Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Glæde blev på få dage afløst af forfærdelse blandt britiske aktivister og venner af Palæstina. I sidste uge meddelte det multinationale vagtfirma G4S, der med hovedsæde i London er verdens største sikkerhedsfirma, at det trækker sig fra Israel.
Lovforslaget, som vi ser nu, er endnu et eksempel på, at denne regering angriber deltagelse i demokratiet.
Ben Jamal, leder, Palestine Solidarity Campaign UK
Men kort efter meldte britiske embedsmænd om, at et lovforslag, der vil forbyde boykotkampagner mod Israel, snart vil blive behandlet i Storbritanniens parlament. Der er tale om den såkaldte “anti-BDS-lov”.
BDS står for “Boykot, Desinvestering og Sanktioner”, hvilket er en international pro-palæstinensisk bevægelse, der siden 2005 har bredt sig til en lang række lande. BDS-bevægelsen kæmper for, at der bliver indført boykot, desinvestering og sanktioner mod Israel for at presse den israelske stat til at trække sig ud af de besatte palæstinensiske områder, fjerne separationsbarrieren på Vestbredden, indføre fuld ligestilling for arabisk-palæstinensiske borgere i Israel og lade palæstinensiske flygtninge vende hjem.
Annonceret af kongen
Ifølge det britiske dagblad The Guardian blev det omtalte lovforslag annonceret sidste år i dronningens tale, der blev udført af den nuværende monark, kong Charles.
Foruden at forbyde boykotkampagner vil lovforslaget stille sig i vejen for, at offentlige organer som byråd og andre offentlige institutioner vælger at boykotte fremmede lande eller britiske virksomheder, der handler med dem.
- 170 palæstinensiske organisationer opfordrede i 2005 omverdenen til at boykotte Israel økonomisk, politisk, akademisk og kulturelt – indtil landet overholder international lov og universelle menneskerettigheder og trækker sig ud af besatte områder.
- BDS-bevægelsen er global og står for Boykott, Deinvestment and Sanctions (boykot, deinvestering og sanktioner).
- En total EU-boykot af israelsk handel vil koste Israel 1,2 milliarder dollars.
- Israels parlament har vedtaget, at det er forbudt at opfordre til BDS i Israel.
- Næsten halvdelen af delstaterne i USA har vedtaget forbud mod BDS.
- Eksempler på udenlandske organisationer, der har tilsluttet sig BDS:
– Det sydafrikanske parti African National Congress
– Sydafrikas LO COSATU
– Det Grønne Parti i England og Wales
– Storbritanniens Lærerforening
– Det Grønne Parti i Skotland
– Canadas LO
– Canadas Grønne Parti
– Norges LO
– Verdenssammenslutningen af fagforeninger WFTU
– Socialistisk Internationale - Eksempler på kendte personer, der har tilsluttet sig BDS:
– Nelson Mandelas barnebarn Mandla Mandela
– Forfatteren Eduardo Galeano
– Kongresmedlem i USA Ilhan Omar
– Sangerinden Lauryn Hill
– Norges tidligere fodboldlandsholdstræner Egil Olsen
– Forfatteren Naomi Klein
Kilder:
– Regeringen vil indføre lovgivning, der vil forhindre offentlige organer i at engagere sig i boykot, der underminerer samfundets sammenhængskraft, sagde Charles.
Ifølge embedsmænd fra Storbritanniens boligministerium (DLUHC) kommer lovforslaget mod boykot, deinvestering og sanktioner snart på bordet.
En talsmand for boligministeriet siger ifølge The Guardian, at “vi er kraftigt modstandere af lokale boykotter, som kan skade integration og samfundsmæssig sammenhængskraft, hindre eksport og skade vores økonomiske sikkerhed.”
Lovforslaget kommer omkring syv år efter, at en række britiske byråd valgte at gå med i boykotbevægelsen mod Israel ved at afbryde al handel med apartheidstaten.
Men mange magthavere i Storbritannien stiller sig kritisk overfor den indenlandske boykotbevægelse. Ifølge den jødiske avis The Jewish Chronicle sagde den konservative boligminister Michael Gove sidste år følgende:
– Vi har set en stigning i antisemitiske hændelser, og BDS-kampagnen er en drivkraft bag det.
Angreb på demokratiet
Lovforslagets mål er især at forhindre en boykot af Israel, og det repræsenterer yderligere angreb på retten til ytringsfrihed, lyder det fra BDS-bevægelsen i Storbritannien.
Ben Jamal, lederen af den britiske græsrodskampagne Palestine Solidarity Campaign UK, afviser, at BDS-bevægelsen skulle være bygget på jødehad og antisemitisme. Han understreger i stedet, at BDS går til kamp mod den israelske apartheid og besættelse af Palæstina.
– BDS går ind for fredelig boykot i stil med dén, der i 1980’erne var med til at tvinge apartheid-Sydafrika i knæ, siger Ben Jamal.
– Lovforslaget, som vi ser nu, er endnu et eksempel på, at denne regering angriber deltagelse i demokratiet. Mens boykotten af apartheid-Israel vokser, synes den britiske regering at være fast besluttet på at beskytte Israel og de virksomheder, der er involveret i besættelsen, tilføjer han.
Trussel mod ytringsfriheden
60 civilsamfundsgrupper, der inkluderer fagforeninger, klimagrupper, nødhjælpsorganisationer, kirker og kulturelle sammenslutninger, er gået sammen i kampagnen “Retten til at Boykotte“, der modsætter sig lovforslaget i Storbritannien.
“Regeringen har indikeret, at et af hovedformålene med en eventuel lovgivning er at sikre, at offentlige organer følger Storbritanniens udenrigspolitik i deres indkøbs-, udbuds- og investeringsbeslutninger, især i forhold til Israel og Palæstina. Vi er bekymrede for, at dette vil forhindre offentlige organer i at beslutte ikke at investere i eller købe fra virksomheder, der er medskyldige i krænkelsen af det palæstinensiske folks rettigheder”, skriver grupperne i en fællesappel.
Kampagnen understreger, at boykotbevægelser rundt i verden har spillet vigtige roller i kampen mod menneskerettighedskrænkelser gennem historien.
“Fra busboykot mod raceadskillelse til desinvestering fra fossile brændstofvirksomheder til våbenembargoer mod apartheid – boykot, desinvestering og sanktionskampagner er blevet anvendt gennem historien til at lægge økonomisk, kulturelt eller politisk pres på et regime, en institution eller en virksomhed for at tvinge den til at ændre krænkende, diskriminerende eller ulovlige politikker”, lyder appellen.
Retten til at Boykotte advarer desuden om, at lovforslaget ikke alene vil begrænse kampen for palæstinensernes rettigheder, men også ramme alt fra kampagner mod skovrydning, miljøforurening og udnyttelse af børn og arbejdere.
“Hvis loven vedtages, vil den kvæle en bred vifte af kampagner, der beskæftiger sig med våbenhandel, klimaretfærdighed, menneskerettigheder, international lov og international solidaritet med undertrykte folk, der kæmper for retfærdighed. Den foreslåede lov udgør en trussel mod ytringsfriheden samt offentlige organers og demokratiske institutioners mulighed for at bruge, investere og handle etisk i overensstemmelse med international lov og menneskerettigheder”, fortsætter kampagnen.
Jøder imod lovforslag
Selv om den jødiske studenterbevægelse Union of Jewish Students (UJS) er modstandere af BDS, så advarer de jødiske studerende alligevel mod det kommende lovforslag.
“Vi bekræfter vores støtte til den demokratiske ret til ikke-voldelig protest og modsætter os regeringens foreslåede boykotlov, som er en indskrænkning af denne ret. Den er et tilbageslag for israelsk-palæstinensisk fred og bringer det jødiske samfund i fare, hvis ikke personer kan udtrykke sig fredeligt”, mener UJS ifølge den jødiske ugeavis Jewish News.
Også organisationen Jewish Voice for Labour – der forener jødiske medlemmer af det britiske venstrefløjsparti Labour – advarer mod lovforslaget. Organisationen mener ikke, at BDS er antisemitisk.
“Hvis institutioner ikke må boykotte Israel, og BDS–kampagnerne bliver forbudt, anklaget for at være antisemitisk – hvilke protester er så tilladt i forhold til at protestere mod Israels brutale militære besættelse og belejring”, spørger Jewish Voice for Labour.
Jewish Voice for Labour opfordrer Labour til at stemme imod forslaget i parlamentet, når det skal behandles.
Men Keir Starmer, formanden for Labour, har tidligere beskyldt partimedlemmer, inklusive den tidligere partiformand Jeremy Corbyn, for at tillade antisemitisme mod Israel. Derfor er det uvist, om Labour-ledelsen vil følge opfordringen fra Jewish Voice for Labour, eller om partiet vil ende med at støtte boykotloven.
Samarbejde med Israel
Den zionistiske bevægelse har historisk stået stærkt i Storbritannien, hvis konservative regering anser Israel som en tæt allieret.
Dette kom til udtryk den 21. marts, da det britiske udenrigsministerium indgik en aftale om en “køreplan” for det fremtidige samarbejde med det israelske udenrigsministerium.
Køreplanen blev underskrevet, samtidig med at flere millioner israelere demonstrerede massivt mod den mest ekstreme, ultranationalistiske, racistiske, kvindefjendske og homofobiske regering i Israels historie.
I papiret er der ikke én eneste henvisning til Israels besættelse af palæstinensisk territorium og annektering af Vestbredden.
Palæstinenserne er kun omtalt i én sætning, hvori Storbritannien lover at samarbejde med Israel “om at forbedre palæstinensiske levevilkår og palæstinensisk økonomisk udvikling”.
I papiret bliver både Israel og Storbritannien omtalt som “frihedselskende, innovative og blomstrende demokratier”.
Storbritannien vil styrke samarbejdet med Israel om blandt andet cybersikkerhed, handel, forsvar, klima, sundhed, kultur og ligestilling.
Indskrænker rettigheder
Ruth Ehrlich, leder af menneskerettighedsorganisationen Liberty, repræsenterer en af de grupper, der i kampen mod lovforslaget har skrevet under på appellen Retten til at Boykotte.
– Dette lovforslag danner en ekstremt farlig præcedens, og dens potentielle virkning er skadelig og vidtrækkende, siger hun.
Ruth Ehrlich tilføjer, at forslaget om et boykotforbud blot er endnu en måde, hvorpå den britiske regering forsøger at begrænse retten til at protestere og kæmpe for en sag.
Tory-regeringen indførte sidste år “Loven om Politi, Kriminalitet, Strafudmåling og Domstole”. Loven betyder, at personer, der for eksempel blokerer en vej, risikerer seks måneders fængsel. Før var straffen op til 1000 britiske pund (8651 kroner).
Ifølge det britiske dagblad Morning Star er et tredje lovforslag ved navn “Lov om Offentlig Orden” på vej gennem parlamentet. Dette lovforslag vil øge straffen for at blokere adgangen til lufthavne og jernbaner samt gøre det strafbart at låse eller lime sig fast til genstande eller bygninger, hvilket klimaaktivister ofte gør i protest.
G4S trækker sig ud
BDS-bevægelsen i Storbritannien opfordrer til at intensivere boykotten af apartheid-Israel, også selvom boykotforbuddet skulle blive vedtaget.
Bevægelsen glæder sig over, at vagtfirmaet G4S er blevet presset til at trække sig ud af Israel. Palæstinensiske solidaritetsorganisationer har gennem 10 år lagt et pres på G4S.
“Det er en stor gevinst for aktivismen, for menneskerettigheder og for de, der påpeger virksomheders medvirken til apartheid”, udtaler BDS-bevægelsen.
Ifølge netmagasinet Middle East Monitor er det den institutionelle investor CDPQ fra Canada, der har fået G4S til at trække sig ud af Israel.
CDPQ var blevet præsenteret for “uigendrivelige beviser” for, at der bliver begået tortur mod palæstinensiske børn i israelske fængsler. Og dét ville de ikke stå på mål for at være medskyldige i.
I Danmark er det typisk kapitalforvaltere for kommuner og offentlige institutioner, der siger god for at investere i Israel. Senest trodsede Aalborg Universitet dog forrige år sine kapitalforvaltere og trak sine investeringer i 21 firmaer på den besatte Vestbred.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
