Analyse
Denne artikel er baseret på Gyula Thürmers foredrag på konferencen “Fascism Back in Europe?” arrangeret af Zetkin Forum for Social Research. Konferencen blev afholdt i Berlin fra den 20. til den 22. juni 2025. Artiklen har været bragt i Magasinet Arbejderen nr. 4, oktober 2025.
*
“Fascismen tilbage i Europa?” er overskriften på vores internationale marxistiske konference. Er fascismen også tilbage i Ungarn? Jeg vil forsøge at besvare dette spørgsmål, og svaret er ikke let og synes at afhænge af, hvem man tror på: Liberale tænkere som amerikaneren Jason Stanley eller amerikanske konservative influencere som Ben Shapiro?
Stanley siger:
“Ungarn og Polen var indtil for nylig blomstrende liberale demokratier, men er nu skueplads for en hurtig normalisering af fascismen.”
“Normalisering” er et mærkeligt begreb, men Stanley forklarer det:
“Normalisering er ikke at anerkende indgribende, ideologisk ekstreme forhold, for hvad de er, fordi de i mellemtiden er blevet normen.”
Stanley giver sin opfattelse af fascisme:
“Fascistisk politik har mange forskellige strategiske elementer: Den mytiske fortid, propaganda, anti-intelligentsia, stedfortræderposition, hierarki, offerbevidsthed, lov og orden, seksuel angst, appel til traditionelle landsbyværdier og afskaffelse af offentlige velfærdsydelser og enhed.”
I Europa bruger kapitalismen andre ideer såsom liberalisme og globalisme til at nå de mål, som den gamle fascisme ikke formåede at nå.
Stop et øjeblik! Hvis vi ser disse fænomener, kan vi så erklære, at fascismen er til stede? Ifølge Stanley kan Orbán-regeringen kaldes “fascistisk”. Fascister skal forfølges. Ifølge Stanley.
“Fascisme er ikke en ny trussel; det er en konstant fristelse.”
På den anden side sagde Shapiro for nylig i Budapest:
“De, der ikke tager overskrifterne i New York Times alvorligt, betragter Ungarn som en demokratisk stat, der eksperimenterer med nye ting og sætter patriotisme og nationalisme i første række.”
Skal vi tro på østrigske Paul Lendvai eller amerikaneren Kevin Roberts? Lendvai kalder premierminister Orbán “den snedigste og farligste politiker i EU”. Han erklærer, at Ungarn er noget i retning af et “Führer-demokrati”.
På den anden side har Kevin Roberts, præsident for Heritage Foundation, udtalt:
“Det moderne Ungarn er ikke bare et forbillede for konservativ statsmandskunst, men forbilledet i sig selv. Amerikanere, briter, spaniere, australiere – alle kan og bør lære af det.”
Eller hvilken af disse tyske kvinder skal vi tro på, journalisten Petra Thorbrietz eller AfD-parlamentsmedlem Alice Weidel? Petra Thorbrietz har netop udgivet sin nye bog “We Will Conquer Europe?” Hun opfordrer direkte til at vælte Orbán-regeringen:
“De europæiske nationer må bevæbne sig mod disse antidemokratiske strategier og udvikle en stabil modstand. Det første skridt er ikke blot at se Fidesz-regeringen som en forstyrrelse, men som en reel trussel.”
Mens Alice Weidel siger, at “den ungarske regering er faktisk den virkelige kilde til frihed i verden”.
Det ser ud til, at dommen er enstemmig. Men vi er marxister, og vi har et klart redskab: den konkrete analyse af den konkrete situation.
Fascisme er forbundet med finanskapital
Inden jeg går i gang med den konkrete analyse af den ungarske situation, vil jeg gerne fastlægge min holdning til nogle grundlæggende spørgsmål:
For det første lever vi i kapitalismen. Politiske bevægelser, partier og ideologier, der er opstået i dette system, udtrykker forskellige gruppers interesser inden for den kapitalistiske klasse. Selv de mest ekstreme ideer kan dukke op, men hvis kapitalen ikke har brug for dem, vil de aldrig forvandle sig til seriøse politiske kræfter.
For det andet er fascisme ikke en samfundsform. Fascisme er et redskab i kapitalismens hænder. Kapitalismen bruger dette våben, når dens krise ikke kan løses med andre midler. Georgi Dimitrovs og Den Kommunistiske Internationales definition af fascisme er stort set glemt. Vi husker alle, at fascisme er “finanskapitalens mest reaktionære, chauvinistiske og imperialistiske elementers åbne terroristiske diktatur”. Han taler ikke om konservative eller liberale, kun om finanskapital. Jeg er helt enig med ham.
For det tredje findes der ingen universelle definitioner af begreber som demokrati, retsstat eller retsstatsprincippet. Nogle af disse definitioner blev udarbejdet i forbindelse med udviklingen af EU. Men vi ser, at de kan fortolkes på ganske forskellige måder. Vi må acceptere, at menneskers eksistensformer kan være forskellige i socialistiske og kapitalistiske lande, i Afrika og Asien, i Vesteuropa og Østeuropa. Den forandrede verden vil frembringe stadig nye former for, hvordan samfund organiserer sig politisk.
Socialismens fald og reaktionens reaktion
Lad os rette vores opmærksomhed mod Ungarn!
De højreorienterede politikkers og politiske gruppers fremkomst og vækst er tæt forbundet med Ungarns udvikling i de seneste årtier. Jeg vil gerne fremhæve tre vigtige vendepunkter i denne proces:
- For det første socialismens fald og kapitalismens indførelse i 1990’erne.
- For det andet den økonomiske krise i 2008 og dens direkte trussel mod det kapitalistiske system.
- For det tredje den aktuelle krise i kapitalismen og dens mulige konsekvenser for kapitalismens fremtid.
Socialismens fald var resultatet af aktiv indblanding fra vestlige magter. Fra et politisk synspunkt var det en aftale mellem tre kræfter: Det tidligere regeringsparti, de nationalistisk-konservative og liberale elementer i den borgerlige opposition. De konservative og liberale kræfter blev enige om et system, der ikke tillod, at en af disse grupper alene fik absolut magt. Nogle elementer af det tidligere regeringsparti kunne overleve i form af Ungarns Socialistparti, men klare antikapitalistiske kræfter kunne ikke komme tæt på magten. Den konservative opposition var traditionelt stærkere end de liberale. Den første ungarske regering efter socialismens fald var således en konservativ, højreorienteret regering.
Det ungarske folk blev meget hurtigt konfronteret med kapitalismens ødelæggende konsekvenser: Massearbejdsløshed, inflation og ødelæggelse af moralske værdier. De tidligere sociale grupper fra socialismen, arbejderne i store statsvirksomheder og bønderne organiseret i kollektive landbrug eksisterede stadig på det tidspunkt. Sovjetunionen eksisterede indtil 1991. Man kan sige, at indtil 1991 var der en reel mulighed for at vende tilbage til socialismen.
Kapitalistklassen havde brug for en ny kraft, der var mere radikal end det regerende parti. Det var Partiet for Ungarns Liv og Retfærdighed (MIEP), der blev grundlagt i 1993 af den ungarske forfatter István Csurka. Det anvendte redskaber og metoder, som det regerende konservative parti ikke kunne bruge: Ekstrem nationalisme, antisemitisme og anti-establishment-retorik.
MIEP opfyldte sin mission. Det hjalp med at redde den spæde kapitalisme i denne periode. Det var en modvægt til den kommunistiske bevægelse.
De mainstreamkapitalistiske kræfter kunne imidlertid ikke acceptere visse elementer i MIEP’s politik, først og fremmest dets antisemitisme og anti-NATO- og anti-USA-holdning. Det var det eneste kapitalistiske parti, der fordømte NATO’s aggression mod Jugoslavien i 1999. Csurka var det eneste parlamentsmedlem, der fordømte “USA’s globalistiske politik” den 11. september 2001.
En revolutionær situation blev kvalt
Situationen ændrede sig i det første årti af 2000’erne. Krisen fra Amerika ramte os og førte til massearbejdsløshed, strejker og endda masseoptøjer mod regeringen. Den socialdemokratisk-liberale koalition kunne ikke løse krisen med traditionelle midler.
Det er ikke en overdrivelse at sige, at vi i Ungarn stod over for en revolutionær situation i 2006-2010. Det var en revolutionær situation. Men den blev kvalt i fødslen. Den revolutionære situation blev ikke til en revolution. Hvorfor?
For det første opfandt de socialistisk-liberale kræfter den såkaldte trussel fra fascismen. Små nyfascistiske gruppers aktiviteter blev tolket som en direkte trussel mod demokratiet. Nationalistiske og endda konservative bøger og dramaer, herunder Csurkas dramaer, blev fordømt. Hovedmålet var klart: At tale om “fascistisk fare” for at underordne alle venstreorienterede politiske grupper under den socialistisk-liberale politik.
For det andet havde den ungarske kapitalistklasse brug for en radikal højrefløjskraft. På det tidspunkt opstod Jobbik-partiet, som erstattede Csurka-partiet. Jobbik havde en dynamisk og aggressiv nationalistisk platform. Det kan betegnes som et vendepunkt for Ungarns radikale højrefløj.
Jobbiks appel til yngre, utilfredse vælgere gennem sin anti-roma-retorik, euroskepticisme og nationalisme gjorde det muligt for partiet at overhale MIEP som den dominerende kraft i dette politiske rum.
For det tredje provokerede socialdemokraterne en krise i kommunistpartiet. Partiet, som en subjektiv faktor i revolutionen, var ikke i stand til at opfylde sin historiske mission.
For det fjerde, og dette er den vigtigste faktor, antog det konservative Fidesz slogans, der dybest set var venstreorienterede og endda kommunistiske, og lovede befolkningen et bedre liv. De vandt og stabiliserede kapitalismen. Det var den ungarske kapitalistklasses grundlæggende svar, godkendt af vestlige politiske kræfter.
Statskapitalisme som en udvej
Hvad sker der efter 2010?
Fidesz-partiet under ledelse af Orbán ved, at faren for en tilbagevenden til socialismen er en reel trussel. Ungarn er ikke Vesteuropa. Vesteuropæerne har aldrig levet under socialismen. Det ungarske folk har tilbragt fire årtier under socialismen og har fået meget ud af det. Hvis kapitalismen ikke kan løse sin krise, vil folk huske socialismen, og det er kun et spørgsmål om tid, før antikapitalistiske følelser vil tage organisatoriske former.
Fidesz besluttede at give befolkningen bedre lønninger, støtte familier, praktisk talt fuld beskæftigelse og stabilitet. For at stabilisere kapitalismen i Ungarn indførte Fidesz statskapitalisme. Det betyder statslig indblanding i markedsprocesserne og nationalisering af basale tjenesteydelser og banker. Det betyder også oprettelsen af en centraliseret regering. Fidesz likviderede ikke de liberale kræfter, men begrænsede deres adgang til statslige ressourcer.
Orbán-regeringen erklærede, at statskapitalistisk politik ikke er en ungarsk specialitet. Det er et af de mulige svar på kapitalismens krise.
Fra et ideologisk synspunkt var den konservative politik baseret på stærk antikommunisme, nationalisme og kristen religion. Selvom EU blev kritiseret, blev “huxit” (ungarsk exit fra EU, o.a.) aldrig officiel politik.
De konservative kræfter forbød antisemitisme og anti-roma-politik. Det betød også en vigtig ændring i højrefløjsbevægelserne. Fidesz’ politik begrænsede mulighederne for enhver form for højreekstrem politik.
I midten af 2010’erne foretog Jobbik et strategisk skift i retning af moderation, hvilket fremmedgjorde partiets kernevælgere. Det førte til dannelsen af Mi Hazánk i 2018 af tidligere medlemmer, der ønskede at genvinde den hårde nationalisme og den sociale konservatisme.
Turbulens i Europa og verden
Situationen er begyndt at ændre sig i de senere år af flere årsager:
For det første er det åbenlyst, at kapitalismen er i krise. Der er tre grundlæggende strategier til at løse krisen. Den liberale strategi forestiller sig kapitalens ubegrænsede dominans. Alle hindringer for kapitalen bør fjernes, og Europas Forenede Stater bør overtage rollen som europæisk ledelse. For at opnå dette skal Ruslands tilstedeværelse i Europa imidlertid fjernes, og Kina skal presses tilbage.
De konservative kræfter formulerede en anden idé. Nationalstaterne og den nationale kapitalisme bag dem skal styrkes, og der kan opbygges et nyt EU på grundlag af de styrkede nationalstater. Dette vil kræve kompromis og pragmatisk samarbejde med Rusland og Kina i stedet for krig.
Lige nu ser vi et tredje koncept. Trump forstår, at kapitalismen er i fare. Han ønsker at redde den amerikanske kapitalisme. Han foreslår også at redde den europæiske kapitalisme, hvis Europa følger amerikanerne fuldt ud.
For det andet har krigen mod Rusland ændret det internationale landskab. På den ene side er der en konstant trussel om global krig. På den anden side kan vi se bestræbelserne på at opbygge en ny verdensorden omkring Kina, Rusland og BRIKS-initiativet.
For det tredje er den interne situation i Ungarn blevet meget anspændt. De liberale kræfter under ledelse af den nyoprettede oppositionskraft Tisza-partiet angriber den konservative regering med vestlig støtte. EU opfordrer åbent til at vælte den valgte regering.
Der er ingen revolutionær situation i Ungarn. Men situationen kan hurtigt ændre sig. Et muligt sammenbrud af EU kan ændre Europa dramatisk. En lang krig mod Rusland og en fuldskalakrig selv uden atomvåben kan føre til drastiske ændringer i Ungarn. Sammenbruddet af den interne stabilitet er en alvorlig mulighed, som vi bør tage i betragtning.
De liberale kræfter versus Orbán-regeringen
Nu giver den ungarske kapital to svar.
Det første svar består i, at Orbán-regeringen fortsætter sin faktiske politik.
Vi skal se én ting meget klart: Det konstante pres fra de liberale kræfter i EU har drevet regeringen til mere radikale og mindre demokratiske midler. Loven om gennemsigtighed eller forbuddet mod Pride har ikke deres rod i en patriotisk politik. Det er et svar på de liberale kræfters ideologiske og politiske aggression.
Det andet svar kommer fra den liberale opposition.
I Europa bruger kapitalismen andre ideer såsom liberalisme og globalisme til at nå de mål, som den gamle fascisme ikke formåede at nå. De liberale kræfter forsøger at bruge de samme metoder, som fascismen bruger.
De forsøger at underminere rammerne for det eksisterende statssystem, mobilisere samfundets allernederste lag og bruge magt og åbne trusler. For eksempel har de liberale herskere i Budapest haft stoppet al transport og offentlige tjenester i hovedstaden i ti minutter.
Peter Magyar, den nye oppositionsleder, er begyndt at bruge et sprog, der ikke tidligere er brugt: “Viktor Orbán er en lusket, fej, korrupt politiker, for hvem hverken ungarske familier, ødelagte børn, vores pensionister eller vores iværksættere betyder noget. For ham betyder kun berigelsen af sig selv og sine oligarker og bevarelsen af magten noget.”
Han truer åbent politikere og endda offentligt ansatte, hvis de forstyrrer en fredelig magtoverdragelse.
Højreekstremisme, men i en ny form
Jeg vil gerne understrege, at højreekstremisme i dag ikke optræder i sin klassiske form, men som et redskab for den liberale kapital. Det er et nyt element. Og som I ved, er en ulv i fåreklæder altid farligere end den traditionelle ulv.
Højrefløjsbevægelsen findes også i sin “klassiske” form. Mi Hazánks ideologi går ud på at bevare den ungarske nationale identitet og beskytte Ungarns kulturarv, sprog, religion og traditioner. Centralt i partiets program står en fast modstand mod indvandring og en bredere euroskepsis.
I takt med at Mi Hazánk udvikler sit program og udvider sin vælgerbase, forventes partiets rolle i Ungarns politiske landskab at vokse. Partiets hidtidige succes afspejler en blivende efterspørgsel efter radikale højreideologier, især blandt vælgere, der føler, at deres bekymringer ignoreres af de etablerede partier. Selvom det fortsat er usikkert, om Mi Hazánk kan opnå den indflydelse, som Jobbik engang havde, understreger partiets dannelse og vækst den vedvarende tiltrækning, som nationalistiske og socialt konservative ideologier har i Ungarn.
Højrefløjsbevægelsernes fremtid afhænger af den videre udvikling i Ungarn og naturligvis i Europa. Hvis stabiliteten i Ungarn bryder sammen, vil vi stå over for en periode med politisk og endda juridisk ustabilitet. Vi kan end ikke udelukke faren for borgerkrig.
Hvis de liberale kræfter kommer til magten, vil de opfylde EU’s faktiske krav. Hvis de for eksempel afskærer Ungarn fra russisk energi, vil priserne skyde i vejret. Og hvis den kapitalistiske klasse ikke er i stand til at håndtere den truende krise, vil det antikapitalistiske alternativ blive styrket.
Hvis de antikapitalistiske kræfter på det tidspunkt kan præsentere et alternativ uden for det kapitalistiske system, vil kapitalen betragte det som en dødstrussel og ty til drastiske midler, herunder fascisme.
Fascisme i Europa? Ja, i Ukraine
Lad mig til sidst besvare vores grundlæggende spørgsmål: Er fascismen tilbage i Europa? Er fascismen tilbage i Ungarn?
Fascismen er allerede tilbage. Vi må ikke glemme, at Ukraine også hører til Europa.
I Ukraine ser vi et fascistisk system, der er næsten identisk med det fascistiske system fra 1930’erne med den undtagelse, at antisemitisme ikke er karakteristisk for det nuværende ukrainske regime. Men vi ser radikal nationalisme og chauvinisme, had mod russere og endda mod det ungarske mindretal. Vi ser antikommunisme, regimet har forbudt det kommunistiske parti, og dets ledere har måttet emigrere. Vi ser absolut militarisme, og vi ser også en tilslutning til Hitlers fascisme, dens værdier og endda symboler.
Det andet internationale antifascistiske forum, der blev afholdt i Moskva i april 2025, understregede: Rusland kæmper ikke kun for sine nationale interesser, men også mod moderne fascisme. I Ungarn fordømte vi dem, der ønskede at hejse det ukrainske flag på offentlige institutioner. Vi må ikke støtte det fascistiske regime ved at hylde deres flag.
Endelig spørgsmålet om Ungarn. Ja, fascismen kan komme til Ungarn. Men lad være med at råbe ulv! Se forskellen mellem statskapitalisme og fascisme! Vi må tale om fascisme på en måde, der anerkender dens skiftende form, men også anerkender dens uforanderlige essens.
Jeg vil foreslå EU’s ledere: Stop presset på Ungarn. I kan skubbe Ungarn ud i ekstremisme. Jeg foreslår også, at man ikke insisterer på Ukraines EU-medlemskab. Det er farligt! Og tilgiv ikke liberale, når de bruger fascisme som middel. Liberalisme kan blive det 21. århundredes fascisme.
Gyula Thürmer er præsident for Ungarns Arbejderparti. Redaktionen har indsat mellemoverskrifter og ny overskrift. På https://zetkin.forum/fascism/ findes en engelsksproget version af foredraget, også i videoformat.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
