33-årige Nina Lendal er øjenvidne til historiske begivenheder i det sydamerikanske land Colombia, hvor der de seneste 29 dage har været protester mod landets højreorienterede præsident Iván Duque og hans nyliberale politik.
Protesterne er omfattende og ikke set i årtier.
Sidste torsdag, den 20. maj, var Colombia ramt af national strejke. Indfaldsvejene til de største byer er blokeret. I alt er 43 civile dræbt af det colombianske uropoliti ESMAD. Kravene er, at Iván Duque går af, at byerne bliver “afmilitariseret”, rapporterer TV-stationen TeleSur.
Colombias Nationale Strejkekomité planlægger landsdækkende protester i dag og på fredag den 28. maj.
Millioner kræver også anstændige job, uddannelsesreformer, større social beskyttelse og en ikke-diskriminerende politik.
Midt i det hele står Nina Lendal. Hun bor i centeret for protesterne, millionbyen Cali, der ligger i den vestlige del af Colombia. Hun er født og opvokset i Roskilde. Men hun bor “indtil videre” permanent i byen, siger hun via Messenger til Arbejderen.
Jeg har altid haft et socialt sind og retfærdighedssans, når mennesker ikke bliver behandlet godt.
Nina Lendal
Hun tilhører den danske gruppe Colombia Solidaritet, der er en uafhængig ngo, og opholder sig i Colombia for at koordinere et lokalt socialt projekt, gruppen er med i. Hun er sammen med lokale colombianere, der er meget aktive i protesterne.
– Jeg har altid haft et socialt sind og retfærdighedssans, når mennesker ikke har det godt og bliver behandlet skidt. Senere kom den politiske bevidsthed om strukturerne bag uretfærdighederne, siger hun.
Hun beretter, at et ophold på efterskole i ungdommen fik hendes øjne op for Vestens “koloniale attitude om, at de hvide er Guds gave til menneskene” – og hun forstod den vigtige forskel på filantropi og solidaritetsarbejde, som hun selv udtrykker det.
Nina Lendal er koordinator for Colombia Solidaritets projekt, som går ud på at samarbejde med advokater, så civile får retslig hjælp. De civile blive også “ledsaget” under civile protester.
– Det er i høj grad nødvendigt at sætte fokus på, hvordan politiet behandler civile under protester. Det er skræmmende at høre om mange tilfælde, hvor politiet har udsat demonstranter for seksuel vold. Der er allerede meldt om flere voldtægter. Blandt andet oplyste en 17-årig ung kvinde fra Popayán i Cauca-provinsen, at hun var blevet voldtaget af en betjent. Kort efter tog hun sit eget liv.
Nina Lendal nærmest bobler af vrede og harme.
Ifølge den colombianske menneskerettighedsgruppe Temblores er 21 kvinder blevet voldtaget af politiet fra 28. april til 21. maj. Gruppen har også registreret 855 ofre for fysisk vold og 1264 vilkårlige tilbageholdelser.
Blandt andet blev en ung demonstrant skudt i højre øje af ESMAD for få dage siden under en fredelig demonstration i byen Cajamarca. Mandens tilstand er kritisk. På en måned er i alt 39 mennesker blevet ramt i øjnene.
Våben mod civile
Nina Lendal har i de seneste 28 dage oplevet, hvordan ESMAD har angrebet demonstranterne, der måtte løbe over hals og hoved. Hun sender en video af et af de nyeste våben, politiet anvender. Det er ikke lovligt internationalt for politiet at anvende, bemærker hun.
Protesterne i Colombia startede oprindeligt som en reaktion på højere priser på brændstof og el, strøm og vand. De højere priser var en del af højreregeringens forslag til en – nu tilbagetrukket – skattereform.
Landets større byer er fortsat spærret af blokader. Politistyrken er så forhadt, at de ikke tør bevæge sig rundt på gaden i dagslys.
Der er stadig en stemning af oprør, gadefest og solidaritet, beretter Nina Lendal, selv om Cali i de seneste dage har været mere rolig med færre blokader.
– Der er stadig mange vejblokader i hele landet og på forbindelsesvejene mellem byerne. De er blevet udgangspunkt for folkelig mobilisering, hvor folk mødes og arrangerer alt fra folkekøkkener til kulturarrangementer og møder, fortæller Nina Lendal.
Hun forklarer, at byen Popayán i Cauca-provinsen var centrum for uroen og volden fra politiets side den foregående uge. Hver nat slår politiet ned et nyt sted. De skyder direkte ind i menneskemængden. Der er flere døde, siger danskeren.
Nina deltog i en af de mange demonstrationer onsdag i sidste uge, som endte ved La Loma de la Cruz – Korsets Bakke – i Cali, som nu er blevet omdøbt til Loma de La Dignidad – Værdighedens Bakke.
Nogle af de forsamlede medbragte bannere.
– Regeringen beskylder de protesterende for at hindre mad og medicin i at komme igennem vejblokaderne. Men det gør de. Konkret er der eksempler på, at der er lavet aftale direkte med bønderne udenfor byerne om at købe mad direkte. Problemet er jo, at mange større butikker holder varer tilbage for at presse prisen op. Men der er stor glæde over de nye lave priser på varer, fortæller Nina Lendal.
I weekenden gennemførte politiet en razzia mod det alternative mediecenter REMAP i Cali. De beslaglagde blandt andet arbejdsudstyr, melder TeleSur.
Støtter civile og venstrefløj
Nina Lendal besøgte Colombia for første gang i 2007 via solidaritetsorganisationen Internationalt Forum. Efterfølgende var hun fredsvagt. En af fredsvagternes vigtigste opgaver er at ledsage bondeaktivister, så de ikke bliver slået ihjel.
I 2017 fik hun en kandidatgrad fra Københavns Universitet i geografi.
- Colombia er det nordligste land i Sydamerika.
- Arealet er 1.138.910 km2.
- Befolkningstallet er 42 millioner.
- Antallet af internt fordrevne er over to millioner – nogle kilder skriver over fire millioner.
- Hovedstaden er Bogotá med otte millioner indbyggere.
- De vigtigste økonomiske sektorer er kaffeeksport samt minedrift med forekomster af olie, kul, guld, platin, sølv.
- I 2011 underskrev EU og Colombia en handels- og investeringsaftale, som trådte i kraft fra august 2013.
- I august 2016 underskrev den daværende Santos-regering en fredsaftale med oprørshæren FARC.
- I august 2018 blev Iván Duque indsat som Colombias præsident. Han er modstander af fredsaftalen.
- Colombia blev i 2017 en af NATO’s globale partnere og alliancens første latinamerikanske partner.
- Desuden er Colombia (og Israel) partnerskabslande i forhold til EU’s politisamarbejde i Europol og Colombia har folk placeret i Europol.
Kilder: nato.int, Europol, colombiasolidaritet.dk, EU-parlamentet
Hun deltager også i danske Enhedslistens treårige Colombiaprogram i landet, der har fokus på politisk uddannelse af sociale ledere.
Projektet skal styrke Marcha Patriótica i kampen for “politisk mangfoldighed, social retfærdighed og implementering af fredsaftalen”.
Marcha Patriótica er en samling af sociale bevægelser på den colombianske venstrefløj og blev dannet i 2012, men har været udsat for drab og chikane af paramilitære grupper og aggressivt politi og efterretningstjeneste.
Presset præsident
Torsdag i sidste uge mødte lærernes fagforening og det centrale fagforbund CUT regeringens repræsentanter for at diskutere situationen. Der kom intet ud af mødet, beretter TeleSur. Strejkerne fortsætter derfor.
Men præsidenten er tilsyneladende presset, selv om han har beordret mere politi til at fjerne blokaderne. Et nyt mæglingsmøde er på vej, hvor flere ministre vil deltage sammen med repræsentanter for den katolske kirke og FN og de protesterende, forlyder det.
– I næste uge (i denne uge, red.) er der mistillidsvotum til forsvarsministeren i Colombia, stillet af en række partier i parlamentet. Folk kræver stop for politivold. Der eksisterer solide rapporter fra flere organisationer for menneskerettigheder, der taler om politibrutalitet, fortæller Nina Lendal.
– Jeg mener, der skal en reaktion til, når folk bliver behandlet dårligt, slutter danskeren.
Hun skal atter ud på gaden og mærke solidariteten og kampånden i Colombias spirende politiske forår.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
