Udtalelse
I disse uger er det et år siden, at USA og NATO opgav besættelsen Afghanistan og i huj og hast forlod landet. Og den 15. august er det et år siden, at Biden-administrationen indefrøs 9,4 milliarder dollars, som den tidligere afghanske regering havde deponeret i USA’s centralbank og andre amerikanske banker.
Heraf er omkring to milliarder dollars deponeret i banker i Storbritannien, Tyskland og Forenede Arabiske Emirater.
Det er både moralsk fordømmeligt samt politisk og økonomisk hensynsløst at pålægge et helt folk kollektiv afstraffelse for handlingerne fra en regering, det ikke har valgt.
71 internationale økonomer
Nu har 71 økonomer fra en lang række lande skrevet et åbent brev til USA’s præsident Joe Biden og finansminister Janet Yellen, hvor de opfordrer USA og dets allierede til at frigive de indefrosne midler til Afghanistan.
Landet er nemlig endt i en af verdens største humanitære kriser, mener økonomerne, der blandt andet kommer fra Indien, Bangladesh, Australien, Italien, Storbritannien, Argentina, Brasilien og ikke mindst USA.
Blandt underskriverne er Joseph Stiglitz, der i 2001 fik Nobel-prisen i økonomi, samt Yanis Varoufakis, forhenværende finansminister i Grækenland og i dag medlem af det græske parlament.
“Som økonomer og andre akademiske eksperter er vi dybt bekymrede over de voksende økonomiske og humanitære katastrofer i Afghanistan og især af den rolle, som USA’s politik spiller som drivkraft bag dem. Vi skriver i dag for at opfordre Dem indtrængende til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at imødegå denne krise, først og fremmest ved at tillade Afghanistans centralbank, Da Afghanistan Bank (DAB), til at genindvinde sine internationale reserver”, skriver de 71 økonomer.
Humanitær krise
Situationen i Afghanistan er kritisk, og landet står på randen af en humanitær katastrofe, mener økonomerne og henviser til de nyeste tal fra flere internationale organisationer.
Verdensbanken mener, at Afghanistans bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger vil være faldet med 30 procent i forhold til 2020 inden nytår. Samtidig er priserne basale fødevarer eksploderet. Internationalt Røde Kors rapporterer, at prisen på hvede er steget med op til 68 procent siden juni 2021, kogeolie med 55 procent, diesel med 93 procent og gødning med 10 procent.
70 procent af de afghanske husstande er ude af stand til at opfylde deres basale behov. 22,8 millioner afghanere – svarende til halvdelen af landets befolkning – står over for akut fødevareusikkerhed, og tre millioner børn risikerer fejlernæring.
Røde Kors advarer om, at “den nuværende humanitære krise kan føre til flere døde end 20 års krig”.
Da Taleban kom tilbage til magten, forsvandt stort set al international økonomisk støtte. Inden magtovertagelsen tegnede international støtte sig for 40 procent af Afghanistans BNP og dækkede 75 procent af offentlige udgifter i 2019. De er i dag forduftet.
Derfor er USA’s blokade af Afghanistans valutareserver på i alt ni milliarder dollars en katastrofe for befolkningen, som pengene retligt tilhører, påpeger økonomerne.
“Kort sagt, uden adgang til sine udenlandske reserver kan Afghanistans centralbank ikke udføre sine normale, grundlæggende funktioner. Uden en fungerende centralbank er Afghanistans økonomi som forventeligt kollapset. Det afghanske folk er blevet tvunget til at lide dobbelt for en regering, som det ikke har valgt. For at afbøde den humanitære krise og sætte den afghanske økonomi tilbage på sporet mod genopretning, opfordrer vi jer til at tillade Afghanistans centralbank at få sine internationale reserver tilbage”, skriver økonomerne.
De støtter på ingen måde Taleban, som økonomerne mener har udført forfærdelige ting, men “det er både moralsk fordømmeligt samt politisk og økonomisk hensynsløst at pålægge et helt folk kollektiv afstraffelse for handlingerne fra en regering, det ikke har valgt”.
Afghanske penge til ofre efter 11. september
Ydermere har USA’s præsident Joe Biden udstedt en præsidentiel ordre i februar, der betyder, at halvdelen af Afghanistans valutareserver i USA bliver øremærket til ofrene efter terrorangrebet den 11. september 2001 i New York og mod Pentagon i Washington D.C.
Ingen afghansk statsborger var imidlertid blandt de 19 personer fra al-Qaeda, der udførte angrebene. 15 af dem kom fra Saudi-Arabien, de sidste kom fra Forenede Arabiske Emirater, Egypten og Libanon. Alligevel har Biden øremærket omkring 3,5 milliarder dollars af de penge, som tilhører det afghanske folk.
Knap en måned efter terrorangrebet indledte USA og Storbritannien den 7. oktober 2001 de første bombeangreb mod Afghanistan. Lederen af al-Qaeda, saudieren Osama bin Laden, der også deltog i angrebet den 11. september, var nemlig flygtet til Afghanistan.
USA krævede Osama bin Laden udleveret. Det afviste Taleban-styret, men til at udlevere saudieren til retsforfølgelse i et neutralt land.
De 71 økonomer kritiserer i brevet Bidens ordre, som de finder “vilkårligt og uberettiget”. Også flere af efterladte til ofre for terrorangrebet har kritiseret ordren. Organisationen September 11th Families for Peaceful Tomorrows protesterede allerede kort tid efter, Biden udstedte ordren, og opfordrede dengang Biden-administrationen til at frigive de indefrosne valutareserver til Afghanistan.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
