I disse dage deltager danske klimaaktivister fra en række organisationer og bevægelser i FN’s klimatopmøde i Glasgow (COP26). Her tilslutter de sig kampen mod klimakrisen ved at presse politikerne til at træffe de nødvendige beslutninger.
25-årige Louisa Mathies er blandt de klimaaktivister, der er rejst fra Danmark til Skotland for at deltage i COP26. Gennem aktioner, protester og workshops er hun med til at lægge et folkeligt pres på verdens politikere inklusive de danske.
– Som et rigt vestligt land, der historisk har opbygget sin velstand på enorme mængder udledning af drivhusgasser, bærer Danmark et moralsk ansvar i kampen mod klimaforandringer, siger Louisa til Arbejderen.
Hun mener, at det er vigtigt for klimaaktivister at deltage i COP26 for at holde politikere ansvarlige for at løse klimakrisen, udpege falske løsninger og sørge for, at stemmer fra Det Globale Syd bliver hørt.
Til Glasgow med Klimatoget
Louisa er blandt de danske klimaaktivister, der rejste med et særtog kaldet “Klimatoget” til Glasgow for at deltage i topmødet.
Klimatoget er en del af kampagnen “Rail to the COP”, der blev organiseret af den europæiske ngo Youth for Sustainable Travel (YfST). Foruden at sætte fokus på bæredygtig transport blev aktivister fra hele Europa rystet sammen på turen ved at deltage i workshops på tværs af organisationer.

Foto: Eurostar
– Det var virkelig en inspirerende del af turen, hvor der var forskellige workshops i de forskellige kupeer, siger Louisa.
Under togturen deltog hun blandt andet i en workshop om, hvordan man bearbejder sine følelser som klimaaktivist under en klimakrise. Her lærte deltagerne at bruge sine følelser aktivt “på en god måde” ved at fokusere på det positive fremfor det negative.
Desuden talte aktivisterne om, hvordan de skulle forholde sig til de emner, der var lagt op til på COP26.
– Det var rigtig godt at ankomme med Klimatoget. Man følte virkelig, at man var en del af et større aktivistisk fællesskab, fortæller Louisa.
En del af det folkelige pres
Siden hun ankom til Glasgow den 31. oktober, har Louisa allerede deltaget i en række folkelige aktiviteter.
Hun fortæller om en aktion organiseret af oprindelige folk, der især satte fokus på, hvordan klimaforandringer rammer oprindelige folk i Syd- og Nordamerika.

Foto: Louisa Mathies
Her blev Parisaftalens artikel 6 kritiseret for at tillade, at lande kan blive ved med at forurene meget ved at handle med kreditter for udledning af kulstof. Artikel 6 gør det nemlig muligt for lande, der udleder meget, at købe kredit fra lande, der udleder mindre. På den måde kan lande, der udleder mange drivhusgasser, fortsætte deres store udledning.
– Det er ekstremt problematisk, da det betyder, at mange oprindelige folks territorier bliver købt op for at undgå, at dem, der forurener, faktisk skal reducere. Det er et kæmpe brud på de her menneskers rettigheder og heller ikke en reel klimaløsning, understreger Louisa.
Mobiliserer i forladt kirke
Hver aften klokken 17, efter hun har været i aktion, tilslutter Louisa sig andre aktivister i den forladte kirke Adelaide, der nu bliver brugt som et aktivistisk mødested.
Her diskuterer aktivisterne, hvad der er sket under de officielle klimaforhandlinger, samt hvordan de bør mobilisere og svare igen.
– Det er et super dejligt mødested, hvor man får perspektiver fra folk, der kommer fra forskellige steder i verden, og man får mulighed for at møde en masse inspirerende mennesker, fortæller Louisa.
Officielle forhandlinger i lukkede rum
Det er anden gang, at Louisa deltager i et af FN’s klimatopmøder. Sidste gang, hun deltog, var til COP25 i Madrid. Men i modsætning til sidste gang har hun nu akkreditering til at deltage i det officielle klimatopmøde i tre dage.
Ved det officielle klimatopmøde har forskellige organisationer og lande, inklusive Danmark, deres egne hubs med begivenheder, der er åbne for folk med akkreditering. Det er også på det officielle klimatopmøde, at de internationale klimaforhandlinger finder sted.
Men selvom Louisa er blandt de få, der faktisk har adgang til det officielle klimatopmøde, så må hun som ngo-repræsentant alligevel ikke komme ind til de officielle forhandlinger.
– Ikke nok med at rigtig mange overhovedet ikke har adgang til det officielle klimatopmøde, men selv hvis man har adgang, så har man meget begrænset adgang til at presse på ved de officielle forhandlinger, kritiserer Louisa og fortsætter:
– De siger, at det er grundet corona, og det er delvist forståeligt, men fra civilsamfundets side har man også en fornemmelse af, at der bliver lukket nogle rum, hvor man ellers ville kunne komme ind og presse på.
“Et ekskluderende topmøde”
Men at civilsamfundet bliver udelukket fra topmødets officielle klimaforhandlinger er ikke det eneste, som Louisa stiller sig kritisk overfor ved COP26.
Hun kritiserer, at FN’s klimatopmøde for femte gang i streg bliver afholdt i Europa. Det betyder nemlig, at det er svært for mennesker fra Det Globale Syd at deltage i det folkelige pres for klimahandling i Glasgow.
– Storbritanniens regering har meget sent meldt ud, hvilke restriktioner folk fra især Det Globale Syd skulle overholde, hvis de ville med til COP26. Det er en uretfærdig procedure og har skabt en dårlig stemning, siger Louisa til Arbejderen.
– Det hænger jo sammen med den vaccineulighed, der er i verden, tilføjer hun.
Storbritannien kræver, at deltagere i COP26 er vaccineret mod covid-19. Men da fattigere lande i Det Globale Syd er i mangel på vacciner, er der større risiko for, at deres borgere ikke kan deltage i klimatopmødet.
“Danmark har et moralsk ansvar”
Selvom Louisa på flere områder forholder sig kritisk overfor FN’s officielle klimatopmøde, så mener hun alligevel, at det er vigtigt for klimaaktivister at deltage for at lægge et folkeligt pres på politikerne.
– Det ville være nemmere for politikerne bare at slippe af sted med en helt masse fine ord, hvis ikke der var aktivister udenfor, der råbte op. Så på den måde har vi et ansvar for at fungere som en vagthund, forklarer Louisa.
Klimaaktivister påpeger, når politikerne begår “greenwashing”. Det vil sige aftaler, de fremlægger som klimavenlige – uden at være det. Desuden er klimaaktivisters opgave at sørge for, at Det Globale Syds stemmer bliver hørt, især når mange af dem ikke selv kan være til stede, mener Louisa Mathies.
- COP26 er FN’s 26. klimatopmøde.
- Topmødet bliver afholdt i Glasgow, Skotland den 31. oktober-12. november 2021.
- Storbritannien og Italien er arrangører.
- Som en del af COP26 mødes ledere af verdens lande til Verdensledernes Topmøde den 1.-2. november.
- Det britiske parti Labours tidligere leder Jeremy Corbyn vil i Skotland være vært for det “Alternative COP26”, der afholdes i samme periode som FN’s klimatopmøde.
- Ligeledes afholder sammenslutningen COP26 Coalition et “Folkets Topmøde” den 7.-10. november med workshops og paneldebatter.
- Både det Alternative COP26 og Folkets Topmøde består af aktivister og fagforeningsfolk, der er gået sammen om at engagere civilsamfundet i klimakampen.
Så selvom det er Det Globale Syd, der bliver hårdest ramt af klimaforandringer, mener Louisa fortsat, at danske klimaaktivister har meget at kæmpe for. Det skyldes, at Danmark “har et moralsk ansvar” for kampen mod klimakrisen.
– Jeg mener ikke, at Danmark gør nok for at bekæmpe klimaforandringer, understreger Louisa og fortsætter:
– I Danmark regner man med bare at kunne fortsætte vores kæmpestore forbrug. Og i det ligger der en forventning om, at vi har krav på at forurene rigtig meget på Jorden. Per indbygger gør vi kæmpestore krav på det internationale CO2-budget.
Desuden siger Louisa, at man i kampen mod klimaforandringer bør kigge ud over egne landegrænser. Hun mener, at Danmark som et land med relativ høj velstand bør tage ansvar for at bidrage til grøn omstilling på globalt plan.
Blandt andet derfor deltager hun i COP26, som “giver et stort håb, fordi så mange forskellige grupper samles for at skabe forandring”.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.