Aalborg Universitet har i lighed med Københavns Universitet investeret hundredtusindvis af kroner i firmaer, der opererer i ulovlige israelske bosættelser på den besatte Vestbred.
Aalborg Universitet har sat penge i 12 firmaer, som er involveret i israelske bosættelser. Beløbet er på i alt 869.000 kroner.
Det kan Arbejderen afsløre efter måneders graverarbejde.
Blandt andet har Aalborg Universitet investeret i firmaet Delek Logistics, der sælger brændstof og olie i de besatte områder. Altså leverer firmaet benzin og olie til bosætternes biler, så de kan køre rundt i de beslaglagte områder.
Ifølge firmaets egen hjemmeside driver Delek Group tankstationer samt butikskæden Menta og underselskabet Joe Gourmet Coffee i adskillige bosættelser på den besatte Vestbred.
Aalborg Universitet må stoppe deres investeringer i firmaer på Vestbredden, hvis ikke de ønsker fortsat at have blod på hænderne.
Martin Banke, studerende Aalborg Universitet
Delek optræder på den sorte liste fra FN’s Menneskerettighedsråd, der i februar 2020 opremsede 112 selskaber med aktiviteter i israelske bosættelser. I rapporten bliver de kaldt “medskyldige i at krænke palæstinensiske menneskerettigheder”. Listen kan du downloade i dette link, nederst.
For det danske publikum lavede det danske uafhængige undersøgende medie- og researchcenter DanWatch i 2017 en liste over firmaer på Vestbredden. Også her er Delek med.
Alligevel investerer Aalborg Universitet.
Det sker, selv om et flertal i Folketinget allerede i 2016 anbefalede, at investeringer ikke må styrke bosættelserne. Den daværende regering “frarådede” derfor engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at “styrke bosættelser”.
Det har Aalborg Universitet set bort fra.
Det har også valgt at se bort fra, at FN‘s særlige rapportør for de palæstinensiske områder i februar endda kaldte bosættelserne for “en krigsforbrydelse”.
- Her er to lister over israelske og andre udenlandske firmaer, der opererer i Israels ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred.
- Send listerne til din arbejdsplads, forsikringsselskab, bank, kommune eller uddannelsessted og spørg, om de har investeret i følgende.
FN udsendte i 2020 en en liste over 112 firmaer med aktiviteter i israelske bosættelser.
Her er de:
1. Afikim Public Transportation Ltd., Israel
2. Airbnb Inc., United States
3. American Israeli Gas Corporation Ltd., Israel
4. Amir Marketing and Investments in Agriculture Ltd., Israel
5. Amos Hadar Properties and Investments Ltd., Israel
6. Angel Bakeries, Israel
7. Archivists Ltd., Israel
8. Ariel Properties Group, Israel
9. Ashtrom Industries Ltd., Israel
10. Ashtrom Properties Ltd., Israel
11. Avgol Industries 1953 Ltd., Israel
12. Bank Hapoalim B.M., Israel
13. Bank Leumi Le-Israel B.M., Israel
14. Bank of Jerusalem Ltd., Israel
15. Beit Haarchiv Ltd., Israel
16. Bezeq, the Israel Telecommunication Corp Ltd., Israel
17. Booking.com B.V., Netherlands
18. C Mer Industries Ltd., Israel
19. Café Café Israel Ltd., Israel
20. Caliber 3, Israel
21. Cellcom Israel Ltd., Israel
22. Cherriessa Ltd., Israel
23. Chish Nofei Israel Ltd., Israel
24. Citadis Israel Ltd., Israel
25. Comasco Ltd., Israel
26. Darban Investments Ltd., Israel
27. Delek Group Ltd., Israel
28. Delta Israel, Israel
29. Dor Alon Energy in Israel 1988 Ltd., Israel
30. Egis Rail, France
31. Egged, Israel Transportation Cooperative Society Ltd., Israel
32. Energix Renewable Energies Ltd., Israel
33. EPR Systems Ltd., Israel
34. Extal Ltd., Israel
35. Expedia Group Inc., United States
36. Field Produce Ltd., Israel
37. Field Produce Marketing Ltd., Israel
38. First International Bank of Israel Ltd., Israel
39. Galshan Shvakim Ltd., Israel
40. General Mills Israel Ltd., Israel
41. Hadiklaim Israel Date Growers Cooperative Ltd., Israel
42. Hot Mobile Ltd., Israel
43. Hot Telecommunications Systems Ltd., Israel
44. Industrial Buildings Corporation Ltd., Israel
45. Israel Discount Bank Ltd., Israel
46. Israel Railways Corporation Ltd., Israel
47. Italek Ltd., Israel
48. JC Bamford Excavators Ltd., United Kingdom
49. Jerusalem Economy Ltd., Israel
50. Kavim Public Transportation Ltd., Israel
51. Lipski Installation and Sanitation Ltd., Israel
52. Matrix IT Ltd., Israel
53. Mayer Davidov Garages Ltd., Israel
54. Mekorot Water Company Ltd., Israel
55. Mercantile Discount Bank Ltd., Israel
56. Merkavim Transportation Technologies Ltd., Israel
57. Mizrahi Tefahot Bank Ltd., Israel
58. Modi’in Ezrachi Group Ltd., Israel
59. Mordechai Aviv Taasiot Beniyah 1973 Ltd., Israel
60. Motorola Solutions Israel Ltd., Israel
61. Municipal Bank Ltd., Israel
62. Naaman Group Ltd., Israel
63. Nof Yam Security Ltd., Israel
64. Ofertex Industries 1997 Ltd., Israel
65. Opodo Ltd., United Kingdom
66. Bank Otsar Ha-Hayal Ltd., Israel
67. Partner Communications Company Ltd., Israel
68. Paz Oil Company Ltd., Israel
69. Pelegas Ltd., Israel
70. Pelephone Communications Ltd., Israel
71. Proffimat S.R. Ltd., Israel
72. Rami Levy Chain Stores Hashikma Marketing 2006 Ltd., Israel
73. Rami Levy Hashikma Marketing Communication Ltd., Israel
74. Re/Max Israel, Israel
75. Shalgal Food Ltd., Israel
76. Shapir Engineering and Industry Ltd., Israel
77. Shufersal Ltd., Israel
78. Sonol Israel Ltd., Israel
79. Superbus Ltd., Israel
80. Supergum Industries 1969 Ltd., Israel
81. Tahal Group International B.V., Netherlands
82. TripAdvisor Inc., United States
83. Twitoplast Ltd., Israel
84. Unikowsky Maoz Ltd., Israel
85. YES, Israel
86. Zakai Agricultural Know-how and inputs Ltd., Israel
87. ZF Development and Construction, Israel
88. ZMH Hammermand Ltd., Israel
89. Zorganika Ltd., Israel
90. Zriha Hlavin Industries Ltd., Israel
91. Alon Blue Square Israel Ltd., Israel
92. Alstom S.A., France
93. Altice Europe N.V., Netherlands
94. Amnon Mesilot Ltd., Israel
95. Ashtrom Group Ltd., Israel
96. Booking Holdings Inc., United States
97. Brand Industries Ltd., Israel
98. Delta Galil Industries Ltd., Israel
99. eDreams ODIGEO S.A., Luxembourg
100. Egis S.A., France
101. Electra Ltd., Israel
102. Export Investment Company Ltd., Israel
103. General Mills Inc., United States
104. Hadar Group, Israel
105. Hamat Group Ltd., Israel
106. Indorama Ventures P.C.L., Thailand
107. Kardan N.V., Netherlands
108. Mayer’s Cars and Trucks Co. Ltd., Israel
109. Motorola Solutions Inc., United States
110. Natoon Group, Israel
111. Villar International Ltd., Israel
112. Greenkote P.L.C., United Kingdom.
Følgende firmaer benytter sig af datterselskaber i bosættelserne:
91. Alon Blue Square Israel Ltd. (Israel)
92. Alstom S.A. (France)
93. Altice Europe (Netherlands)
94. Amnon Mesilot Ltd. (Israel)
95. Ashtrom Group Ltd. (Israel)
96. Booking Holdings Inc. (United States)
97. Brand Industries Ltd. (Israel)
98. Delta Galil Industries Ltd. (Israel)
99. eDreams ODIGEO S.A. (Luxembourg)
100. Egis S.A. (France)
101. Electra Ltd. (Israel)
102. Export Investment Company Ltd. (Israel)
103. General Mills Inc. (United States)
104. Hadar Group (Israel)
105. Hamat Group Ltd. (Israel)
106. Indorama Ventures P.C.L. (Thailand)
107. Kardan N.V. (Netherlands)
108. Mayer’s Cars and Trucks Co. Ltd. (Israel)
109. Motorola Solutions Inc. (United States)
110 .Natoon Group (Israel)
111. Villar International Ltd. (Israel)
I 2017 kom den danske, uafhængige, undersøgende medie og researchcenter DanWatch med en liste over firmaer på Vestbredden, som danske investorer har sat penge i.
Her er firmaerne:
1. Africa Israel Properties
2. Alstom
3. Altice
4. Azrieli Group
5. B Communications Ltd.
6. Bank Hapoalim Ltd.
7. Bank Leumi Le-Israel BM
8. Bezeq Israeli telecom
9. Caterpillar
10. Cellcom
11. Cemex
12. CNH Industrial NV
13. Delek Group Ltd.
14. Delta Galil Industries
15. Electra Ltd.
16. Expedia Inc
17. G4S plc (nu fusioneret med Allied Universal) 18. General Mills
19. HeidelbergCement
20. Hertz Global Holdings
21. Hewlett-Packard
22. Hyundai Heavy Industries
23. Matrix IT
24. Mizrahi Tefahot Bank
25. Motorola Solutions Inc
26. OSI Systems
27. Partner Communication Co. Ltd.
28. PayPal Holdings Inc.
29. Paz Oil
30. Phoenix Holdings
31. Priceline Group
32. Shufersal Ltd.
33. Siemens
34. Volvo
Kilder: FN’s sorte liste og DanWatch’s liste.
Penge i Det Døde Hav
Delek Logistics har hovedsæde i Brentwood, Tennessee i USA.
Delek Group ejer 52 procent af finans- og forsikringskoncernen Phoenix Holdings, som ejer en del af Gilat Satellite Networks, der har opsat antenner ved de israelske checkpoints Azzun Atma, Beit Iba og Anata samt ved Shu’afat, en flygtningelejr på den besatte Vestbred.
Aalborg Universitet har også investeret i firmaerne Expedia Inc., der ejer Hotels.com, som igen udbyder hoteller i bosættelser på den besatte Vestbred – heriblandt blandt andet Almog Kibbutz Hotel og Kalia Kibbutz Holiday Village ved Det Døde Hav.
Universitetet investerer også i Paypal Holdings Inc, Caterpillar Inc, Volvo Group, Altice France, General Mills, Motorola Solutions Inc, HeidelbergCement AG, Siemens AG (Siemens Reg & Siemens Healthineers AH), Altice USA Inc samt Hewlett Packard Enterprice, der alle har aktiviteter i bosættelser, skriver Danwatch.dk.
“Vi investerer forsvarligt”
Aalborg Universitets økonomidirektør Morten Winterberg afviser over for Arbejderen, at det er uetisk at investere i firmaer på Vestbredden.
Han mener, at universitetet ved at investere på Vestbredden overholder FN’s principper om investeringer.
Principperne bygger på humanitær folkeret og internationale menneskerettigheder og bidrager med klare retningslinjer for virksomheders ansvar for at forhindre krænkelser. Virksomheder skal:
1) Undgå at forårsage eller bidrage til negativ påvirkning af menneskerettigheder gennem deres egne aktiviteter og adressere disse effekter, når de opstår.
2) Søge at forhindre eller afbøde negativ påvirkning, der er direkte forbundet til deres aktiviteter, produkter eller services af deres forretningsforbindelser, selv om de ikke selv har bidraget til disse negative indvirkninger.
“Virksomheders ansvar”
I sine anbefalinger til danske virksomheder henviser Udenrigsministeriet direkte til OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber (2011) og FN’s retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder UNGP (2011), som størstedelen af de danske investorer også selv nævner som grundlaget for deres investeringer.
Aalborg Universitet stoler på Jyske Capital og SEB, som er universitetets kapitalforvaltere – det vil sige de, der rådgiver om, hvor man kan investere. Dem bør man lytte til, mener Morten Winterberg, der mener, at universitetet skal “investere forsvarligt”.
– Det er vores opfattelse, at det gør vi bedst ved at overlade vores investeringer til kapitalforvaltere, der kender markedet og har et stort analyseapparat bag sig, siger Morten Winterberg til Arbejderen.
“Vil lade markedet råde”
Morten Winterberg mener, at universitetet ikke har et ansvar.
– Vi skal ikke selv vælge, hvilke selskaber vi skal investere i. Vi ønsker ikke at udelukke enkeltvirksomheder eller brancher fra investeringer. Vi ønsker at bruge vores investeringer til at udføre et aktivt ejerskab, hvor vores kapitalforvaltere forsøger at påvirke selskaberne til at afvikle eventuelle uønskede aktiviteter i konfliktzoner, siger han.
Hvad er der konkret kommet ud af jeres aktive ejerskab? Har I fået en tilbagemelding på, hvordan det er gået med at påvirke aktiviteterne i de ulovlige bosættelser i Palæstina?
– Nej. Jeg har ikke specifikt fået en rapportering fra vores to kapitalforvaltere om aktiviteterne i Palæstina.
Så I ved ikke, om jeres aktive ejerskab nytter noget i forhold til de her virksomheder, der udfører arbejde i de ulovlige israelske bosættelser?
– Nej.
Ved du, om kapitalforvalterne har opført de her virksomheder på deres observationsliste, så der kan blive holdt øje med dem?
– Nej. Men det vil jeg følge op på og spørge ind til, hvad der er sket i forhold til vores aktive ejerskab i de pågældende virksomheder, lover økonomidirektøren.
“Vi følger FN’s principper”
Morten Winterberg mener ikke, at universitetet gør noget forkert.
– Vi ønsker at følge FN’s principper og så lade markedet arbejde. På kapitalmarkedet foregår der hele tiden store koncerndannelser. Derfor er det praktisk umuligt at sikre 100 procent rene investeringer, forklarer han.
– Vi er et universitet. Vi er ikke sat i verden for at screene enkeltselskaber for, om de investerer ansvarligt. Derfor har vi eksterne samarbejdspartnere, der arbejder med aktivt ejerskab. Men det er en lang proces at udøve aktivt ejerskab.
– Vi stoler på vores kapitalforvaltere. Vi forventer, at vores kapitalforvaltere udøver aktivt ejerskab overfor de selskaber, vi har investeret i, så uønsket adfærd i forhold til FN’s principper og ESG-principperne om miljø, sociale forhold og god selskabsledelse bliver afviklet. Sådan noget tager lang tid, slutter Morten Winterberg.
Studerende: Ingen blod på hænderne
Studerende på Aalborg Universitet er rasende over universitetets holdning.
– Aalborg Universitet må stoppe deres investeringer i firmaer på Vestbredden, hvis ikke de ønsker fortsat at have blod på hænderne, siger Martin Banke til Arbejderen.
Han går på første semester på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
– Det er skuffende, at universitetet vælger at investere deres midler, som de blandt andet modtager fra min og andre studerendes studiepladser, på sådan en måde, siger han til Arbejderen.
Den studerende mener, at universitetet optræder både uetisk og forkasteligt.
Regeringen fraråder investeringer
I 2010-2011 skrev daværende økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen et forord til en vejledning til danskere, der ønsker at investere. Her skrev han, at “også virksomheder har en forpligtelse til at respektere menneskerettighederne“.
Et flertal i Folketinget vedtog i 2016 en tekst om, at det er vigtigt, at “bosættelserne ikke gennem aftaler mellem Israel og EU eller i kraft af danske offentlige eller private engagementer får legitimeret deres eksistens eller forbedrede økonomiske muligheder”.
Det er en politisk tilkendegivelse, der ikke er juridisk bindende, for der er p.t. ikke vedtaget internationale sanktioner, der forbyder investeringer i eller til gavn for bosættelser.
At investere på Vestbredden betyder, at markedet har valgt, at etnisk udrensning er profitabelt.
Martin Banke, studerende
Men i et samråd i Udenrigspolitisk Nævn sagde daværende udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance:
– Derfor fraråder regeringen engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelser.
“Modstridende holdninger”
Martin Banke mener, at universitetet optræder i direkte modstrid med både FN og Folketingets flertal.
– At ledelsen udtaler, at de ønsker at følge FN’s principper, men på samme tid går stik imod FN’s hårde kritik imod investeringer i bosættelserne, er dybt skuffende. Aktivt ejerskab kan som princip være positivt i mange tilfælde, men det er svært for mig at se, hvordan investeringer, som er frarådet både af tidligere regeringer og FN såvel som Folketinget, kan karakteriseres som at ”investere forsvarligt, siger han.
Den studerende mener heller ikke, at dét at lade “markedet arbejde” er løsningen, “når markedet har valgt, at etnisk udrensning er profitabelt”.
Kommunister tager sagen op
Op til byråds- og regionsvalgene i november har Jonathan Zacho Bruun valgt at tage sagen op politisk. Han er spidskandidat for Kommunistisk Parti i Aalborg.
Han mener, at Aalborg Universitet understøtter krigsforbrydelser på den besatte Vestbred ved at finansiere de ulovlige bosættelser. Universitetet “skal simpelthen rydde op”.
– At store offentlige institutioner investerer i blinde uden eftertanke for etiske hensyn er ikke noget nyt. Det illustrerer kapitalismens kynisme, siger han til Arbejderen.
– Hvis universitetet skal investere sin kapital, så skal man da som et minimum gøre det etisk forsvarligt. Ellers må vi jo på barrikaderne. Den såkaldt vestlige verden skal støtte den palæstinensiske frihedskamp i form af mobilisering i BDS-bevægelsen, ellers vil det zionistiske apartheidregime desværre fortsætte ufortrødent mange år endnu, siger han til Arbejderen.
BDS står for Boykot, Deinvesteringer og Sanktioner.
Jonathan Zacho Bruun giver ikke meget for universitetsledelsens argumentationer og mener, at “det er nemt at vaske hænder, når man ikke har styr på, hvad ens institutions penge bruges på”. Han mener, at det er “skræmmende”, at universitetet blindt stoler på kapitalforvaltere”.
– Som jeg ser det, er universitetets ledelse medskabende i, at Aalborg Universitet understøtter krigsforbrydelser på den besatte Vestbred ved at finansiere de ulovlige bosættelser, siger lokalpolitikeren og foreslår, at ledelsen – for at få “lidt pluspoint på bogen” – begynder at omstille universitetets investeringer til i stedet at gå til at “booste den grønne omstilling”.
Studerende i København tager affære
I forrige uge kunne Arbejderen afsløre, at Københavns Universitet har investeret 2,1 millioner kroner i firmaer i israelske bosættelser.
Efterfølgende indkaldte Studerende Mod Besættelsen på universitetet i går mandag til møde for studerende og ansatte for at diskutere, hvad de kan gøre.
Også flere danske pensionsselskaber og kommuner har omfattende investeringer i de ulovlige israelske bosættelser på besat palæstinensisk land.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.