forlade NATO har et andet krav stor appel til både SPD og De Grønne – at få fjernet alle atomvåben på tysk jord.
Der er omkring 60 taktiske B61-atombomber i Tyskland på grund af en NATO-aftale om at dele atomvåben. 20 atombomber befinder sig på luftbasen ved Büchel i delstaten Rheinland-Pfalz.
– Hvis SPD og De Grønne absolut ønsker atomvåben i Tyskland, bliver der ikke nogen koalition med os, lød det fra Gysi, der tilføjede, at Die Linkes krav selvfølgelig ikke “skal implementeres i morgen”.
På arbejdsmarkedet går Die Linke ind for en mindsteløn på 13 euro i timen. Det svarer til 97 kroner i timen. I dag er mindstelønnen på 9.6 euro (71 danske kroner).
Den socialdemokratiske kanslerkandidat Olaf Scholz har gjort det til sin allerstørste mærkesag at hæve mindstelønnen til 12 euro i timen, hvis han vinder valget.
Die Linke mener, at lønnen generelt skal op, mens de tidsbegrænsede arbejdskontrakter skal skrottes. Partiet vil have de såkaldte minijobs. Det er deltidsjob til omkring 460 euro om måneden, hvilket svarer til cirka 3400 kroner skattefrit. Og lønninger skal alle ind under overenskomsterne, mener partiet.
I intet andet OECD-land er lavtlønssektoren vokset så meget som i Tyskland. 1,3 millioner tjener så lidt, at de får suppleret med socialhjælp.
At gøre op med dette system – og med privatiseringer – er en af Die Linkes politiske mærkesager, fremgår det af et interview med partiets forkvinde Janine Wissler.
– Vi er lejernes, velfærdsarbejdernes, de fattiges parti. Vi er et parti for de, der tjener for lidt eller er ramt af Hartz IV-reformerne. Vi er et parti for de, der dagligt kæmper for at leve, men næsten ikke kan få enderne til at mødes. Vi er partiet for de unge, der har en lille praktikløn eller et deltidsstudiejob – og som ikke kan flytte hjemmefra, fordi de ikke har råd til de høje huslejer, siger hun.
At gøre op med privatiseringer er også en af Die Linkes politiske mærkesager, fremgår det af valgprogrammet.
Det betyder også, at de rigeste skal betale mere i skat. Die Linke skriver, at de 45 rigeste personer alene ejer så meget som hele den fattigste halvdel af befolkningen tilsammen. Det skyldes, at skatter på formue og høje indkomster er faldet. Formueskat er ikke blevet opkrævet siden 1997, gør partiet opmærksom på.
Partiet vil indføre en ekstraskat på aktiver over to millioner euro for at finansiere omkostningerne ved coronakrisen. Skattesatsen skal være på 53 procent, hvis man tjener over 70.000 euro om året.
Die Linke vil for at gavne klimaet indføre en fire-dages arbejdsuge med lønkompensation, så ingen taber penge. Der skal være garanti for indkomst. De unge skal have en uddannelsesgaranti for at komme ind på den ønskede uddannelse, mens offentlige busser og toge skal være gratis.
Die Linke mener, at det er en skandale, at to tredjedele af den globale CO2-forurening skyldes 100 store virksomheder.
Derfor skal landet indføre vedvarende energi og “udfase” kul og olie senest i 2030. Landet skal være “klimaneutralt inden 2035”, fremgår det af en artikel i Deutsche Welle.
Da der mangler 100.000 ansatte på Tysklands sygehuse og 100.000 hjemmehjælpere, skriver partiet, skal der ansættes flere, og en lov, der sikrer nok personale. Hver enkelt skal have 500 euro i bonus om måneden for deres indsats under corona.
Partiet vil sætte en fast øvre grænse for, hvor store huslejerne kan blive, og lover at sætte gang i byggeriet af 250.000 sociale boliger om året.
Die Linke ønsker ikke, at folk skal arbejde, til de er 68 eller endda 70 år. De skal kunne gå på pension ved 65-årsalderen. Og pensionen, der i dag i gennemsnit ligger på 1050 euro om måneden, skal stige med 100 euro.
Desuden ønsker Die Linke at forbyde virksomheder at donere penge til partier og derved sponsorere dem.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Er det mig der husker forkert, eller var Die Linke, ikke blevet endnu et fraktion af parti EU, der eksludere EU modstandere fra deres “parti”? ( medmindre de accepterede at man ikke må omtale EU kritisk)
Log ind for at svareDet kan vist heller ikke passe, at Die Linke går med til dette:
Log ind for at svareMeningsundersögelse viser, at 52% af tyskerne ikke vil savne Merkel:
https://www.rt.com/news/535808-merkel-poll-miss-chancellor/
Log ind for at svareMeningsundersögelse viser, at 52% af tyskerne ikke vil savne Merkel:
https://www.rt.com/news/535808-merkel-poll-miss-chancellor/
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
