Folkefest sætter anden dagsorden
Iran vil for nuværende ikke genoptage samarbejdet med det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).
Inspektører fra IAEA har i mange år været garant for at formidle til verden, at det iranske atomprogram kun havde fredeligt formål. Men efter at USA og Israel i en ulovlig krig angreb Irans atomanlæg, har det såkaldte Vogternes Råd godkendt en beslutning fra Irans parlament om at sætte samarbejdet på pause.
Hvis et medlem af traktaten under fuld overvågning af IAEA kan bombes helt risikofrit af en atommagt, hvad skal så få stater uden atomvåben til fortsat at overholde traktaten?
Sidra Shaukat, forsker i fredsforhold om atomvåben
Det iranske parlament har samtidigt godkendt, at landet kan forlade den internationale Ikke-spredningstraktat NPT. Den endelige beslutning om at forlade traktaten ligger i Irans øverste ledelse, der endnu ikke har taget stilling. Men parlamentet sender et klart signal med deres afstemning, der fandt sted, mens Israel bombede landet.
Dermed er der indtil videre en enkelt, klar taber i den tolv dage lange krig, som Israel og USA ensidigt begyndte under dække af diplomatiske forhandlinger om det iranske atomprogram. Den klare taber er den internationale orden, der har til formål at stoppe spredning af atomvåben.
Diplomatiet er forrådt
Iran har indtil videre kun suspenderet samarbejdet med IAEA. Landet er ikke trådt ud af traktaten.
Rafael Grossi, generaldirektør for IAEA, sagde den 20. juni til FN’s Sikkerhedsråd, at vejen er åben for diplomatiet og for at Iran genoptager samarbejdet omkring inspektionerne.
– En diplomatisk løsning er indenfor rækkevidde, hvis den politiske vilje er tilstede, sagde Rafael Grossi om Iran.
Inden da havde den iranske udenrigsminister, Esmaeil Baqaei, i et opslag på mediet X understreget, at IAEA under Rafael Grossi havde et medansvar for det ulovlige angreb på Iran.
– Du har forrådt hele ikke-spredningssystemet, du har gjort IAEA til en partner i en uretfærdig angrebskrig, du har omgjort IAEA til et belejligt redskab for ikke-medlemmer af NPT til at fratage medlemmerne af NPT deres basale rettigheder under Artikel IV i traktaten, skrev Baqaei blandt andet.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Udland
Brud på folkeretten
Israel fik USA til at føre forhandlinger med Iran for at dække over forberedelser til krig
Den iranske udenrigsminister henviser til den rapport fra IAEA, der dagen før det israelske angreb anklagede Iran for ikke at have samarbejdet – baseret på israelske anklager om, at Iran 19 år tidligere havde tilbageholdt oplysninger. Israel har aldrig fremvist nogen form for dokumentation eller beviser for sine anklager.
Iran gav diplomatiet en chance
Irans stilling til inspektioner, diplomati og forhandlinger er lang og kompliceret.
I 2015 indgik landet en international traktat med en række nøglelande, kaldet Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA). Her afstod Iran fra deres ret til selv at berige uran til brug i produktion af elektricitet, mod at USA og andre lande ikke, på egen hånd, indførte sanktioner.
USA trak sig ensidigt fra traktaten i 2018, under den nuværende præsident Trumps første periode. Men der gik mere end et år, hvor en række sanktioner mod Iran ensidigt blev indført af USA og flere andre af traktatmedlemmerne, før Iran gradvist og over flere år begyndte at ophæve de restriktioner mod at berige uran, som traktaten stipulerede.
IAEA førte inspektionerne af Irans program videre under rammerne af NPT, hvor det er inspektører fra IAEA der håndhæver den. Iran insisterer på kun at have et fredeligt atomprogram, og inspektørerne har aldrig fundet beviser på andet.
– 13. juni 2025: Israel lancerer et overraskelsesangreb mod Iran, hvor militær- og atomanlæg bliver ramt. Israel myrder også fremtrædende iranske militærledere, atomforskere og politikere. Den israelske efterretningstjeneste Mossad saboterer iranske luftforsvarssystemer og missilinfrastruktur. Israelske angreb fortsætter og rammer alt fra hospitaler til boligkomplekser med hundredvis af civile tab til følge.
– 13. juni: Iran svarer igen ved at affyre missiler mod israelske militæranlæg. Ansar Allah, også kendt som “houthierne”, affyrer også missiler mod Israel fra Yemen. Iranske modangreb fortsætter og rammer også civile mål som et hospital i Israel. Israel har indført censur mod mediers rapportering om tab og skader forårsaget af iranske angreb.
– 22. juni: USA går ind i krigen på Israels side og bomber tre iranske atomanlæg herunder Uranberigelsesanlægget Fordow, der ifølge USA’s præsident Donald Trump blev “totalt udslettet”. Iran fortæller dog, at Fordow ikke fik alvorlige skader. Ansar Allah i Yemen anser USA’s angreb for at være en krigserklæring og fastslår, at våbenhvilen mellem USA og Ansar Allah hermed er afsluttet.
– 23. juni: Iran svarer igen på USA’s angreb ved at affyre missiler mod en USA-base i Qatar. Ifølge Donald Trump havde Iran forinden advaret USA om, at Iran ville angribe basen, som derved var blevet evakueret, og ingen personer kom til skade.
– 23 juni: Donald Trump melder ud, at der er indgået en våbenhvile mellem Israel og Iran.
– 24. juni: Seyed Abbas Araghchi, Irans udenrigsminister, benægter, at Iran er gået med til en våbenhvile. Han tilføjer dog, at hvis Israel stopper sine angreb senest klokken fire natten til 24. juni, så vil Iran også stoppe med at svare igen. Senere meddeler Iran, at det nu er gået med til våbenhvile.
– 24. juni: Israel anklager Iran for at bryde våbenhvilen ved at angribe Israel, mens Iran meddeler, at dets seneste angreb blev gennemført før våbenhvilen trådte i kraft. Israel bomber Iran efter indgået våbenhvile, hvilket får en vred Donald Trump til at kræve, at Israel stopper sine krigshandlinger.
– 24. juni: Israels premierminister Benjamin Netanyahu snakker i telefon med Donald Trump og melder herefter ud, at israelske angreb mod Iran vil stoppe. I Iran bliver våbenhvilen fejret som en historisk sejr og som et tegn på, at en ny æra er begyndt.
* Opdateres løbende *
USA er del af NPT-traktaten. Israel er ikke del af traktaten, og har aldrig underlagt sig inspektioner fra IAEA eller andre, selvom landet besidder atomvåben.
Traktater som krigsofre
Men Israels og USA’s angreb på Iran truer nu traktaternes fremtid. Hele formålet med at gennemføre inspektioner af fredelige atomanlæg er at dokumentere, at de netop er fredelige. Incitamentet til at underlægge sig inspektioner står klart.
Under ikke-spredningstraktaten NPT forpligter de fem atommagter – USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland og Kina – sig til ikke at bruge atomvåben mod de lande, der ikke selv har den slags våben, eller true dem med angreb. Israels og USA’s angreb på Iran vækker derfor bekymring.
“Hvis et medlem af traktaten under fuld overvågning af IAEA kan bombes helt risikofrit af en atommagt, hvad skal så få stater uden atomvåben til fortsat at overholde traktaten”, skriver således Sidra Shaukat, forsker i fredsforhold om atomvåben, på onlinemediet Modern Diplomacy.
“Washingtons beslutning om at bombe et NPT-medlems beskyttede faciliteter, særligt efter at have trukket sig fra en atomaftale der stadig var gældende, sender en farlig besked om, at traktater er betingede af magt, ikke af principper”, fortsætter Shaukat.
Er prisen det værd?
Hverken Iran eller Israel har offentliggjort, hvor store skader de hver især har lidt under den 12 dage lange krig.
Men uanset prisen i form af skader for milliarder, risikerer prisen for resten af verden at være langt højere. Det reelle mål bag krigen mod Iran var for både USA og Israel at smadre den iranske regering og gennemføre et regimeskifte.
Iran er på mange måder et nøgleland i den kamp mellem en USA-domineret verdensorden og en ny multipolær verdensorden, der nærmest dagligt tager til i intensitet. USA og dets allierede kæmper for at fastholde deres dominans, og et af de vigtige redskaber er at dollaren fortsat er altafgørende i international transport, i handel med olie og gas, og i finans.
Iran udfordrer den dominans. Iran sælger både olie og gas i lokal valuta til lande som Rusland og Kina, særligt efter at USA’s sanktioner har udelukket dem fra det internationale betalingssytem Swift. Iran er nøgleland i en af Kinas store eksportkorridorer under silkevejsprojektet, hvor moderne jernbaner skal fragte varer til Europa og videre.
“Skiftende regeringer i USA, samt horder af koldkrigere har italesat, at kampen står mellem “demokrati” (defineret som de lande, der støtter USA’s politik som underlagte regeringer og oligarkier) og “autokratier” (de lande der søger national selvhjulpenhed og en beskyttelse mod udenlandsk handelsdominans og finansiel underkastelse)”, fremhæver økonomen Michael Hudson i mediet Geopolitical Economy.
“Motivationen bag angrebet på Iran har intet at gøre med noget forsøg fra Iran på at beskytte deres nationale suverænitet ved at bygge en atombombe. Det grundlæggende problem består i, at USA nu har taget initiativet og forsøger at forhindre Iran og andre lande i at bryde med dollarhegemoniet og USA’s unipolære kontrol”, konkluderer Hudson.
Både Israel og USA hævder nu, at Irans atomprogram nærmest er tilintetgjort, og at det var målet med krigen. Spørgsmålet er, om prisen for de reelle krigsmål bliver for høj, hvis hele det internationale system mod spredning af atomvåben bryder sammen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
