Læserbrev
Væbnede oprørsgrupper gik i juli til angreb i Mali, hvor 47 maliske soldater og 84 lejesoldater fra det private russiske militærkompagni Wagnergruppen blev dræbt.
Blandt andre jihadistiske JNIM, al-Qaedas søsterorganisation i Sahel, tog ansvar for angrebet på den russiske konvoj. JNIM havde samarbejdet med en oprørsgruppe blandt tuareg-folket, der kæmper for at danne deres egen selvstændige nation i Mali.
Den 29. juli sagde Andriy Yusov, talsmand for Ukraines militære efterretningstjeneste, at oprørerne i Mali havde fået “alle de oplysninger, de havde brug for, og som gjorde det muligt for dem at gennemføre deres operation mod de russiske krigsforbrydere”.
At Ukraine angiveligt skulle have videregivet information til væbnede organisationer, der på den baggrund har slået Malis soldater ihjel på Malis egen jord, har vakt stor vrede i Mali samt to af dets nabolande, Burkina Faso og Niger. De tre lande er nu gået sammen om en anmodning om, at formanden for FN’s Sikkerhedsråd fordømmer den ukrainske regerings “åbne støtte til international terrorisme” i Sahel.
Malis suverænitet krænket
Tidligere i august meddelte Mali, at landet afbryder de diplomatiske forbindelser med Ukraine som følge af Ukraines videregivelse af de informationer, som gjorde det muligt for væbnede grupper at dræbe det store antal maliske soldater såvel som lejesoldaterne.
Oberst Abdoulaye Maiga, talsmand for Malis regering, sagde, at hans land var “dybt chokeret” over at høre meddelelserne. Ukraine havde “krænket Malis suverænitet” ved at bistå det “kujonagtige, forræderiske og barbariske angreb”, tilføjede han.
JNIM, der tog ansvar for angrebet, blev i 2017 dannet via en sammenlægning af flere islamistiske og jihadistiske organisationer, herunder al-Qaedas gren i Maghreb-regionen. Lederne af de tre sammenlagte grupper svor sammen troskab til al-Qaedas leder.
Kort efter meddelelsen om, at Mali havde afbrudt de diplomatiske forbindelser med Ukraine, valgte Niger at følge trop og afbrød også forbindelserne til det østeuropæiske land. Burkina Faso havde ifølge Aristide Tapsoba, landets ambassadør i Rusland, i forvejen “nærmest ingen diplomatiske forbindelser” med Ukraine.
Vil have Ukraine fordømt for terrorstøtte
Talsmanden for Ukraines militære efterretningstjeneste, Andriy Yusov, trak senere sine kommentarer vedrørende Ukraines involvering i angrebet tilbage. Men det har ikke stoppet Mali, Burkina Faso og Niger fra at gå skridtet videre og sende et brev til formanden for FN’s Sikkerhedsråd, en post der indtil 1. september besiddes af Michael Imran Kanu fra Sierra Leone.
Artiklen fortsætter…
I brevet anmoder de tre lande om, at formanden fordømmer Ukraine for at støtte terrorister i Sahel.
At ville fordømme Ukraine for at støtte terrorister står i skarp kontrast til det synspunkt, der dominerer i Vesten. Her er der bred politisk enighed om at støtte Ukraine med våbenleverancer, mens russiske medier bliver gjort forbudte.
De tre vestafrikanske lande Mali, Burkina Faso og Niger ledes alle af militærregeringer, der er kommet til magten via kup siden 2021. De nye regeringer har smidt deres tidligere koloniherre Frankrig på porten ved at udvise de franske soldater, ligesom soldater fra USA og Danmark er blevet udvist fra henholdsvis Niger og Mali.
Mali, Burkina Faso og Niger oprettede i juli Alliancen af Sahel-stater (AES), og sammen har de altså skiftet de vestlige soldater ud med Wagnergruppen fra Rusland. På den måde bliver de vestafrikanske stater af mange set som et eksempel på, hvordan den multipolære udvikling udfordrer Vestens dominans i områder af verden, hvor det gennem mange år har været vestlige stater, der har svunget taktstokken.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
