33-årige Nina Lendal opholder sig midt i den colombianske storby Cali i det sydamerikanske land Colombia. Og byen syder voldsomt. Den er centrum for de største sociale og politiske protester mod højreregeringen i årevis.
– Jeg stod i fredags 100 meter fra en blokade længere nede ad vejen, da uropolitiet angreb demonstranterne, der måtte løbe over hals og hoved, fortæller Nina Lendal til Arbejderen over Skype.
Ifølge Colombias statslige ombudsmand, Carlos Camargo, der er jurist og tager sig af klager over regeringen, er 16 personer hidtil blevet dræbt i hele Colombia på en lille uge.
Det colombianske forsvarsministerium – der åbenbart opgør den slags sager – oplyser, at 846 er blevet såret i gadekampene og 431 tilbageholdt af politiet.
Hele byen er spærret af 10-20 blokader. Her er ingen offentlige transportmidler eller mad i butikkerne, mens skrald ikke bliver indhentet på grund af strejken. Men her er alligevel som en glad gadefest.
Nina Lendal
Demonstranterne i Cali og mindst 500 andre byer i landet reagerer imod højere priser på brændstof og el, strøm og vand. De højere priser var en del af højreregeringens forslag til en skattereform.
Reformen blev trukket tilbage søndag efter de voldsomme sammenstød og massive protester.
Ifølge det alternative medie Free Media Cali søgte reformen at øge skatten på de med lavest indkomst samt privatisere yderligere i sundhedsvæsenet.
Krav om præsidentens afgang
Men kampen fortsætter tilsyneladende – nu med krav om præsident Iván Duques afgang, reformer for social omfordeling, gratis uddannelse og retssikkerhed for de nyligt arresterede. Regeringen forhandler i øjeblikket med repræsentanter for de strejkende, rapporterer Free Media Cali.
Torsdag i sidste uge snakker vi med Nina Lendal
– Hele Cali er stadig spærret af 10-20 blokader. Her er ingen offentlige transportmidler eller mad i butikkerne, mens skrald ikke bliver indhentet på grund af strejken. Politiet er så forhadt, at de ikke tør bevæge sig rundt på gaden om dagen. Stemingen er som en gadefest med bål og folkekøkkener, trommespil og slagord, siger en begejstret Nina Lendal og sammenligner stemningen med “en Roskilde Festival”.
Hun tilhører den danske gruppe Colombia Solidaritet, der er en uafhængig ngo, og er i landet for at koordinere et lokalt socialt projekt, gruppen er med i.
Danskeren oplyser, at myndighederne har gjort deres for at hindre generalstrejken og protesterne, særligt ved at opfordre folk til at blive hjemme på grund af covid-19-pandemien.
– Men de prøver også at hindre strejken og protesterne i at brede sig ved at slå folk ihjel, siger Nina Lendal.
Landsdækkende protest
Protestbevægelsen i Colombia har fra starten været landsdækkende fra den 28. april. Men kraftigst udtryk har den fået i Cali.
Onsdag i denne uge var der koordineret national protestdag. 500 byer deltog. En generalstrejke lukkede landets største havn i Buenaventura. Demonstranter spærrede byporte og indgangsveje til landets største byer.
Strejkebevægelsen, der er blevet bakket op af sociale bevægelser, tog for alvor sin begyndelse under den landsdækkende strejke i 2019, mener Nina Lendal.
Kontoret for FN’s højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR) siger i en udtalelse, at de er “dybt foruroliget” og “dybt chokeret” over politiet, der skyder mod og dræber demonstranter, hvoraf “flertallet” hidtil har været fredelige.
Formanden for det amerikanske senats udenrigskomite, Bob Menendez, udtrykte dagen efter sin bekymring over de flere dages voldsomme uro. Omfanget kan rykke ved den “regionale stabilitet”, udtalte han i en erklæring, omtalt af TV-stationen TeleSur.
“Colombia er en nær partner og allieret, hvis stabilitet og succes er i USA’s nationale interesse”, tweetede Bob Menendez fra USA’s senats udenrigskomite dagen efter og appellerede til landets præsident, Iván Duque, om at “skabe plads til reel dialog”.
- Colombia er det nordligste land i Sydamerika.
- Arealet er 1.138.910 km2.
- Befolkningstallet er 42 millioner.
- Antallet af internt fordrevne er over to millioner – nogle kilder skriver over fire millioner.
- Hovedstaden er Bogotá med otte millioner indbyggere.
- De vigtigste økonomiske sektorer er kaffeeksport samt minedrift med forekomster af olie, kul, guld, platin, sølv.
- I 2011 underskrev EU og Colombia en handels- og investeringsaftale, som trådte i kraft fra august 2013.
- I august 2016 underskrev den daværende Santos-regering en fredsaftale med oprørshæren FARC.
- I august 2018 blev Iván Duque indsat som Colombias præsident. Han er modstander af fredsaftalen.
- Colombia blev i 2017 en af NATO’s globale partnere og alliancens første latinamerikanske partner.
- Desuden er Colombia (og Israel) partnerskabslande i forhold til EU’s politisamarbejde i Europol og Colombia har folk placeret i Europol.
Kilder: nato.int, Europol, colombiasolidaritet.dk, EU-parlamentet
Nina Lendal “trækker sig væk” fra de værste gadekampe i Cali og er “ikke i frontlinjen”, men hun hører fra venner om voldsomme episoder med et aggressivt uropoliti, kaldet ESMAD.
– En af mine bekendte blev arresteret af civilklædt politi og trukket ind i en bil, slået på og kørt rundt i to timer med trusler om at slå hende ihjel i et vandhul, beretter Nina Lendal.
Folk er blevet ramt på klos hold, mange har mistet et øje, og danskeren forklarer, at visse politifolk putter søm, skruer, sten og smuld i lydgranater.
Hun tilføjer, at der er rygter om massakrer på civile i Cali-kvartererne Siloé samt La Luna.
– Men lokale menneskerettighedsgrupper med tydelige veste på kan ikke besøge områderne og verificere massakrerne, idet også dé bliver angrebet af politiet. Så observatørerne må søge ly i private huse, siger danskeren, der af sine venner bliver frarådet at gå ud på gaden om aftenen, hvor uropolitiet plejer at angribe.
Politiet har indsat pansrede mandskabsvogne flere steder i Colombia.
Fredag eftermiddag dansk tid beretter Nina Lendal, at flere farvestrålende busser fyldt med oprindelige folk fra stammerne i Cauca-departementet i det sydvestlige Colombia er ankommet til Cali for at bakke op om protesterne. De har fødevarer med til demonstranterne.
– På byens universitet afholdt demonstranterne torsdag stormøde for at diskutere den videre kamp, beretter danskeren, og tilføjer, at alle blokaderne også var repræsenteret.
Paramilitære i aktion
Danskeren kan ugen efter – mandag den 10. maj – berette, at landets præsident Iván Duque efter stærkt pres fra sine partifæller i det højreorienterede parti Centro Democrático, besøgte Cali om natten – på en militærbase – men kort efter hastede hjem.
– Han bliver beskyldt for at være en kylling, siger Nina Lendal til Arbejderen.
I løbet af weekenden blev otte såret, her af tre alvorligt, da vagter fra det oprindelige folk, som støtter strejken, blev angrebet af uidentificerede gerningsmænd i Cali’s rigmandskvarter Ciudad Jardin.
– Her i landet er nogle af tidligere præsident Álvaro Uribe’s tilhængere bevæbnede – og har mange gange i sidste uge og i weekenden truet demonstranter, der holder til på det offentlige universitet i byen, beretter Nina Lendal.
Hun tilføjer, at politiet tilsyneladende har dæmpet sin aggressive adfærd efter den store internationale protest i sidste uge, men at paramilitære grupper i stedet optrapper volden og skyder med skarpt.
Nina Lendal beretter, at den landsdækkende strejke fortsætter i hele Colombia, at der stadig er 800 blokader af veje og byer, selv om Iván Duque har svoret, at de vil blive “ryddet” .
– Det vil for alvor sætte brand i landet. Der er rygter om undtagelsestilstand og militærkup. Men det er kun på rygtestadiet, understreger danskeren, der bor permanent i Cali.
Trænet af britisk politi
Efter nyheden om drabene på de mange demonstranter i Colombia kommer det frem, at landets voldelige politikorps er trænet af blandt andet britiske politi. Det afslører det venstreorienterede britiske nyhedswebsite The Canary.
Samarbejdet mellem Colombias politistyrke og det britiske politiakademi College of Policing har stået på i de seneste tre år.
Dette til trods for at Colombia er et af blot 30 lande, som det britiske udenrigsministerium stempler som “menneskerettighedsprioriterede lande”. Det er altså lande, hvor menneskerettighederne er tvivlsomme.
En af mine bekendte blev arresteret af civilklædt politi og trukket ind i en bil, slået på og kørt rundt i to timer med trusler om at slå hende ihjel i et vandhul.
Nina Lendal
– Er Storbritannien medvirkende til, at menneskerettighederne bliver krænket, spørger The Canary-journalist John McEvoy i en samtale med TeleSur.
Storbritannien træner også politiet i blandt andet Saudi-Arabien, hvor dødsstraffen er lovlig.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.