Artikelserie
Denne artikel er den første i en serie om det nylige BRIKS-topmøde i Rio de Janeiro.
Fra 6. til 7. juli afholdt BRIKS topmøde i den brasilianske by Rio de Janeiro.
Siden Indonesien i januar officielt blev optaget i BRIKS, tæller samarbejdet i dag ti medlemslande: Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Egypten, Etiopien, Iran, Forenede Arabiske Emirater og altså Indonesien, der har verdens fjerdestørste befolkning.
Et robust og tilstrækkeligt finansieret WHO er afgørende for effektivt at kunne håndtere nuværende og fremtidige folkesundhedsudfordringer.
BRIKS
På den måde repræsenterer BRIKS i dag omkring 48 procent af verdens befolkning og cirka 40 procent af verdensøkonomien.
Foruden de ti medlemslande er der yderligere ti partnerlande: Belarus, Bolivia, Cuba, Kasakhstan, Malaysia, Nigeria, Thailand, Uganda, Usbekistan og Vietnam.
BRIKS ser sig selv som det globale syds stemme i internationale relationer. Dette afspejles i sluterklæringen fra topmødet i Rio de Janeiro, hvor medlemslandene nåede til enighed om en lang række punkter for international politik.
Arbejderen vil i denne artikel gennemgå en række af disse områder indenfor “multilateralisme og reform af global ledelse”.
FN’s Sikkerhedsråd
BRIKS argumenterer for en reform af FN, særligt Sikkerhedsrådet, for at gøre det mere demokratisk, repræsentativt og effektivt, med større deltagelse fra udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika.
Sikkerhedsrådets beføjelser omfatter etablering af fredsbevarende operationer, vedtagelse af internationale sanktioner og godkendelse af militære aktioner.
I dag har FN’s Sikkerhedsråd kun fem permanente medlemmer med vetoret: Frankrig, Storbritannien, USA samt de to BRIKS-lande Rusland og Kina. Intet afrikansk eller latinamerikansk land er permanent medlem eller har ret til at nedlægge veto mod politiske beslutninger i rådet.
Med en reform af FN’s Sikkerhedsråd fremhæver BRIKS behovet for at afspejle nutidens multipolære verden og sikre en mere retfærdig global ledelse med øget geografisk mangfoldighed.
IMF og Verdensbanken
Ligeledes arbejder BRIKS for, at IMF og Verdensbanken – der begge yder lån til lande – skal reformeres for at afspejle udviklingslandenes voksende rolle i verdensøkonomien. Lande i det globale syd skal have øget stemmevægt, der skal være bedre geografisk repræsentation og mere inkluderende ledelsesstrukturer i de to institutioner.
Siden IMF og Verdensbanken blev oprettet i 1944, er IMF altid blevet ledet af en europæer, mens Verdensbanken altid er blevet ledet af en person fra USA.
Kritikere mener, at de to institutioner altid har haft til formål at styrke og bevare Vestens økonomiske hegemoni i verden. Dette er blandt andet kommet til udtryk ved krav om privatisering af vigtige industrier – hvilket har banet vej for vestlige firmaers udvinding af naturressourcer – i bytte for at udviklingslande kan optage lån.
Toldsatser
BRIKS giver udtryk for “stærk bekymring” over “ensidige toldmæssige” foranstaltninger, som ifølge BRIKS forvrænger handel og strider med reglerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO).
I år navngav USA’s præsident Donald Trump den 2. april til “befrielsesdagen” og indførte efterfølgende mindst ti procent told på alle varer importeret fra andre lande – angiveligt for at fremme indenlandsk produktion.
Handelskrigen mellem USA og Kina blev på den måde forstærket, og USA endte med at indføre basistoldsatser på hele 145 procent på varer fra Kina. Kina svarede igen og endte med at indføre told på 125 procent på varer fra USA.
Gennem forhandlinger er toldsatserne mellem USA og Kina blevet sænket betydeligt, men de er ikke forsvundet. Ej heller er USA’s universelle toldsatser på 10 procent på alle varer; 50 procent på alle stål- og aluminiumsprodukter; og 25 procent på alle biler.
I den forbindelse fremhæver BRIKS vigtigheden af den regelbaserede orden på handelsområdet i form af WTO. I dette forum håber BRIKS på et system, der kan løse interne handelsmæssige stridigheder mellem lande for at undgå, at et enkelt land skaber uro i den internationale handel.
Verdenssundhedsorganisationen
BRIKS-landende bekræfter deres engagement i at styrke den globale sundhedsforvaltning ved at forbedre internationalt samarbejde og solidaritet.
De understreger Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) rolle som den styrende og koordinerende myndighed for internationalt sundhedsarbejde og fremhæver nødvendigheden af at styrke dens mandat, kapaciteter og finansieringsmekanismer.
BRIKS erklærer:
“Et robust og tilstrækkeligt finansieret WHO er afgørende for effektivt at kunne håndtere nuværende og fremtidige folkesundhedsudfordringer, mindske uligheder og sikre lige adgang til sundhedsydelser, herunder medicin og vacciner, for alle, især i udviklingslandene. Vi forpligter os til aktivt at støtte bestræbelserne på at styrke den globale sundhedsarkitektur, fremme lighed, inklusivitet, gennemsigtighed og lydhørhed og sikre, at intet land lades i stikken.”
BRIKS-landenes støtte til WHO står i skarp kontrast til USA. Den 20. januar, samme dag som Trump blev indsat som præsident, udstedte han en bekendtgørelse om, at USA ville udtræde af WHO, stoppe al finansiering og tilbagekalde alt amerikansk personale, der måtte arbejde for organisationen.
Kunstig intelligens
For første gang på et BRIKS-topmøde var kunstig intelligens et af de primære fokusområder.
BRIKS anerkender, at kunstig intelligens udgør “en skelsættende mulighed for at fremme udviklingen mod en mere velstående fremtid”. Men BRIKS ser det også som nødvendigt at indføre ledelse på området, og gør det klart, at lande i det globale syd ikke må falde bagud i udviklingen.
USA og dernæst Kina er markant foran resten af verden inden for kunstig intelligens, både målt på investeringer, forskning, talentmasse og kommerciel anvendelse. USA producerer og kontrollerer verdens mest avancerede mikrochips, mens Kina er ved at hale ind med store investeringer i sin egen chipindustri.
For at kunstig intelligens skal komme verdens lande til gode, erklærer BRIKS, “at en global ledelse indenfor kunstig intelligens bør afbøde potentielle risici og imødekomme alle landes behov, også dem i det globale syd. Der er brug for en kollektiv global indsats for at etablere en AI-forvaltning, der opretholder vores fælles værdier, håndterer risici, opbygger tillid og sikrer et bredt og inkluderende internationalt samarbejde og adgang i overensstemmelse med suveræne love, herunder kapacitetsopbygning for udviklingslande.”
Læs med i de kommende artikler om BRIKS-topmødet i Rio de Janeiro, hvor fokus vil være på krige i verden, international handel og kampen mod klimaforandringer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
