Cubanerne Martha og Kiovet ligner lidt børn, der er kommet ind i en legetøjsbutik. De to cubanere brænder for at fremme cyklisme, og her i maj 2022 er de i Danmark, hvor de – primært i København – oplever en storby, hvor cykler præger bybilledet smukt, praktisk og miljørigtigt.
Det vil de gerne gøre til virkelighed i Havanna og andre dele af hjemlandet Cuba. Men der er lang vej dertil, fortæller de to i en samtale med Arbejderen.
Martha Oneida Pérez leder en miljøorganisation, som værner om kulturarven og miljøet. Organisationens lange spanske navn kan forkortes til SCPCMA.
Folk skal vælge at cykle, fordi det er praktisk, det er sundt, og det er godt for miljøet. Det er fint, at nogle kommer i gang, fordi de oplever en nødvendighed.
Martha Oneida Pérez, leder af den cubanske organisation SCPCMA
Kiovet Sánchez Álvarez er byplanlægger og arbejder blandt andet med trafik og byplanlægning i Havannas gamle bymidte Habana Vieja.
De to er inviteret til Danmark af den danske ngo med det internationale navn “Emergency Architecture & Human Rights”, som er dansk partner i et cykelprojekt i Cuba.
De to cubanske gæster deltager i denne uge i en “masterclass” om udviklingen af cykelbyer – altså en konference på et højt niveau netop om, hvordan man kan løse de problemer, der dukker op, når man vil fremme cyklisme.
Der var engang …
Kiovet Sánchez Álvarez forklarer det således:
– Efter murens fald og opløsningen af Sovjetunionen kom Cuba i en ekstrem vanskelig økonomisk situation. Det ramte også den offentlige transport hårdt, og i denne nødsituation blev det besluttet at satse på brug af cykler til transport af mennesker til og fra arbejde, til og fra studier og så videre. Der blev importeret en million cykler fra Kina, og der blev åbnet to cykelfabrikker i Cuba; en i Havanna og en i Santa Clara.
Kiovet forklarer videre, at Cubas økonomiske situation blev bedre nogle år inde i det nye årtusinde, og at mange cubanere derfor vendte tilbage til den offentlige transport igen og lod cyklen stå, eller den var slidt op.
Han understreger dog, at cyklen stadig er et meget udbredt transportmiddel på landet og i mindre byer i Cuba.
I storbyerne og i stærkt trafikerede dele af landet er det et stort problem, at Cubas veje er dårligt vedligeholdt, fulde af huller, og cykelstier er der nærmest ingen af. Det er stærkt medvirkende til, at folk fravælger brugen af cyklen.
– Men der ér folk, som elsker at cykle, og dertil har vi under corona set en øget cyklisme, fordi mange har været bange for at blive smittet i tætpakkede busser, lyder det fra den cubanske byplanlægger.
Martha Oneida Pérez ser et langt og sejt træk foran for at fremme og udbrede brugen af cykler i Cuba. Bevidstheden skal styrkes, og børn skal lære at elske cyklen, fra de er små.
– Folk skal vælge at cykle, fordi det er praktisk, det er sundt, og det er godt for miljøet. Det er fint, at nogle kommer i gang, fordi de oplever en nødvendighed, men vi skal finde vejen til at gøre cyklisme til et positivt tilvalg, siger hun.
Hun er glad for det projekt, som gennemføres med støtte fra den danske organisation, hvor ildsjælene blandt andre er Lotte Bech og Iván Salinas.
De to danskere har været i Cuba, hvor cykelprojektet gennemføres som del af det, der kan kaldes et ’kvartersløft’ i tre mindre områder i det centrale Havanna; nemlig kvartererne Belén, San Isidro og Jesús Maria, hvor boligforholdene er trange, og de sociale vilkår pressede.
Her har børn i børnehaver deltaget i cykelaktiviteter. Leg og læring går hånd i hånd og skal lægge nogle grundsten til en fremtid med øget brug af cykler til arbejde for de voksne, til den videregående undervisning for de unge og til et dejligere liv for børn.
– Der er stor mangel på cykler, og derfor arbejdes der med offentlige bycykler, leje af cykler. Der er allerede et beskedent udbud af cykler, som folk kan leje billigt i fire timer, en dag, en uge, eller tre måneder, forklarer hun.
Lige nu er der 300 cykler i systemet, og der er 11 stationer spredt i Gamle Havanna. Det er planen, at projektet skal udbredes fra Havanna til 10 andre byer i Cuba.
Martha ser frem til den “masterclass”, som hun, Kiovet og to andre cubanere skal deltage i fra 16. til 20 maj, og som samler deltagere fra flere lande. Man kan læse mere om begivenheden på Facebook.
Cyklerne er en del af Cubas strategiplan 2030
Øget brug af cykler er en del af Cubas nationale strategiplan – 2030-planen, som den også kaldes, og som omfatter målsætninger for Cubas udvikling på så at sige alle områder.
De to tror på det. Og der er muligheder for at gøre fremskridt.
– Der er basis for disse mål, understreger Kiovet. Transport på cykel er hurtig, sundt og miljørigtigt. Havanna er ganske fladt, tilføjer han.
Han har nogle tal for, hvordan mennesker i Havanna i dag transporterer sig på distancer, hvor en cykel vil være velegnet: 56 procent bevæger sig til fods, to procent cykler, og 30 procent kører i bus. Resten på forskellige andre måder.
- Det dansk-cubanske cykelprojekt bliver støttet af Danmarks Udenrigsministerium med en bevilling fra de såkaldte CISU-midler.
- Projektet har modtaget knap 400.000 kroner i støtte, og det præsenteres kortfattet således:
- ”… den danske civilsamfundsorganisation for bæredygtig udvikling Emergency Architecture & Human Rights, EA-HR, samarbejder med den cubanske bæredygtige udviklings-NGO med navnet Sociedad Civil, Patrimonio, Comunidad y Medio Ambiente, SCPCMA.
- Projektet forventes at skabe bæredygtige forbedringer blandt mennesker i tre af Havannas udsatte kvarterer gennem borgerens deltagelse og inddragelse af samfundsgrupper og børn i skoler og børnehaver.
- Projektet vil blive implementeret af SCPCMA, som i kraft af sine aktiviteter med lokale organisationer og borgergrupper har stor erfaring med at styrke bæredygtig byudvikling.
- EA-HR vil støtte projektet ved at dele internationale bycykelerfaringer og gennem træningsaktiviteter i samarbejde med SCPCMA og lokale cykelorganisationer.
- Projektet skal give specifik støtte til at styrke cykelkulturen, cykeltræning og cykelvedligeholdelse blandt voksne såvel som børn i børnehaver og skoler i de tre kvarterer.
- Partnerne omkring projektet vil fremme hverdagscyklisme som en sund, billig og ikke-forurenende transportmåde, der kan øge mobilitet og adgang til arbejde, studier og rekreationsmuligheder.
- Projektet bliver budt velkommen af planlægningsmyndigheden i Gamle Havanna, OHCH, som er ansvarlig for genopretningen af den gamle bymidte, herunder udviklingsstrategien for bytransport.
- I slutningen af projektperiode vil SCPCMA og lokale partnere evaluere resultater og erfaringer sammen med by- og trafikplanlæggere fra 10 andre cubanske byer og overveje anvendelsen af de positive resultater for fremtidens byer i Cuba i overensstemmelse med FN’s mål for bæredygtig udvikling.
Der skal arbejdes med at ændre befolkningens syn på at cykle, men der er virkelig også en stor økonomisk udfordring, som skal løses, understreger Martha.
Her er USA’s blokade mod Cuba en alvorlig modspiller. Cubas økonomi har meget svært ved at vokse, og produktionen i Cuba er på mange måder utilstrækkelig.
– Det er svært at skaffe cykler. Der er kun en meget begrænset produktion af specielle cykler på fabrikken i Santa Clara, og fabrikken i Havanna er helt lukket. Blokaden betyder, at det er vanskeligt at importere cykler, forklarer Martha.
Problemerne tårner sig op: Der skal penge til at importere cykler, der skal skibe til at transportere cykler til Cuba, og international skibsfart til og fra Cuba er begrænset på grund af USA’s blokade. Der skal betales for at importere cykler, og Cubas samarbejdspartnere risikerer sanktioner fra USA, så Cubas handel med udlandet er langsom, besværlig og nogle gange helt umulig, beretter de to cubanere.
Og landets regering har slet ikke penge nok. Den står med opgaver inden for fødevareforsyning, energiforsyning, sundhed og uddannelse og meget mere, så spørgsmålet om at skaffe cykler til landet skal håndteres side om side med virkelig mange særdeles påtrængende opgaver, tilføjer de.
I tillid til at problemerne kan løses og ressourcerne findes, indgår det i 2030-planen, at der alene i Havanna skal skaffes 5000 offentlige bycykler i 2030, og at byen skal have et betydeligt net af cykelstier og muligheder for reparation og service.
Det er forventningen, at antallet af privatejede cykler vil stige, i takt med at denne cykelinfrastruktur bliver opbygget.
Støtte fra udlandet giver rygvind
Martha og Kiovet beretter, at de også har forbindelser med og får støtte fra organisationer i andre lande end Danmark. Spanien og Schweiz blandt andet.
Med en donation fra en organisation i Bilbao er der skaffet 60 cykler, mens der fra Schweiz er kommet en container med 500 brugte cykler.
250 af disse bliver i dag brugt som transportmidler for ansatte inden for byplanlægning, restaurering og genopretning i Havanna, mens de andre 250 er kommet med i puljen af cykler, som kan lejes.
De to cykelglade cubanere er glade for enhver støtte og er fulde af forventninger:
– Dette projekt er det første, vi får fra Danmark, og vi håber, det kan vokse og udvikle sig, siger Martha.
Det at være i København – i hvad de nok vil betegne som ’cyklernes by’ – er meget inspirerende:
– Vores helt konkrete oplevelse af cyklisme i Danmark er virkelig en øjenåbner, som vi kan bruge meget direkte, understreger Kiovet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.