Analyse
Mindre end to timer efter, at det stod klart, at Socialdemokraterna og rød blok havde tabt snævert i Sveriges Riksdagsvalg den 11. september med 173 mod 176 mandater, gik blå bloks og Moderaternas statsministerkandidat Ulf Kristersson på de sociale medier.
“Nu får vi styr på Sverige”, sagde han.
Det konservative Moderaterna, Kristdemokraterna, Liberalerna og Sverigedemokraterna forhandler lige nu om en ny regering.
Ifølge det danske researchkollektiv Redox har Sverigedemokraterna “været en rekrutteringsbase for den nazistiske bevægelse”, før partiet begyndte at støtte Israel. Ved Sveriges parlamentsvalg i 2022 har Sverigedemokraterna nu sikret sejren for blå blok ved at blive det næststørste parti i Riksdagen, kun overgået af Socialdemokraterna.
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, skriver på Facebook: “Nu begynder arbejdet med at gøre Sverige godt igen med sikkerhed, velfærd og samhørighed”.
Tilbage i 2010 lå Sverigedemokraternas stemmeprocent på 5,7. I 2022, fire valg senere, er partiet nu oppe på 20,5 procent af stemmerne.
På trods af Sverigedemokraternas fremgang er Socialdemokraterna fortsat mere populær blandt den svenske arbejderklasse.
42,4 procent af landets fagligt organiserede arbejdere stemte på Socialdemokraterna, mens 27,2 procent af fagforeningsmedlemmerne stemmer på Sverigedemokraterna. Dét viser undersøgelse bestilt af det faglige tidsskrift Arbetet.
Det vil de borgerlige med magten
Men hvad vil de borgerlige kræfter, der nu forhandler om en regering?
Avisen Flamman har set på tre sager, som de borgerlige partier før valget var enige om:
1) Hårdere straf til bander. Det er Moderaternas hovedkrav. Partiet har under valgkampen lovet, at det skal være ulovligt at være med i en bande, og det skal sidestilles med terrorisme.
Partiet foreslår, at udenlandske statsborgere, der begår kriminalitet, der “normalt fører til fængsel”, som hovedregel skal udvises. Præcis hvad det betyder er uklart, men forbrydelser, der kan straffes med fængsel, omfatter tyveri, narkotikaforbrydelser og hærværk.
2) Hårdere immigrationspolitik. Moderaterna, Kristendemokraterna og Sverigedemokraterna ønsker, at Sveriges immigrationspolitik skal flugte med EU’s minimumskrav. Ifølge den afgående regering er den allerede indført. Sverige har blandt andet fjernet muligheden for familiesammenføring for de, der har behov for alternativ beskyttelse – noget som kun Cypern, Malta, Grækenland og Rumænien har gjort før i Europa.
Da Sverigedemokraterna konkretiserede deres immigrationspolitik lige før valget, besluttede de, at konvertitter og LGBTQ-flygtninge, eller, som Sverigedemokraterna selv udtrykker det, ”de, der skabte deres egne asylgrunde”, ikke skulle have ret til asyl.
Moderaternas Ulf Kristersson svarede, at partierne “på den borgerlige side” er enige om at mindske indvandringen, og at han vil “se nærmere” på Sverigedemokraternas forslag.
Kristendemokraterna kræver, at personer, der er mistænkt for at være i Sverige uden tilladelse, skal kunne DNA-testes og få deres telefon gennemsøgt.
Foto: Pontus Lundahl/TT/Ritzau Scanpix
Liberalerna ønsker obligatoriske sprogtest af toårige.
Sverigedemokraterna ønsker, at folk skal kunne få inddraget deres opholdstilladelse, hvis de “reagerer på Sveriges generøsitet ved at udvise fjendtlighed.”
3) Atomkraft. Mere atomkraft har været højrefløjspartiernes svar på både energikrisen og klimakrisen.
Kristendemokraternas partileder Ebba Busch ønsker at få bygget 10-12 nye atomkraftværker.
Moderaterna vil give 400 milliarder i statslige kreditgarantier til virksomheder, der vil bygge atomkraft, og give dem ret til kompensation, hvis en kommende regering vælger at lukke reaktorerne.
NATO vandt valget
Alle partier i Riksdagen undtagen Vänsterpartiet og Miljöpartiet har erklæret, at de går ind for NATO. Men heller ikke de to sidstnævnte partier har rejst spørgsmålet om NATO i valgkampen, kritiserer den svenske ugeavis Proletären, som erklærer NATO for vinder af parlamentsvalget.
Sveriges socialdemokratiske regering ansøgte i foråret om svensk optagelse i militæralliancen NATO.
Blå blok – 176 mandater:
- Sverigedemokraterne – 73 mandater (20,5 procent)
- Moderaterna – 68 mandater (19,1 procent).
- Kristdemokraterna – 19 mandater (5,34 procent).
- Liberalerna – 16 mandater (4,6 procent)
Rød blok – 173 mandater:
- Socialdemokraterna – 107 mandater (30.3 pct).
- Vänsterpartiet – 24 mandater (6,75 procent).
- Centerpartiet (Radikale Venstres søsterparti – 24 mandater (6,71 procent).
- Miljöpartiet – 18 mandater (5,08 procent).
Valgdeltagelse ved Riksdagsvalget: 84.21 procent.
Kilder: SVT
“Netop NATO kan byde Sverige velkommen som nyt medlem, uden at det svenske folk får den mindste mulighed for at komme til orde”, fortsætter Proletären, der i sin leder kritiserer Socialdemokraterna for at opgive “200 års alliancefrihed” ved at skubbe Sverige ind i NATO.
Elpriser og EU
Proletären udråber også EU som vinder af valget. Det skyldes blandt andet, at det eneste parti, der har talt om årsagen til de “voldsomme” elpriser i Sverige, er det erklærede socialistparti Vänsterpartiet.
Siden EU begyndte at indføre sanktioner mod gas fra Rusland, er energipriserne skudt i vejret på tværs af Europa.
De svenske partier har også ignoreret, at det multinationale selskab Baltic Cable alene i år har tjent 3 milliarder svenske kroner på at eksportere svensk elektricitet fra Skåne til Tyskland.
Og mens den svenske elektricitet bliver eksporteret til Tyskland, lider mange svenskere især i Skåne, hvor folk står overfor “ubetalelige regninger” og er “truet med at blive afskåret fra elnettet på grund af påstået elmangel”, skriver Proletären.
Fremfor at løse energikrisen i Sverige mener Ugeavisen, at Socialdemokraterna og dets allierede i valgkampen “overlod scenen” til de højrekonservative, der styrede den politiske dagsorden med emner som kriminalitet, straf og indvandring.
“Og Socialdemokraterna gik sammen med Moderaterna og Sverigedemokraterna i et kapløb om skærpede straffe og flere politifolk”, lyder analysen.
Vänsterpartiet gik tilbage
Vänsterpartiet, der beskriver sig selv som socialistisk, feministisk og økologisk, faldt fra 8 til 6,7 procent ved det nylige Riksdagsvalg.
Vänsterpartiets ledelse er blevet kritiseret for at søge mod midten i jagten på stemmer.
“Dets leder, Nooshi Dadgostar, gjorde sig umage for at fremstille sig som ‘ny-sosser'”, skriver Proletären og kritiserer, at Nooshi Dadgostar plæderede for, at centrum-højre-partiet Centerpartiet kunne indgå i en regering med Vänsterpartiet og Socialdemokraterna, hvis rød blok vandt valget.
Centerpartiet er søsterparti til danske Radikale Venstre, men har historisk været tilknyttet landmænd og bønder på lige fod med Venstre i Danmark. Ifølge Proletären er Centerpartiet i dag “ultraliberalt”.
Mange af Vänsterpartiets “tabte vælgere” gik til Socialdemokraterna, viser valgtallene. Og da Vänsterpartiet nedtonede klimapolitikken, bevarede Miljøpartiet sin plads i Riksdagen, lyder analysen i Proletären.
Sidste år høstede Vänsterpartiet i en meningsmåling rekordopslutning på hele 13 procent, efter at partiet lod den socialdemokratiske Löfven-regering kollapse på grund af et lovforslag om at liberalisere lejeboligmarkedet.
Mellem 1. juni og 1. august meldte 4800 svenskere sig ind i partiet.
Uro i Vänsterpartiet
Den relativt store tilbagegang ved Riksdagsvalget den 11. september får partileder Nooshi Dadgostar til at love en “intern evaluering”.
Men kritikken er allerede begyndt internt og bliver luftet offentligt.
– Vi missede chancen for et stort gennembrud blandt radikale venstreorienterede. Jeg ønsker at se andre kammerater på de ledende poster, siger Björn Alling, der er en af Vänsterpartiets kommunalpolitikere i Linköping til dagbladet Expressen.
Han tilføjer, at Vänsterpartiet “desværre” tog et skridt til højre og åbnede op for samarbejdet med Centerpartiet, som vil liberalisere lejeboligmarkedet og skrotte loven om beskyttet ansættelse.
Bjørn Alling kræver en ny kongres indkaldt.
Nooshi Dadgostar blev i sidste uge spurgt af Sveriges Radios P1-morgen, om hun vil kunne forblive som partileder. Det svarede hun ja til.
– Vi fik et godt valg i flere kommuner, så det er lidt trist, at vi gik tilbage på landsplan, sagde hun og lovede en intern undersøgelse. Vi skal have et bredt billede af, hvad der skete ved dette valg, sagde hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
