Frygter at PostNord Danmarks stop for breve vil betyde dyrere porto og ringere service
Den 7. februar blev en løbende debat endnu engang aktuel. Den forhenværende israelske hærchef Yoav Gallant gik på fjernsynet, hvor han sagde, at han formodede, at det berygtede Hannibal-direktiv på taktisk plan blev sat i værk den 7. oktober 2023, og at det andre steder ikke blev det.
Der har hele tiden været vidneudsagn om, at Hannibal-direktivet blev sat i værk den 7. oktober. Direktivet siger kort sagt, at israelske soldater og sikkerhedsstyrker skal dræbe israelske gidsler eller fanger snarere end lade dem blive ført væk.
Hvad er Hannibal-direktivet?
Det israelske Hannibal-direktiv er en stående instruks om at forhindre, at israelske soldater eller borgere bliver taget til fange, ved at soldater og sikkerhedsstyrker bruger overvældende ildkraft og om nødvendigt slår deres egne ihjel, inden de kan føres i fangenskab.
Direktivet blev første gang omtalt i israelske medier i 1986, efter at to soldater blev fanget under den israelske invasion af Libanon.
Direktivet er kontroversielt, i og med at en officiel tekst endnu ikke er offentliggjort, og fordi det bliver udført på forskellig vis.
Det israelske medie Times of Israel beskriver, hvorledes den overvældende ildkraft gerne må bruges, selv om det sætter fangernes liv i fare.
Samtidigt beskriver avisen, hvordan officerer og soldater fortolker direktivet, som at de med overlæg skal dræbe deres egne, hvis der er fare for, at de tages til fange.
Kilde: Times of Israel 28. juni 2016.
Problemet med direktivet er, at det for det første er løst beskrevet præcis, hvordan det skal udføres, for det andet fungerer som en stående forholdsordre. Det er derfor svært at bevise, hvornår det er taget i brug. Derfor kan Yoav Gallant ikke nærmere definere, hvor direktivet blev brugt, og hvor det ikke blev sat i værk den 7. oktober 2023.
Men meget tyder på, at et stort antal af de israelere, der blev dræbt den 7. oktober og i dagene efter, blev dræbt af Israel selv.
Kampvogne og helikoptere
– Hannibal-direktivet blev formentligt sat i værk, for så snart der er tale om en gidselsituation, så er det Hannibal. Sådan lød ordene fra oberst af reserven i det israelske flyvevåben Nof Erez, da han den 15. november 2023 optrådte i en podcast på avisen Haaretz.
Han talte om de talrige israelske kamphelikoptere af typen Apache, der brugte maskinkanoner og missiler uhæmmet mod alt, der bevægede sig langs grænsen til Gaza i timevis om formiddagen den 7. oktober. Andre vidneudsagn i israelske medier beretter om israelske droner og kampvogne, der skyder mod bygninger med palæstinensere og israelske fanger.
En lang række af disse vidneudsagn i israelske medier er samlet i skriftet “Hvad der i virkeligheden skete den 7. oktober“. Politistationen i S’derot, flere af de militariserede kibbutzer langs grænsen til Gaza samt folk, der flygtede fra “Tribe of Nova”-festivalen ved grænsen til Gaza, nævnes som steder, hvor israelske styrker dræbte større grupper af egne borgere – nogle af dem før de var taget til fange af palæstinensere fra Gaza.
Igen og igen i vidneudsagn og udtalelser fremgår det, at Hannibal-direktivet ikke består af en eksplicit ordre, men er en stående forholdsregel, der altid er gyldig. I 2016 forsøgte den israelske hær at komme med en nærmere definition af, hvad direktivet betyder. Den er imidlertid ikke offentliggjort.
De officielle tal er misvisende
Men Hannibal-direktivet fremgår ikke af de officielle israelske fortegnelser over dræbte den 7. oktober. Den israelske regering har ellers begået en både lang og detaljeret liste med hundredvis af navne på israelske statsborgere, der blev dræbt den 7. oktober.
Kun ud for tre navne er det angivet, at de blev dræbt ved uheld af israelske styrker. Det er Adi Ohana, Tal Daniely og Niv Aivas. Dertil kommer de tre frigivne gidsler, der den 15. december 2023 blev skudt af israelske soldater i Gaza, trods deres forsøg på at have et hvidt flag og råbe på hebraisk at de var blevet løsladt.
Tager man de mange vidneudsagn samlet i skriftet om, hvad der skete den 7. oktober, bør det tal snarere være flere hundrede. I en situation, hvor det aldrig er eksplicit, om direktivet er taget i brug, er det vanskeligt at dokumentere nærmere, hvad dødsårsagen er.
Israelske pårørende fortsætter deres demonstrationer, for at regeringen genoptager forhandlinger med Hamas og de andre palæstinensiske modstandsgrupper fra Gaza om en fangeudveksling. I Gaza og på den besatte Vestbred slår israelske myndigheder hårdt ned på palæstinensere, der kræver det samme.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
