World Socialism Forum 2024
Den 11.-12. juli 2023 afholder de 31 medlemmer af NATO deres årlige topmøde i Vilnius, Litauen. Som forberedelse til topmødet mødtes NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg med USA’s præsident Joe Biden for at diskutere dagsordenen for topmødet.
De talte om vigtigheden af vestlig støtte til Ukraine “i det lange løb”, og Stoltenberg fortalte Biden, at “han ser frem til at byde Sverige velkommen som fuldgyldigt medlem af NATO så hurtigt som muligt.”
På deres fælles pressekonference den 13. juni nævnte hverken Biden eller Stoltenberg noget om Ukraines medlemskab af NATO, selv om begge håbede, at Sverige vil blive medlem, “forhåbentlig …. meget snart,” som Biden formulerede det.
Protester i Stockholm har irriteret Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, som gentagne gange har tilkaldt den svenske ambassadør i Ankara for at klage over disse protester.
På trods af røster i den tyske forbundsdag fra kristendemokratiske medlemmer – som Roderich Kiesewetters opfordring til optage Ukraine i NATO – lader der ikke til at være nogen appetit på et sådant skridt i øjeblikket, mindst af alt fra den tyske kansler Olaf Scholz, som er meget forsigtig. Tyskland er skeptisk over for at lade Ukraine komme ind i NATO under en krig, men har i princippet ikke noget problem med Ukraines medlemskab af NATO. Med Sverige er skakbrættet langt mere kompliceret.
Finland kommer med, men ikke Sverige
I maj 2022 ansøgte Finland og Sverige om at blive medlem af NATO, en militæralliance, der på det tidspunkt bestod af 30 lande (den seneste nytilkomne var Nordmakedonien i 2020). På det tidspunkt sagde Stoltenberg om ansøgningerne: “Det er dejligt at se jer begge.”
Det var faktisk alment forventet, at disse ansøgninger ville blive behandlet hurtigt, og at alle fire skandinaviske lande ville være med i NATO’s militære lejr. Norge og Danmark var begge stiftende medlemmer i 1949 (Danmarks tiltrædelse var især nødvendig, så USA kunne bygge en stor base på det danskkoloniserede Grønland – Pituffik Space Base, den nordligste amerikanske militærbase – i 1951, hvilket fordrev den lokale inuitbefolkning).
Knap et år senere – den 4. april 2023 – bød NATO Finland velkommen i alliancen. “At blive medlem af NATO er godt for Finland,” sagde NATO’s Stoltenberg. “Det er godt for den nordiske sikkerhed, og det er godt for NATO som helhed.”
- North Atlantic Treaty Organisation.
- Oprettet i 1949.
- Medlemslande: 31
- Partnerskabslande: 41.
- Hovedkvarter: Bruxelles.
Partnerskaber
- Partnerskab for Fred.
- Middelhavsdialog.
- Istanbul Samarbejdsinitiativ.
- Partner på tværs af kloden.
Militære missioner
- ISAF (International Security Assistance Force): 50.000 tropper i Afghanistan.
- KFOR (Kosovo Force): 5000 tropper i Kosovo.
- Operation Active Endeavour: Maritim overvågning i Middelhavet. Systematisk boarding af mistænkelige skibe.
- Operation Ocean Shield: Bekæmpelse af pirateri ud for Afrikas Horn.
- Støtte til Den Afrikanske Union (AU): Støtte til AU’s mission i Somalia i form af luftbro.
- Integreret luft- og missilskjold: NATO’s missilskjold er placeret i en række europæiske lande og på skibe i Middelhavet og Sortehavet. Den danske regering meldte i august 2014, at Danmark skal være en del af missilforsvaret. En eller flere danske fregatter skal udstyres med radarudstyr.
Militære styrker og udgifter
- NATO’s væbnede styrker (samlet for 2018): 2,2 millioner.
- Reservestyrker: 2,7 millioner.
- NATO’s militære budget for 2021: 1,61 milliarder euro.
- NATO vil oprette op til fem nye baser i Østeuropa.
- Militærudgifter som procentdel af BNP: 2,9 procent (USA: 4,1 procent, Danmark: 1,4 procent).
Finland deler en meget lang (1340 kilometer) grænse med Rusland, den længste grænse i noget EU- eller NATO-land. Ved at blive medlem af NATO har Finland fordoblet længden af NATO’s grænse til Rusland. Finland er begyndt at bygge et grænsehegn langs de “mest risikable områder”, især hvor russiske migranter kan forsøge at krydse grænsen. De sociale medier i Finland gjorde grin med billeder af hegnet, som grænsevagten havde offentliggjort, og sagde, at det kun kunne bruges til at stoppe heste. “Hegnet er ikke til heste,” svarede oberstløjtnant Jukka Lukkari.
Ved ceremonien for at byde Finland velkommen i NATO sagde Finlands præsident Sauli Niinistö, at hans lands medlemskab “ikke er komplet uden Sverige.” Ved siden af ham stod NATO’s Stoltenberg og sagde: “Jeg ser frem til også at byde Sverige velkommen så hurtigt som muligt.”
Hvorfor blev Sverige ikke optaget i den vestlige militæralliance? I 1949, da NATO blev oprettet, var det princip for beslutningstagning, som medlemmerne vedtog, “konsensus”, hvilket betyder, at alle lande skal være enige om enhver beslutning; denne konsensus-beslutningstagning gælder især for spørgsmålet om medlemskab.
To NATO-medlemmer – Ungarn og Tyrkiet – ratificerede Finlands indtræden i NATO, men blokerede for Sveriges. At de tillod NATO at byde Finland velkommen, som – i modsætning til Sverige – har en direkte grænse til Rusland, viser, at det ikke er krigen i Ukraine, der bekymrer disse to lande. De har andre problemer, direkte med Sverige.
Det svenske problem
På en pressekonference i Washington med USA’s udenrigsminister Antony Blinken og NATO’s Stoltenberg spurgte Vivian Salama fra Wall Street Journal: “Er du bekymret for, at Tyrkiet i stigende grad bliver en forstyrrende allieret?”
Både Blinken og Stoltenberg undveg spørgsmålet, hvilket fik Kylie Atwood fra CNN til at spørge direkte om Sveriges NATO-medlemskab. Stoltenberg bemærkede indirekte Tyrkiets bekymring over tilstedeværelsen af Kurdistans Arbejderparti (PKK) i Sverige.
“Alle NATO-allierede er selvfølgelig klar til at sætte sig ned og adressere disse bekymringer, herunder de trusler, som PKK udgør for Tyrkiet,” sagde Stoltenberg.
I 2009, da Sverige havde formandskabet for Europarådet, lovede daværende statsminister Fredrik Reinfeldt at føre Tyrkiet ind i EU. På det tidspunkt var relationerne robuste. Tyrkiets krig i de senere år mod de kurdiske mindretal i den sydøstlige del af landet og i det nordlige Syrien har vækket det kurdiske eksilsamfund i Sverige.
Protester i Stockholm har irriteret Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, som gentagne gange har tilkaldt den svenske ambassadør i Ankara for at klage over disse protester. Da Rojava-komiteen i Sverige afbrændte en figur af Erdogan, skrev Sveriges udenrigsminister Tobias Billström på Twitter:
“Det er afskyeligt at fremstille en folkevalgt præsident som værende ved at blive henrettet uden for rådhuset.”
Denne udtalelse var ikke tilstrækkelig. Sveriges statsminister Ulf Kristersson sagde, at hans land havde svage “anti-terror”-love, og at hans regering var i dialog med Ankara for at se, hvad der kunne gøres.
På vej til Aserbajdsjan den 14. juni afviste Erdogan muligheden for, at Sverige kunne blive medlem af NATO i juli.
I maj 2023 tog Ungarns præsident Viktor Orban til Doha for at deltage i Qatar Economic Forum. Han blev spurgt, hvorfor hans regerende alliance, Fidesz-KDNP, som dominerer parlamentet (135 ud af 199 pladser), nægter at ratificere Sveriges indtræden i NATO.
Orban sagde ligeud, at han ikke ville give sig, fordi “Sverige uretfærdigt udtrykker en negativ vurdering af de demokratiske tilstande og retsstatsprincippet i Ungarn.” Sverige er ikke alene om disse bekymringer, som 13 ungarske intellektuelle har udtrykt meget stærkt i en vigtig bog (“Igazságosság-demokrácia-fenntarthatóság”) sidste år.
Orban var meget vred på Sverige for dets støtte til en EU-parlamentsrapport fra september 2022, der beskrev det ungarske politiske system som “et hybridregime med parlamentarisk autokrati.” Medmindre Sverige trækker denne holdning tilbage, siger Budapest, at det ikke vil tillade landet at blive medlem af NATO.
Denne artikel er produceret af Globetrotter.
Vijay Prashad er en indisk historiker, redaktør og journalist. Han er skribent og chefkorrespondent på Globetrotter. Han er redaktør af LeftWord Books og direktør for Tricontinental: Institute for Social Research. Han er senior ikke-hjemmehørende gæsteprofessor ved Chongyang Institute for Financial Studies, Renmin University of China. Han har skrevet flere end 20 bøger, herunder The Darker Nations og The Poorer Nations. Hans seneste bøger er Struggle Makes Us Human: Learning from Movements for Socialism og (sammen med Noam Chomsky) The Withdrawal: Irak, Libyen, Afghanistan og the Fragility of U.S. Power.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
