Fra den 23. juli vil 29 atleter jagte medaljer for Det Olympiske Flygtningehold ved OL i Tokyo, efter de er blevet fordrevet fra deres hjemlande. Atleterne kommer fra 13 forskellige lande og vil deltage i 12 forskellige sportsgrene.
“De vil sende et stærkt budskab for solidaritet og håb til verden denne sommer og bringe yderligere opmærksomhed omkring situationen for over 80 millioner fordrevne mennesker på verdensplan”, skriver Den Internationale Olympiske Komité.
Antallet af atleter på Det Olympiske Flygtningehold er næsten tredoblet siden Rio de Janeiros OL i 2016, hvor holdet for første gang deltog.
For farligt at træne i hjemlandet
De 29 atleter på Det Olympiske Flygtningehold kommer fra Afghanistan, Cameroun, Congo, DR Congo, Eritrea, Irak, Iran, Sudan, Sydsudan, Syrien og Venezuela. Atleterne deltager på holdet, efter at krig og forfølgelse har hærget deres hjemlande og tvunget dem til at flygte.
På holdet er der i alt ni atleter fra Syrien, et land præget af USA’s, Ruslands, Irans, Tyrkiets og den syriske regerings krigshærgen.
En af de syriske atleter er badmintonspilleren Aram Mahmoud, der flygtede til Holland, efter det blev for farligt for ham at leve i Syrien.
– Som situationen blev meget farlig for mig i Syrien, besluttede jeg at forlade Syrien og tage til Europa. Det er bedre for min fremtid, fordi jeg ikke længere kunne gå i skole eller træne som en almindelig spiller, forklarer Mahmoud i et tweet delt af Det Olympiske Flygtningehold.
Mahmoud mener, at sport kan være et godt redskab for flygtninge til at komme i kontakt med andre mennesker rundt i verden. Han opfordrer verdens flygtninge til at tro på sig selv og gå efter deres drømme.
Håber sporten kan genforene familien
En anden atlet på Flygtningeholdet er 1500-meter-løberen Anjelina Lohalith, der er født i Sydsudan.
Som barn oplevede Lohalith en borgerkrig, der kom tættere og tættere på hendes landsby og tvang hendes familie til at sove i naturen for at undgå at blive angrebet, oplyser CBS News. Da familien en dag så, at deres hjem var blevet omringet af landminer, besluttede forældrene at sende Lohalith til Kenya. Hun har aldrig set eller hørt fra sine forældre siden.
Da Lohalith kom til Kenya, blev hun indkvarteret i en flygtningelejr i byen Kakuma, hvor der i dag bor 200.000 flygtninge. Det var her, at hendes løbetalent blev spottet, da professionelle trænere kom til byen.
OL i Tokyo bliver anden gang, at Lohalith deltager i den sportslige begivenhed. Første gang var ved Rio de Janeiros OL i 2016. Ifølge Rio2016.org fortalte Lohalith dengang, at hun håber, at hendes succes i løbesporten kan genforene hende med hendes familie.
– Hvis jeg får succes, tjener jeg måske nogle penge, der kan forbedre min families liv. Min drøm er bare at hjælpe min familie og hjælpe min far med at bygge et bedre hus, sagde Lohalith til Rio2016.org.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.