Analyse
Brasiliens første valgrunde, der blev afholdt den 2. oktober, gav en stor sejr til den mand, der var præsident fra 2003 til 2010, Luiz Inácio Lula da Silva. Lula fik 48 procent af stemmerne i et kapløb med flere kandidater og går nu til en anden runde mod den siddende præsident, Jair Bolsonaro, som fik 43 procent.
Det er det første kapitel i et dramatisk comeback for en leder, der engang blev hyldet som indbegrebet af Latinamerikas genopståede venstrefløj, som derefter blev fængslet på grund af korruptionsanklager af et politiseret retsvæsen for til sidst at blive løsladt og nu er dukket op på den politiske scene i en helt anden nation end den, han engang ledte.
Lula, der var med til at grundlægge Brasiliens Arbejderparti (PT), stillede op til præsidentvalget flere gange, inden han vandt i 2002.
Den nation og den verden, som en genopstået Lula står overfor, kræver en langt mere sofistikeret opposition og organiseret modstand, end da han sidst sad på posten for mere end ti år siden.
Et år senere husker jeg, at jeg sad på et kæmpe stadion i Porto Alegre til det andet årlige World Social Forum (WSF) og gjorde mig klar sammen med titusinder af mennesker til at høre den nye præsident tale. WSF var et organiseret svar på det World Economic Forum i Davos i Schweiz, hvor verdens ledere hvert år mødes med virksomhedsledere for at finde kapitalistiske løsninger på de problemer, som kapitalismen skaber.
I 2003 hilste folkemængden, der var samlet på et stadion i Porto Alegre for at undersøge alternativer til kapitalismen, Lula velkommen med koordinerede brøl af “olè olè olè olè Lula!”
I det øjeblik virkede det, som om alt kunne ændre sig til det bedre, og at, med den indiske forfatter Arundhati Roys ord, som også talte på WSF, “en anden verden er ikke kun mulig, den er på vej”. Faktisk var Lulas ændring af Brasiliens økonomiske prioriteter med vægt på fordele for lavindkomstsamfund en velkommen ændring i en verden forført af nyliberalismen. Han blev genvalgt i 2006.
Lula er tættere på det politiske centrum
I de efterfølgende år bevægede Lula sig tættere på det politiske centrum. Maria Luisa Mendonça, direktør for Brasiliens netværk for social retfærdighed og menneskerettigheder, siger: “Jeg tror ikke, at Lula er denne radikale venstrefløjsperson” i dag.
I et interview forklarer hun, at “mange sociale bevægelser kritiserede tidligere Arbejderpartiet, fordi de troede, at [partiet] kunne flytte sig i retning af strukturelle ændringer i Brasilien”. Alligevel fastholder hun, at Lulas forandringer i Brasilien var gennemgribende.
“Den mængde af investeringer, som Arbejderpartiet foretog, for eksempel i uddannelse, [var] uden fortilfælde.” Hun hævder, at “de virkelig foretog konkrete forbedringer i folks liv.”
Spol frem til 2018, hvor Bolsonaro stormede til magten, glorificerede de grimmeste aspekter af den bigotte konservatisme og gjorde dem centrale for sit styre og decimerede Lulas arv af økonomiske investeringer i de fattige. Virksomhedsledere i USA fejrede hans sejr, begejstrede over udsigten til en dereguleret økonomi, som de kunne investere i, og hvorfra de kunne udvinde rigdom.
I dag er Latinamerikas største demokrati blevet knust af covid-19-pandemien, hvor Bolsonaros fascistiske og konspirationsdrevne ledelse satte slangeoliekure højere end fornuftig videnskabelig bekæmpelse. Amazonas’ regnskov har lidt under den uhæmmede skovrydning, og dens oprindelige indbyggere er blevet udnyttet ud over alle grænser.
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Bizart nok giver nogle af USA’s eksperter fra de store medier både Bolsonaro og Lula hovedansvaret for Brasiliens bekymrende status quo. Arick Wierson skriver på NBCNews.com, at “disse presserende problemer er resultatet af de brasilianske lederes politik og handlinger i de seneste to årtier – uløseligt forbundet med både Lula- og Bolsonaro-administrationerne.”
The Economist råder Lula til at “bevæge sig mod midten” for at vinde valget, hvilket antyder, at hans sociale og økonomiske dagsorden er for venstreorienteret. En talsmand for PT fortalte Financial Times, at hvis Lula vinder en tredje periode ved valgrunden den 30. oktober, har han planer om at fokusere på “folkeøkonomi”, hvilket betyder, at “den brasilianske stat vil være nødt til at opfylde en stærk dagsorden for at skabe økonomisk udvikling”, hvilket vil blive opnået med “arbejdspladser, sociale programmer og statens tilstedeværelse”.
Det vidner om den alvorlige konservative skævvridning af verdens politiske spektrum, at en leder som Lula stadig betragtes som værende til venstre for midten.
“Jeg mener ikke, at det er en radikal idé at investere i uddannelse og sundhedspleje og i jobskabelse,” siger Mendonça. Hun betragter Lula som “en moderat politiker” og siger, at Lula nu “efter Bolsonaros meget katastrofale administration igen er den mest populære politiker i landet”.
- Søndag den 30. oktober 2022 skal 156.454.011 brasilianske vælgere til valgurnerne i anden runde af præsidentvalget.
- Valget står mellem Brasiliens nuværende præsident, den højreekstreme, tidligere officer i hæren Jair Bolsonaro og den tidligere fagforeningsformand Luiz Inácio Lula da Silva, der var præsident for Brasilien fra 2003 til 2010.
- Bolsonaro stiller op for Det Liberale Parti, mens Lula er kandidat for Brasiliens Arbejderparti (PT).
- Præsidenten vælges for fire år.
- Første runde fandt sted den 2. oktober, hvor ingen af kandidaterne fik over 50 procent af stemmerne.
De fleste brasilianere synes at være trætte af Bolsonarismo. En meningsmåling fra Reuters viste, at Lula nu nyder 51 procent støtte mod Bolsonaros 43 procent forud for valgrunden den 30. oktober. Men ligesom præsidentvalget i USA i 2016 gav Donald Trump en sejr over Hillary Clinton, som var den kandidat, der i vid udstrækning var forudset til at vinde, er der ingen garanti for, at Lula vil sejre.
Og Bolsonaro, der er blevet kaldt “den tropiske Trump”, har på foruroligende vis kopieret en side fra den vanærede amerikanske leders 2020-valgudspil ved forud for den første valgrunde at hævde, at Lula-loyalister planlægger at stjæle valget. “Bolsonaro har truet med ikke at acceptere valgresultatet”, siger Mendonça. “Hans retorik minder meget om Trumps retorik.”
Ligesom Trump – på trods af fordømmende og overvældende beviser for hans uegnethed til embedet – fortsat er foruroligende populær blandt et betydeligt mindretal af amerikanerne, nyder Bolsonaro en vedvarende grad af loyalitet i Brasilien. Han har omformet det politiske landskab så dybt, at grænserne mellem virkelighed og propaganda fortsat er udviskede.
Bolsonaro – en del af en global højreekstrem bevægelse
“Vi har haft år efter år med angreb på Arbejderpartiet”, siger Mendonça. Hun beder os om at “forestille os, at alle mainstreammedier [i Brasilien] var som Fox News”. Derudover har Bolsonaro opbygget, hvad hun kalder “en enorm infrastruktur til at sprede falske nyheder på de sociale medier”. Og ligesom Trump nyder Bolsonaro støtte fra protestantiske kirker.
“Udfordringen er, hvordan man modstår den type budskab,” siger Mendonça bekymret. Hun afviser påstande om, at Brasilien er politisk polariseret, som for forsimplet og siger, at det “ikke rigtig forklarer, at der var denne orkestrerede indsats for at angribe demokratiet i Brasilien.”
Ved at sætte Brasilien ind i en international kontekst ser hun Bolsonaro som “en del af denne globale højreekstreme bevægelse, der bruger den slags mekanismer til at manipulere den offentlige mening og miskreditere demokratiet.”
Den nation og den verden, som en genopstået Lula står over for, kræver en langt mere sofistikeret opposition og organiseret modstand, end da han sidst sad på posten for mere end ti år siden.
I sidste ende er de udfordringer, som Lula, PT og brasilianerne generelt står overfor, de samme som dem, vi alle står over for:
Hvordan prioriterer vi menneskers behov frem for virksomheders grådighed, og hvordan hæver vi menneskers rettigheder, kvinders, farvede menneskers, indfødte samfunds, LGBTQ-personers og Jordens miljø i lyset af en voksende fascisme, der udfolder organiseret desinformation så effektivt?
Denne artikel er produceret af Economy for All, et projekt under Independent Media Institute
Mellemoverskrifter er indsat af redaktionen
Sonali Kolhatkar er en prisbelønnet multimediejournalist. Hun er grundlægger, vært og administrerende producent af “Rising Up With Sonali”, et ugentligt tv- og radioprogram, der sendes på Free Speech TV og Pacifica-stationer. Hendes kommende bog er Rising Up: The Power of Narrative in Pursuuing Racial Justice (City Lights Books, 2023). Hun er forfatter for Economy for All-projektet ved Independent Media Institute og redaktør for racemæssig retfærdighed og borgerrettigheder på Yes! Magazine. Hun er meddirektør for den almennyttige solidaritetsorganisation Afghan Women’s Mission og er medforfatter til bogen Bleeding Afghanistan. Hun sidder også i bestyrelsen for Justice Action Center, en organisation for indvandrerrettigheder.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
