Læserbrev
Verdens største menneskerettighedsorganisation Amnesty International kritiserer i sin netop udgivne årsrapport for 2022 de vestlige lande for ikke at udvise samme kampgejst, når det gælder forsvaret for menneskerettighederne i resten af verden – som man gør, når det gælder den russiske regerings krig i Ukraine.
Stater kan ikke det ene minut kritisere menneskerettighedskrænkelser og så i det næste billige lignende overgreb.
Agnes Callamard, generalsekretær i Amnesty International
– Modsvaret til Ruslands invasion af Ukraine har vist os, hvad der kan gøres, når den politiske vilje er til stede. Vi har set global fordømmelse, efterforskning af krigsforbrydelser og åbne grænser for mennesker på flugt. Disse tiltag bør tjene som et eksempel for, hvordan vi håndterer enhver massiv krænkelse af menneskerettighederne, siger generalsekretær i Amnesty International, Agnes Callamard.
Ifølge Amnesty viser det seneste års udvikling nemlig, at flere stater opererer med forskellige standarder, når det kommer til forsvaret for menneskerettighederne.
Menneskeretsorganisationen fremhæver Vestens klare fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine samt den store opbakning til Den Internationale Straffedomstol (ICC) og beskyttelsen af ukrainere på flugt.
Men Vesten udviser ikke “en tilsvarende politisk vilje til at stå vagt om menneskers basale rettigheder”, når det gælder andre lande end Putins Rusland.
Amnesty International mener, at stater som Myanmar, Saudi-Arabien, Egypten og Israel er sluppet “for let fra nødvendig og berettiget kritik af massive og systematiske krænkelser”.
Det underminerer menneskerettighederne, advarer Amnesty International.
– Stater kan ikke det ene minut kritisere menneskerettighedskrænkelser og så i det næste billige lignende overgreb, blot fordi deres egne nationale interesser er på spil. Det er samvittighedsløst, og det underminerer selve vævet i de universelle rettigheder, fortsætter Agnes Callamard.
Forskel på flygtninge
Vestens dobbeltstandarder kommer konkret til udtryk i forskelsbehandling af verdens flygtninge.
Amnesty International bemærker, at mens EU-landene med rette bød ukrainske flygtninge velkommen og tilbød dem beskyttelse, bolig, uddannelse og adgang til sundhedsydelser, forsøgte flere lande samtidig at lukke grænserne for mennesker på flugt fra krig og undertrykkelse i lande som Syrien, Afghanistan og Libyen.
156 lande optræder i Amnesty Internationals årsrapport for 2022
I 60 procent af landene blev demonstranter eller fængslede mishandlet eller tortureret
I 19 procent af landene blev der indført ny lovgivning, der begrænser retten til at demonstrere
I 54 procent af landene brugte politiet overdreven magt mod fredelige demonstranter
I 21 procent af landene blev demonstranter dræbt af politiet
I 17 procent af landene forsøgte myndighederne at blokere for adgangen til internet eller sociale medier for at forhindre planlæggelsen af protester
– Hvis Ruslands aggressionskrig fortæller os én ting om verdens fremtid, så er det vigtigheden af, at vi effektivt og konsistent bekender os til en regelbaseret international orden. Under det kaos, som de aktuelle globale magtkampe skaber, må vi ikke tabe menneskerettighederne. De bør i stedet guide os igennem den stadigt mere usikre tilstand, som verden befinder sig i, siger Agnes Callamard.
Amnesty International er også dybt bekymret for, at den danske regering igen vil tillade danske våbenproducenter at eksportere radarsystemer, softwarekomponenter og lignende til Saudi-Arabien og Emiraterne.
– Vi og andre har gentagne gange dokumenteret, hvordan disse våben bruges af Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater til at begå krigsforbrydelser i Yemen i form af angreb på beboelsesejendomme, skoler og hospitaler. Danmark bør holde sig langt væk fra eksport til disse lande, hvis vi ikke vil ende med, at dansk våbeneksport understøtter alvorlige menneskerettighedskrænkelser, siger generalsekretær for Amnesty i Danmark, Vibe Klarup.
I sidste måned ophævede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen – uden forudgående debat i Folketinget – det danske forbud mod at eksportere våben til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, så danske våbenproducenter som Systematic og Terma igen kan eksportere militært udstyr til de to krigsførende lande.
Læs også
Indland
Fri handel med Saudi-Arabien og Emiraterne
Udenrigsminister: Hensynet til dansk våbenindustri står over menneskeret
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
