Underbetalt arbejdskraft
BlackRock Corporation er for tiden medejer eller aktionær i 18.000 banker, selskaber og leverandører af finansielle tjenester, hovedsagelig i USA, Canada, EU og vestlige lande. En så omfattende samtidig tilstedeværelse af én enkelt ejer er aldrig set før i kapitalismens historie.
Ikke desto mindre er BlackRock kun toppen af det nuværende, nydannede, kapitalistiske isbjerg. De næststørste kapitalforvaltere af denne nye type er Vanguard, State Street, Capital Group, Amundi, Wellington, Fidelity, T Rowe Price, Pimco og Den norske oliefond.
Gennem sin magtposition skaber BlackRock højere fortjeneste end traditionelle selskaber, banker og kapitalforvaltere i vestlig kapitalisme.
BlackRock er typisk for disse for tiden bestemmende aktører i den USA-ledede vestlige kapitalisme. Mindre nye kapitalaktører med lignende, stort set uregulerede* forretningsmodeller som Private Equity-investeringer, hedgefonde, investeringsbanker og venturekapitalister er også en del af den nuværende fase i den nye form for kapitalisme siden bankkrisen i 2007. De omtales her bare kort. (1)
BlackRock – den ledende skyggebanks fremvækst
BlackRock er resultatet af en lang række dereguleringer i USA, men også spredt ud over hele den vestlige verdens økonomiske, finans-, skatte- og statslige systemer. I Europa har det mest fundet sted ved brug af datterselskaber i City of London.
BlackRock har sit operative hovedkvarter i New York og har afdelinger i en halv snes stater. Men selskabets juridiske hovedkontor som selskab ligger i det amerikanske finansparadis Delaware.
Denne lille amerikanske stat opbyggede sin position som et ledende vestligt finansparadis i løbet af det 20. århundrede. Først for amerikanske selskaber: Ekstra lave skatter på fortjeneste, lave krav om at offentliggøre regnskaber med videre, etablering af skuffeselskaber med en postboksadresse og en ekstremt ”liberal” selskabsret: Ansvar og åbenhed er ekstra begrænset, for eksempel sammenlignet med et klassisk aktieselskab.
Siden 1920’erne har det amerikanske selskab DuPont (lægemidler, våben, bildele) været i teten for denne udvikling: Det havde og har stadig sit juridiske hjemsted i Delaware og undgik dermed offentlig kontrol og skattebetalinger, selv under sin verdensomspændende udvidelse. DuPont samarbejdede for eksempel også med det tyske farmaceutiske kartel IG Farben under nazitiden.
Disse kapitalistiske friheder er også brugt i flere årtier af de fleste multinationale selskaber og banker, ikke bare i USA, men også selskaber fra EU, Asien (specielt Hong Kong), Latinamerika og derudover i hundredvis af deres datterselskaber.
EU har anerkendt lovligheden af denne selskabsret på sit territorium. Forbundsrepublikken Tyskland, som blev grundlagt efter Anden Verdenskrig på USA’s foranledning, anerkendte allerede i den tysk-amerikanske venskabstraktat fra 1954 under sin første kansler Konrad Adenauer, at amerikanske selskaber kunne operere i landet i henhold til lovene i skatteparadiset Delaware. (2)
Deregulering siden præsident Clinton
Hvad der er tilladt i Delaware er løbende blevet udvidet, og det er blevet omfattende, også uden for USA på globalt plan siden begyndelsen af det 21. århundrede.
I 1980’erne begyndte bankfolk på Wall Street at bruge nye finansprodukter og måder at gøre ting på, som derefter blev legaliseret, da ”demokraten” William Clinton var præsident.
Et eksempel er Bank First Boston, hvor Laurence Fink, som senere grundlagde BlackRock, gjorde det til en forretningsmodel at pakke og sælge individuelle hypotekslån (til køb af boliger) til banker og dermed gjorde dem til omsættelige værdipapirer. Fink praktiserede dette første gang i en af de lige deregulerede nye finansaktører, Blackstone. I 1988 begyndte han selvstændigt med Blackrock (meget senere skrevet som BlackRock): Den lille sorte sten blev til den store sorte sten. (3)
BlackRock & Co var ikke og er ikke underlagt den gamle bankregulering, fornyet efter finanskrisen i 2008. USA’s præsident Obama gjorde ovenikøbet BlackRock til rådgiver for løsning af finanskrisen: Som rådgiver for den amerikanske centralbank hjalp BlackRock med at afgøre skæbnen for de insolvente banker, forsikringsselskaber og selskaber: Hvem ville blive reddet, hvem ville ikke? I denne proces voksede omfanget af BlackRocks egen virksomhed voldsomt.
EU fulgte efter, og BlackRock har også været rådgiver for Den Europæiske Centralbank, siden lederen, Mario Draghi (frem til 2020), kom dertil fra Goldman Sachs. I 2020 fik BlackRock også en konsulentkontrakt med EU-kommissionen for ESG (Environment, Social, Governance).
Selskaber som BlackRock & Co regnes ikke som banker under selskabsretten, til trods for mange banklignende operationer. Verdensbanken, centralbankerne og G7-landene ser fortsat officielt på BlackRock og lignende selskaber som “skyggebanker”. Den dag i dag er de stadig uregulerede, ”under observation” i centralbankernes centralbank, Bank for International Settlements (BIS), med hovedkontor i Basel/Schweiz, som er domineret af den amerikanske Federal Reserve Bank. (5). Takket være deres lobbyvirksomhed har BlackRock & Co opnået, at vestlige regeringer fortsætter med at forhale regulering. (6)
Grundlaget for kapitalmagten: de superrige og beliggenhed i USA
BlackRock & Co får sit kapitalgrundlag fra den kapital, de skaffer sig fra entreprenører, selskabsstiftelser, banker, forsikringsselskaber og pensionsfonde. En stadig vigtigere gruppe kapitalleverandører er superrige multimillionærer og multimilliardærer. Antallet vokser med stormskridt med dereguleringen: De er kendt som High Net Worth Individuals (HNWI) og Ultra High Net Worth Individuals (UHNWI).
BlackRock forvalter mere end otte tusinde milliarder dollar i 2021 og tjener gebyrer, provisioner og handler på egne vegne, men fungerer hovedsagelig som den juridiske repræsentant og leder for kapitalleverandørerne. For alle disse garanterer BlackRock også højere årlig afkast end tidligere kapitalforvaltere, traditionelle banker og selskaber på grund af sine større friheder.
Flertallet af Wall Street og de nye kapitalforvaltere har støttet Demokraterne i USA siden 1990’erne, fordi de er blevet mægtige takket være partiets dereguleringer. Derfor blev BlackRock-chefen Fink nævnt som finansminister for præsidentkandidat Hillary Clinton. Han hentede medarbejdere fra Obama-administrationen til BlackRock.
BlackRock profiterer på lavtlønnet arbejdskraft i nationale og globale forsyningskæder. Dette gælder hos Amazon og Apple så vel som Tesla og fremmer usikre arbejdsforhold, også i datterselskaberne af de boligselskaber, som kontrolleres af BlackRock & Co.
Men da den Wall Street-fjendtlige republikanske Donald Trump vandt valget i 2016 og sænkede selskabsskatten, mens han lovede dem højere statslige subsidier, erklærede Fink: “Trump er god for Amerika”. (7)
USA’s præsident Joe Biden, som kom til magten i 2021, har udnævnt flere højtstående BlackRock-ledere til sin administration. For eksempel Brian Deese, lederen for BlackRocks afdeling for globale, bæredygtige investeringer, er nu præsidentens cheføkonom.
Et andet eksempel er Wally Adeyemo, der arbejdede som præsident Obamas chefrådgiver for internationale økonomiske forbindelser. Han begyndte derefter i BlackRock som chef for Finks kontor og har været præsident for Obama Foundation siden 2014. Nu er han vicefinansminister under Biden.
Michael Pyle havde ansvaret for internationale økonomiske forbindelser i finansdepartementet under Obama. Så blev han chef for global investeringsstrategi hos BlackRock. Nu er han cheføkonom for vicepræsident Kamala Harris.
Biden selv var senator for delstaten Delaware fra 1973 til 2009. Han bidrog til at opbygge Delaware til verdens vigtigste økonomiske finansparadis – og dermed et værktøj for BlackRock & Co. Så BlackRock er mere end nogensinde en aktiv del af ”America First”.
De usynlige kapitalisters nye magt
BlackRock & Co har også erstattet de traditionelle storbanker, senest siden finanskrisen i 2008: De uregulerede skyggebanker er nu ejere af de regulerede store banker, men også af for eksempel alle de store digitale selskaber som Amazon, Google, Apple, Microsoft og Facebook. Samtidig er det lykkedes BlackRock & Co at forblive nærmest ukendt for offentligheden.
BlackRock kombinerer følgende egenskaber og praksisser:
• Ultraliberal konstitution i henhold til lovene i Delawares finansielle skatteparadis.
• Status som en ureguleret “skyggebank”.
• Den enestående mængde af forvaltet kapital, for tiden 8000 milliarder dollar.
• Den unikke insider- og monopolstilling som hovedaktionær samtidig i 18.000 selskaber, banker og finansielle tjenesteleverandører.
• Rådgivningsfunktionen for vigtige regeringer, for US National Bank Federal Reserve, Den europæiske Centralbank og EU-kommissionen.
• Sammen med ALADDIN, det største indsamlings- og analysesystem i den vestlige verden for finansielle, økonomiske og politiske data.
• Et system med betalte indflydelsesagenter i vigtige lande som USA, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Mexico, Schweiz.
• Integration med de politiske, medie-, juridiske, rating-, rådgivnings-, efterretnings- og militære systemer i ”America First”. For eksempel er BlackRock aktionær i det ledende vestlige liberale medie New York Times.
Det er denne kombination, som skaber magt. Ud fra dette bliver det klart, at under kapitalismen er det ikke nok for udøvelse af magt bare at være rig eller superrig, multimillionær eller multimilliardær. Snarere er det mangfoldig tilstedeværelse i selskaber, banker, finansinstitutioner, regeringer, ledende medier og et mangfoldigt systemisk multinetværk, som er afgørende.
Det hævdes ofte i “kritiske” miljøer, at BlackRock & Co. ikke har så stor indflydelse, fordi de kun ejer tre eller fem eller maksimalt ti procent af aktierne. Dette var også det argument, som blev brugt af BlackRocks tidligere cheflobbyist i Tyskland, CDU-politikeren Friedrich Merz.
Men BlackRock er filtret sammen med dusinvis af lignende store kapitalforvaltere gennem krydsejerskaber. De har indbyrdes konsultationer om beslutninger i fællesselskaberne, for eksempel før aktionærmøder: For at koordinere afstemninger, ansætter de tre store – BlackRock, Vanguard og State Street – ofte finansbureauerne Institutional Shareholder Services (ISS) og Glass Lewis.
Flere ejerforhold samtidigt: eksemplet Wirecard
Ejerskabet omkring et selskab, hvor BlackRock & Co er de afgørende aktionærer, er som oftest mangeartede. Lad os tage svindelselskabet Wirecard, som for tiden er i fokus for en skandale i Tyskland. Medlemmer af parlamentet og ledende statslige og private medier fordømmer finansminister Scholz, finansregulatoren Bafin og revisorerne Ernst & Young (EY) for at have undladt at afdække svindelen på flere milliarder dollar, som denne leverandør af finansielle tjenester har begået i mange år.
Men ingen spørger: Hvem er de faktiske ejere af Wirecard? Det stemmer. BlackRock var aktionær i den længste periode med fem procent, noget som gjorde det til den tredje største aktionær. Men BlackRock er samtidig meget mere:
* BlackRock er aktionær i Wirecards andre store aktionærer, for eksempel Goldman Sachs.
* BlackRock er aktionær i Wirecards største långivere, Commerzbank, Société Générale og Deutsche Bank.
* Og BlackRock er aktionær i ratingbureauet Moody’s, som bestemte Wirecards kreditværdighed og kreditvilkår. (8)
Denne de facto mangfoldige tilstedeværelse af BlackRock & Co er lige så vigtig for den moderne kapitalismes funktion som deres offentlige skyggetilværelse.
Netværk af indflydelsesrige agenter
BlackRock benytter sig af betalte indflydelsesagenter i alle større stater: De er ledende mennesker fra regeringer, politiske partier, selskaber, centralbanker og andre banker. Disse personer modtager højtbetalte konsulentkontrakter og sidder i bestyrelsen for selskaber, hvor BlackRock er storaktionær.
* Laurence Fink, BlackRocks administrerende direktør, optræder (eller optrådte) selv som indflydelsesagent:
• Medlem af USA’s præsident Donald Trumps Business Council.
• Direktør i Council on Foreign Relations (CFR).
• Mødeleder i World Economic Forum.
• Møder statsoverhoveder, regeringer og selskaber personligt.
• Lobbykontor i Washington, sponsorerer begge amerikanske politiske partier.
• Eget lobbykontor i Bruxelles.
* Friedrich Merz, tidligere fraktionsleder for CDU i Forbundsdagen: Partner i det amerikanske forretningsadvokatfirma Mayer Brown, frem til 2020 formand for repræsentantskabet i BlackRock Deutschland AG.
* Michael Rüdiger, tidligere chef for Dekabank Deutsche Girozentrale, i repræsentantskabet for Deutsche Börse AG: efterfølger af Merz i BlackRock Deutschland AG.
* Hildegard Müller, præsident for den tyske bilindustris forening, i hovedbestyrelsen for CDU’s økonomiske råd og Tyske katolikkers centralforbund: Medlem af repræsentantskabet i det største boligselskab i Tyskland, Vonovia, hvor BlackRock er en storaktionær.
* Cherryl Mills, tidligere stabschef for Hillary Clinton i udenrigsdepartementet: Medlem af repræsentantskabet for BlackRock.
* George Osborne, tidligere finansminister i den britiske Tory-regering, redaktør for avisen Evening Standard: BlackRock-rådgiver med en kontrakt på 650.000 pund om året.
* Philipp Hildebrand, tidligere præsident for den schweiziske nationalbank: Chef for BlackRocks europæiske hovedkvarter i London.
* Jean-Francois Cirelli, tidligere administrerende direktør i Frankrigs største energiselskaber GDF/Suez/Engie: Chef for BlackRock France.
* Marco Antonio Slim Domit, søn af Mexicos rigeste mand, Carlos Slim: Medlem af BlackRocks repræsentantskab.
Hvordan skaber BlackRock superfortjenesten? Gennem sin magtposition skaber BlackRock højere fortjeneste end traditionelle selskaber, banker og kapitalforvaltere i vestlig kapitalisme. (9)
Nye monopoler og oligopoler
BlackRock & Co er kontrollerende aktionærer i de vigtigste selskaber i de samme brancher, altså på en og samme tid i de vigtigste banker, de vigtigste farmaceutiske, olie-, levnedsmiddelindustri-, bil-, logistik-, flyselskabs-, rustnings- og digitale selskaber, både i hele det kapitalistiske Vesten og i hver af de vigtigste enkeltstater som i USA, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Schweiz.
På den ene side betyder dette en ny form for monopoldannelse, for eksempel når BlackRock, Vanguard, State Street & Co samtidig, med forskellig sammensætning, er de nye store aktionærer i de vigtigste Wall Street-banker. I Tyskland er de for eksempel på en og samme tid storaktionærer i de to største banker, det vil sige Deutsche Bank og Commerzbank. Eller sådan: BlackRock & Co er, med forskellig sammensætning, samtidig afgørende aktionærer i de 30 DAX-selskaber i Tyskland, i de 40 CAC-selskaber i Frankrig og i 500 S&P-selskaber i USA.
Denne type monopoldannelse er ikke dækket af nogen af de forældede love mod kartel- og monopoldannelse i de vestlige lande.
Fusioner og opkøb
En anden form for monopol eller dannelse af oligopoler er fusioner og opkøb. Dette kan BlackRock & Co gøre særlig let, fordi de samtidig er medejere i de vigtigste selskaber i samme branche, både nationalt og internationalt.
For eksempel er BlackRock & Co de største aktionærer i de to kemiske selskaber Bayer i Tyskland og Monsanto i USA. Bayers største aktionærer under overtagelsen af Monsanto i 2016-2020 var, i denne rækkefølge: BlackRock, Sun Life Financial, Capital World, Vanguard, Deutsche Bank. Monsantos største aktionærer var i en lidt anden rækkefølge: Capital World, Vanguard, BlackRock, State Street, Fidelity, Sun Life Financial. Samtidig er BlackRock også aktionær i Deutsche Bank.
På denne måde blev verdens største agrokemiske gruppe skabt: Den kombinerer markedsledelse inden for frø, plantebeskyttelsesmidler, landbrugspatenter og globale data om bønder, landbrugsbedrifter og landbrugsmarkeder. Og selvfølgelig er BlackRock & Co også storaktionærer i andre landbrugs- og kemiske selskaber som BASF, LG Chem (Sydkorea), Akzo Nobel (Holland) og Pfizer og DowDupont (USA).
Digitalisering
BlackRock & Co er de afgørende aktionærer i de store digitale selskaber Google, Amazon, Apple, Microsoft, Facebook og mange andre, i det øjeblik de stabiliserer succesen. Dette gælder også selskaber for eksempel inden for bil- og logistiksektoren, som udvikler selvkørende biler, lastbiler og leveringsdroner med kunstig intelligens, herunder for eksempel Tesla. Dette gælder selvfølgelig også selskaber i rustningsindustrien.
De vestlige regeringers håndtering af coronapandemien har med stormskridt ansporet udvidelsen af digitale selskaber, ikke mindst gennem offentlige kontrakter for sundhedsvæsen, offentlig administration og offentlig kommunikation. BlackRock & Co er de første, som får glæde af dette.
Robotiseret spekulation
Digitalisering ved hjælp af kunstig intelligens er efterhånden almindeligt i finanssektoren. BlackRock & Co venter ikke spændt som traditionelle aktionærer på udbyttet, som udbetales sidst på året. Det tager de gerne med, men den meget mere indbringende virksomhed er spekulation med aktierne i løbet af året. Hver bevægelse i værdien på aktien – op eller ned – bruges til spekulationer.
Fordelen ved, at BlackRock er den største insider i den vestlige økonomi, forstærkes af datterselskabet ALADDIN (Asset Liability and Debt Derivative Investment Network): Dette er det største indsamlings- og udnyttelsesanlæg for finansielle, økonomiske og politiske data. På nanosekunder bliver værdierne på alle aktier og andre værdipapirer på alle børser i verden registreret samtidigt, sammenlignet med hinanden og evalueret, købt og solgt på en stort set robotiseret måde.
Gennem yderligere køb og salg, forstærket af lånte aktier, kan op- og nedadgående bevægelser af værdipapirer accelereres og bruges til spekulationer – hurtigere og mere udbytterigt, end det gøres af konkurrenter og småspekulanter.
Hvis for eksempel en aktie stadig stiger og falder på grund af skandaler som i tilfældet Wirecard eller i tilfælde af en fusion, som trækker ud i årevis som i tilfældet Bayer/Monsanto – så er dette det ideelle overskudsskabende forretningsområde for BlackRock.
Hvis nationale rapporteringslove bliver brudt undervejs – i Tyskland for eksempel loven om handel med værdipapirer – så er finansielle regulatorer som Bafin ikke i stand til, hverken teknologisk eller på personalesiden, at udøve den nødvendige kontrol. (10)
Hjælp og støtte til global skatteunddragelse
En del af det højere afkast for kapitalleverandører er BlackRocks organiserede skatteunddragelse til fordel for deres velstående kapitalleverandører og de superrige. For eksempel er de fem procent af aktierne i brunkulsselskabet RWE repræsenteret af BlackRock, fordelt på 154 stråmandsselskaber i et dusin finansparadiser mellem Delaware, Caymanøerne og Luxembourg.
Disse stråmandsselskaber har navne som BlackRock Holdco 6 LLC. På denne måde anonymiseres de faktiske ejere, de superrige investorer. Og det gør, at de bliver usynlige for tilsynsmyndigheder for finans og børs, skattemyndigheder, ansatte og offentligheden – en organiseret uansvarlighed. (11)
Hertil kommer, at det har forarmet de berørte stater yderligere, den offentlige infrastruktur forfalder. Privat infrastruktur, derimod, udvides.
Lav løn, fagforeningshad, rentierindtægter, privatiserede pensioner
Som aktionær i alle de fem største boligselskaber i Tyskland – Vonovia, Deutsche Wohnen, LEG, Grand City Properties, TAG – fremmer BlackRock en overdreven vækst i husleje og VVS-udgifter.
BlackRock profiterer på lavtlønnet arbejdskraft i nationale og globale forsyningskæder. Dette gælder hos Amazon og Apple så vel som Tesla og fremmer usikre arbejdsforhold, også i datterselskaberne af de boligselskaber, som kontrolleres af BlackRock & Co.
Ved hjælp af sine indflydelsesagenter – der selvfølgelig finansieres af skattebetalte midler – udøver BlackRock lobbyvirksomhed over for EU og regeringer med henblik på at fremme private pensioner. Det sker ved hjælp af det finansielle produkt ETF (Exchanged Traded Funds), en slags ”folkeandel”, hvor BlackRock er førende på verdensmarkedet foran Vanguard. (12)
Miljøødelæggelse, våben og nye krige
BlackRock er aktionær i de største kul-, brunkul-, olie-, farmaceutiske, jordbrugs- og bilselskaber i USA og EU. BlackRocks høje høst af profit forhindrer dermed også de nødvendige innovationer inden for transport, energi og miljø og truer menneskehedens overlevelse. Nylancerede miljøfonde er bare et tilskud af relativt ringe størrelse, mens uforholdsmæssig meget større ejerandele i selskaber med fossilt brændstof fortsat fastholdes.
BlackRock, Vanguard & Co er også de største aktionærer i de førende rustningsselskaber – herunder dem, som er involveret i produktion af atombomber – i USA og EU: Boeing, Lockheed, Northrop, General Dynamics, Raytheon (USA), BAE (Storbritannien), Rheinmetall (Tyskland), Leonardo (Italien) og andre. BlackRock & Co bruger oprustning, militære interventioner og USA’s og EU’s krige som en profitmulighed og øger den globale krigstrussel.
De gængse metoder indbefatter at omgå eksportrestriktioner som for tiden til krigene i Yemen og Libyen, for eksempel ved at levere til krigsførende parter som Saudi-Arabien. BlackRock har ikke trukket sig fra nogen af de nævnte koncerner.
Coronapandemi: accelereret opbygning af privat verdensmagt
BlackRock-chef Fink har i flere år været en anerkendt talsmand i World Economic Forum (Davos) for “fornyelse” af kapitalismen, specielt i miljø- og klimaspørgsmål (Great Reset of Capitalism).
Fink bemærker, ganske rigtigt, at regeringerne i Vesten i stadig højere grad undlader at opfylde befolkningens forventninger. Som et alternativ er Fink & Co imidlertid ikke optaget af at demokratisere stater, såsom at inddrive skatter, fremme arbejdsindtægter i overensstemmelse med menneskerettighederne og at udvide offentlig infrastruktur.
Snarere sagde Fink som stjernetaler ved World Economic Forum: Alternativet er at bygge en ny privat magtstruktur med multinationale private selskaber og private stiftelser som kerne. “Corona”-tiltagene er tiltænkt at skulle fremskynde dette. ”Nyliberalismens dage er talte”, skriver World Economic Forum-grundlæggeren Klaus Schwab, men revolutioner og oprør skal forhindres. (13)
Gældende international lov, Verdenserklæringen om menneskerettigheder herunder sociale og arbejdsrettigheder, beslutningen fra flertallet i FN om at forbyde atomvåben, FN’s konventioner, for eksempel om flygtninges, børns og vandrende arbejdstageres rettigheder og om selskabers ansvar i globale forsynings- og produktionskæder (Binding Treaty) – Fink, Schwab & kompagni nævner ikke nogen af disse sager i deres nye værdikanon.
En grøn ny kapitalisme skal hvidvaske alle brud på folkeretten, menneskerettigheder og demokrati: en grønvaskning. Nuværende regeringer og internationale institutioner som Verdensbanken, FN og EU-kommissionen skal hjælpe til med dette. (14)
BlackRock giver også råd til Federal Reserve Bank og Den Europæiske Centralbank om deres enorme stimulusprogrammer efter corona.
BlackRock & Co ønsker en fornyet grøn kapitalisme. Mange nye fonde lanceres til dette formål. Imidlertid er de relativt små. I hovedsagen fortsætter BlackRock & Co at være kontrollerende ejere af fossil kapitalisme, det vil sige olie-, minedrift-, bil-, farmaceutiske og forsvarsfirmaer, som opretholder et globalt netværk af underleverandører, der har et dybt forgrenet netværk af underleverandører og vedvarende ustraffet bryder menneskerettighederne.
Skatteunddragelse, indskrænkning af nationale økonomier, blokering af nødvendige innovationer for miljøet og infrastruktur som tjener masserne, forarmning af stater og sidst men ikke mindst: svindende politisk støtte fra flertallet af befolkningen til de medskyldige regeringer og tidligere regeringspartier. Dette er fossil kapitalisme på mere end én måde.
Kina vinder ved systemsammenligning, Vesten opruster
Der hersker fattigdom i kolonierne, i de nykolonialt udnyttede områder i Afrika og Latinamerika og i stigende grad også i deres egne befolkninger, herunder middelklassen i de rige metropoler. De gamle vestlige kapitalistiske demokratier har længe accepteret dette, mest brutalt og i længst tid i den ledende vestlige stat, USA.
Men med Folkerepublikken Kina er der dukket et alternativ op på bare nogle få årtier. Den er nu verdens største økonomi og har ført mange millioner mennesker, der var gjort fattige af feudalisme, kolonialisme og kapitalisme, ind i en bæredygtig opadgående udvikling i modsætning til det kapitalistiske Vesten og udviklingslande, som er afhængige af dem, som Indien og Brasilien. I Kina er arbejdsindkomsten for flertallet og middelklassen steget vedvarende i mindst tre årtier, antallet af socialt forsikrede (arbejde, helse, pensioner) er steget, og infrastrukturen for boliger, nye byer, terrængående massetransport og gratis uddannelse er blevet udvidet.
Til denne indenlandske udvikling kommer alternativet, nemlig inkluderende globalisering: på alle kontinenter, selv for eksempel i et stigende antal stater i EU, vokser støtten til flere investeringer gennem den nye Silkevej. Denne type af globalisering sker – og dette er en meget vigtig forskel – med respekt for folkeretten: uden militært følge, uden en global ring af militærbaser, uden gigantiske krigsskibe som stadig patruljerer uden for fjerne kyster, uden skjulte eller åbne militære interventioner.
Sidst men ikke mindst viste kampen mod coronapandemien: Kina vinder systemkonkurrencen. Som kontrast ser det økonomisk, teknologisk og politisk dalende USA-ledede Vesten – i det mindste indtil videre – oprustning mod Kina og dets vigtigste samarbejdspartnere Rusland og Iran, som den vigtigste udvej. (15)
Samtidig fortsætter BlackRock & Co arbejdet med at skaffe sig andele i Kinas ledende selskaber og at skaffe licenser for finansiel virksomhed i Kina. Ved at gøre dette accepterer de statslige bestemmelser, som de kæmper mod i Vesten. Kampen om systemerne er mangesidig og på ingen måde afgjort.
Note
* Der skelnes mellem regulerede og uregulerede finansielle institutioner og firmaer. De regulerede er underlagt en form for offentligt tilsyn (offentliggørelse af regnskaber, revisorgennemsyn mv.) De uregulerede er ikke (OA).
Denne artikel har været publiceret i Magasinet Arbejderen nr. 3, juli 2021. Artiklen er første gang publiceret i Strategic Culture Foundation 23. april 2021. For noter (kildehenvisninger), se originalartiklen. på www.strategic-culture.org
Artiklen er oversat til norsk og publiceret af Midt i fleisen. Redaktionen har fordansket den norske artikel og konfereret med den engelske.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
