Masser af milliarder og overskud – men til hvad?
Denne artikel blev først publiceret på kenworthy news.
De britiske vælgere er utilfredse med landets traditionelle politikere, hvilket tydeligt kan ses i meningsmålingerne. Jeremy Corbyns nye venstreorienterede parti vil vinde vælgernes gunst ved at gøre op med ulighed og folkedrab.
Utilfredsheden med både den nuværende og tidligere regering i Storbritannien bunder blandt andet i, at partierne ikke handler på eller forstår, at status quo i stigende grad er fordelagtigt for landets elite og i mindre og mindre grad den almene befolkning. For ikke at tale om klimakrisen og resten af verden.
Mange betragter samtidig Labour-premierminister og tidligere advokat med speciale i menneskerettigheder Keir Starmer som dobbeltmoralsk, når det gælder hans modsatrettede udtalelser og handling i forhold til situationen i henholdsvis Ukraine og Gaza.
Siden valget har Nigel Farages højrepopulistiske Reform UK i stigende grad profiteret på briternes utilfredshed i meningsmålingerne. Labours elendige resultat ved lokalvalget i maj var, ifølge Farage, blandt andet affødt af “manglende tillid til Labour-partiet, samt at ingen ved, hvad premierministeren står for”.
Vil gøre op med ulighed og folkedrab
Tidligere Labour-leder Jeremy Corbyn har nu startet en nyt parti (lanceret med tidligere medlem af parlamentet for Labour Zara Sultana), der indtil videre hedder Your Party – et endeligt navn vil ifølge Corbyn blive vedtaget ved en stiftende generalforsamling i efteråret.
Ifølge partiets første erklæring fra juli vil man blandt andet “løse kriserne i vores samfund med en kraftig omfordeling af rigdom og magt”, herunder afprivatisere og nationalisere alt fra sygehusvæsenet og energi- og vandforsyningen til tog og postvæsenet.
Labour har ikke formået at skabe den forandring, som det britiske folk fortjente.
Jeremy Corbyn, Your Party
Samtidig vil partiet stoppe al salg af våben til Israel og kæmpe for et frit og uafhængigt Palæstina.
Corbyn har også udtalt, at partiet skal være græsrodsbaseret, ikke mindst i forhold til det “meget centraliserede” Labour-parti. Og at partiet er en “bevægelse for lighed demokrati og fred”, der vil give vælgerne et reelt politisk valg.
“Labour har ikke formået at skabe den forandring, som det britiske folk fortjente […] Fra det øjeblik denne regering blev valgt, har den påført os lidelse og uretfærdighed både herhjemme og uden for landets grænser […] Labour har banet vejen for Reform UK. Vi er her for at besejre Reform”, skrev Jeremy Corbyn for nylig i et læserbrev i The Guardian.
I et interview med journalisten Owen Jones siger Corbyn desuden, at den nuværende Labour-regerings politik er meget værre, end han havde forestillet sig, samt at han mener, at det generelt er gået ned ad bakke i de næsten ti år, der er gået, siden han blev Labour-formand.
– Der er mere fattigdom og større ulighed her, større ulighed på verdensplan samt større og større miljøproblemer og stigende genoprustning verden over, tilføjede Corbyn.
Flere stemmer end Starmer
Jeremy Corbyn var som selverklæret socialist mangeårig ”backbencher” (menigt medlem af det britiske parlament), men endte i 2015 overraskende som leder af Labour-partiet, som han ledede gennem to valgkampagner.
I 2017, hvor Labour fik over 40 procent af stemmerne på at love skattestigninger for erhvervslivet og de rigeste, at demokratisere økonomien samt at rulle privatiseringer tilbage. I 2019 faldt tallet til 32 procent, hvilket var halvandet procentpoint mindre, end hans efterfølger på formandsposten, Keir Starmer, fik i 2024. Corbyn fik dog stadig en halv million flere stemmer i 2019, end Starmer gjorde i 2024, ligesom partiets medlemstal var steget voldsomt under Corbyn for igen at falde drastisk under Starmers lederskab.
Jeremy Corbyn måtte stille op som uafhængig kandidat i 2024 efter reelt at være blevet smidt ud af det parti, han havde repræsenteret i House of Commons siden 80’erne. Han vandt dog let over den kandidat, som Labour stillede op mod ham.
Smædekampagne
Corbyn var som partileder fra starten udsat for en misvisende smædekampagne i pressen. Efterfølgende blev han anklaget for antisemitisme af Starmer (som inden da havde kaldt Corbyn en ven og sagt, han ville blive en fantastisk premierminister) og andre på partiets højrefløj, i hvad den jødisk-amerikanske ekspert i Israel/Palæstina-konflikten Norman Finkelstein kaldte “en kynisk kampagne, der skulle dæmonisere Corbyn, ikke fordi han er en ’forbandet antisemit’, men fordi han er en principfast forkæmper for palæstinensernes rettigheder”.
Al Jazeeras dokumentar The Labour Files beskrev, hvordan folk inden for Labour-partiet kom med falske beskyldninger om krænkende adfærd om Corbyn-tilhængere, blandt andet homofobi og antisemitisme, med det erklærede mål at suspendere eller ekskludere dem fra partiet.
Selv venstredrejede The Guardian hoppede med på vognen, og journalister og debattører i avisen beskyldte gentagne gange – mere eller mindre direkte – Corbyn for antisemitisme.
Jewish Voice For Labour (organisation for jødiske medlemmer og eks-medlemmer af Labour, red.) mente, at avisens journalistiske linje viste, at den “fungerede som en villig og entusiastisk kanal for misinformation”.
Utroværdige mainstreammedier
En undersøgelse lavet af London School of Economics, om hvordan Corbyn blev repræsenteret i den britiske presse, viste, at Corbyn blev udsat for latterliggørelse, foragt, bagvaskelse og ofte nægtet sin egen stemme i debatten, ligesom anti-Corbyn-kilder havde overskygget dem, der støttede ham og hans holdninger. Også i Labour-støttende medier som Daily Mirror.
“Dette har resulteret i, at man ikke har givet avislæserne en fair mulighed for at danne deres egne meninger om lederen af landets største oppositionsparti […] Graden af ondskabsfuldhed og antagonisme, som størstedelen af de britiske medier har behandlet Corbyn med, er yderst problematisk, set fra et demokratisk perspektiv”, konkluderer LSE-rapporten.
Demokrati handler om at have mulighed for at være med til at vælge dem, der skal lede landet. Medierne skal i denne sammenhæng rapportere om landets politiske liv med præcision og ærlighed.
Men med hensyn til Jeremy Corbyn fejlede mainstreammedierne i den grad. Både i deres lemfældige omgang med begrebet antisemitisme og i en tendens til at afskrive venstreorienteret politik. Det gør de stadig.
Det er således ikke mærkeligt, at befolkningen har ringe og faldende tiltro til medierne og Labour.
Forandring på vej
Mange socialdemokratiske partier rundt omkring i Europa har, ifølge Corbyn, været med til at legitimere højrefløjens retorik om flygtninge og dermed boostet støtten til højrefløjen og så fremdeles.
I Storbritannien – og en række andre europæiske lande – har man i et stykke tid kunnet spore denne fremgang for den populistiske højrefløj.
Corbyns nye partis popularitet viser, at også venstrefløjen kan drage politisk fordel af denne utilfredshed, hvis man tør tale lige ud af posen og repræsentere et reelt alternativ til status quo.
Meningsmålinger viser i hvert fald, at mange overvejer at stemme på Corbyns nye, venstreorienterede parti, og at partiet kan blive en alvorlig trussel for Starmers Labour (Corbyn er dog, ifølge den nordirske forfatter Richard Seymours bog om ”Corbyn – The Strange Rebirth of Radical Politics”, mere optaget af at flytte holdninger end at følge meningsmålinger).
Over 600.000 har på få dage tilmeldt sig partiet, hvilket potentielt kan gøre Corbyns parti både større end Labour og til landets største parti, hvad medlemstal angår. Flere Labour-politikere har allerede skiftet fra Labour til Your Party.
Tendensen væk fra de store mainstreampartier vil desuden give dødsstødet til Storbritanniens first-past-the-post-system (flertalsvalg i enkeltmandskredse), mener Corbyn. Et system som i mange år har sikret, at store dele at vælgerne ikke er repræsenteret i landets parlament, har givet Labour og De Konservative et reelt monopol på regeringsmagten og umuliggjort fundamentale forandringer i det britiske samfund.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
