Denne artikel er et bidrag til World Socialism Forum, som blev afholdt 9.-10. september 2024 i Beijing, Kina. Oversat af Arbejderen.
- Siden 2004 har Kinas Samfundsvidenskabelige Akademi (CASS) været vært for World Socialism Forum. I 2024 blev forummet afholdt den 9. og 10. september i Beijing. Det samlede kommunistiske, socialistiske og marxistiske forskere fra hele verden.
- På konferencen deltog omkring 120 personer, hvoraf omkring halvdelen var fra Kina og den anden halvdel fra andre lande: Argentina, Australien, Bangladesh, Brasilien, Cameroun, Cuba, Cypern, Finland, Ghana, Grækenland, Irak, Italien, Japan, Laos, Libanon, Nepal, Rusland, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Syrien, Tyskland, Ungarn, Uruguay, Vietnam og Zambia.
- Fra Danmark deltog Lotte Rørtoft-Madsen, der – udover at være i redaktionen for Magasinet Arbejderen – også er formand for Kommunistisk Parti.
- Eftersom World Socialism Forum igennem årene har udviklet sig til at blive en betydningsfuld platform for dialog mellem marxistiske ledere og forskere fra Kina og hele verden, har Magasinet Arbejderen valgt at bringe et udpluk af de mange bidrag.
Jeg vil gerne stille to spørgsmål.
For det første: Vil den nuværende krise i den europæiske kapitalisme føre til det kapitalistiske systems sammenbrud?
For det andet: Hvad betyder socialisme med kinesiske kendetegn for realiseringen af det socialistiske alternativ til den kapitalistiske krise?
Den europæiske kapitalisme er i alvorlig krise i dag. Vi ser mange tegn på denne krise. EU er kun en outsider i den teknologiske krig, og EU halter bagud i forhold til både USA og Kina. Den europæiske økonomis tilbagegang og faldende konkurrenceevne reducerer den økonomiske styrke, som det europæiske kapitalistiske system er baseret på.
Vi kan uden overdrivelse konstatere, at det europæiske samfundssystem er modent til forandring.
Flere og flere sociale grupper lever under forværrede forhold. Middelklassens position, den vigtigste søjle i det kapitalistiske samfund, er synligt rystet. EU-landene er ikke i stand til at koordinere kapitalistiske interesser, selv ikke på så centrale områder som sundhedspleje, rumforskning eller forsvarsindustri.
Kapitalen har åndeligt kastreret de europæiske samfund. Der er ingen store ideer, folk har mistet troen, de åndelige og moralske drivkræfter er gået tabt.
Det faktum, at alt er i hænderne på den private kapital, og at EU og de andre europæiske institutioner udtrykker den private kapitals interesser, hæmmer udviklingen af produktivkræfterne.
Vi kan uden overdrivelse konstatere, at det europæiske samfundssystem er modent til forandring.
Et alternativ til den europæiske kapitalismes krise
I denne situation gør den europæiske kapital mange forsøg på at redde kapitalismen.
Det liberale koncept lægger op til bankernes ubegrænsede dominans og oprettelsen af Europas Forenede Stater. For at gøre dette skal Ruslands tilstedeværelse i Europa imidlertid elimineres, og Kina skal skubbes tilbage. Konsekvensen er velkendt, der er en krig i gang i Ukraine, og der er risiko for en total eskalering.
De konservative kræfter har formuleret et andet koncept for at redde EU. Ifølge dette skal nationalstaterne og den nationale kapitalisme bag dem styrkes, og et nyt EU kan bygges på de styrkede nationalstater. Dette koncept har nogle positive elementer. På den ene side går det ind for at afslutte krigen i Europa, på den anden side viser det mere frie tendenser i retning af bestræbelserne på at skabe en multipolær verdensorden.
Er der et socialistisk alternativ til den europæiske kapitalismes krise? Kan vi tale om muligheden for socialisme i et Europa, hvor kommunisme og socialisme i fire årtier har været et skældsord, endda en idé der skal forfølges, en kriminel handling?
Svaret bør ikke være baseret på det faktum, at kommunistiske partier opnår beskedne resultater ved valg! Kapitalistiske valgsystemer blev ikke opfundet for at bringe antikapitalistiske kræfter til magten. Disse systemer beskytter kapitalens magt mod antikapitalistiske kræfter.
Jeg mener, at følgende tre faktorer er afgørende:
For det første indikerer mange politiske og intellektuelle faktorer, at kapitalismen er i krise, og at krisen ikke kan løses med kapitalistiske metoder.
For det andet er de marxistiske kræfter de eneste, der præsenterer et alternativ til det kapitalistiske system, nemlig socialismen.
For det tredje kan vi i dag præsentere en ny og stærk model for socialisme, såsom socialisme med kinesiske kendetegn, som tilbyder et alternativ både til at opbygge samfundet og til at skabe en multipolær verden.
To erfaringer med socialisme
De europæiske marxistiske kræfter kan nu præsentere to erfaringer med socialisme. På den ene side erfaringerne fra den tidligere europæiske socialisme. På den anden side erfaringerne fra den moderne socialisme med kinesiske kendetegn.
Det er et stort skridt fremad i forhold til tidligere. Tidligere kunne vi kun fortælle folk, hvilke sociale resultater den europæiske socialisme havde opnået. Fortidens tiltrækningskraft er ikke aftaget, selv om den bliver mindre med årene.
Den forværrede situation i de europæiske samfund kan forandre dette. Det gælder især i de østeuropæiske lande, hvor der var socialisme. Efterhånden som situationen forværres, begynder folk at huske, at meget var bedre under socialismen.
Men i dag har vi et nyt våben til rådighed, nemlig erfaringerne med socialisme med kinesiske kendetegn. Det er ikke fortid, det er nutid og fremtid.
Det er selvfølgelig et problem, at Kina er langt væk, og at mange mennesker stadig opfatter det som et eksotisk fænomen. Vestlig politik og propaganda fører en total krig mod begge erfaringer med socialisme.
Ingen vestlige kendisser anerkender den kinesiske vej som socialisme. De forstår, men de siger ikke, at der er et andet socialt system i Kina, socialisme med kinesiske kendetegn. De siger ikke, at den kinesiske succes i den teknologiske krig ikke er muliggjort ved at kopiere kapitalismen, men i kraft af det kinesiske systems socialistiske natur.
Hvis de skulle indrømme det, ville de være nødt til at indrømme, at det kinesiske system i dag løser mange ting bedre end den moderne kapitalisme.
Europæisk socialisme versus kinesisk socialisme
Hvorfor er socialisme med kinesiske kendetegn et effektivt ideologisk og intellektuelt våben? Det er værd at sammenligne nogle af kendetegnene ved den tidligere europæiske og den nuværende kinesiske socialisme.
1. Sovjetunionen og de europæiske socialistiske lande opnåede betydelig succes inden for økonomi og videnskab, men det er en kendsgerning, at den europæiske socialismes økonomiske kapacitet på det tidspunkt var mindre og svagere end de kapitalistiske landes økonomiske potentiale. Det begrænsede socialismens muligheder.
I dag understøttes socialisme med kinesiske kendetegn af verdens næststørste økonomi. Kinas økonomi nærmer sig også gradvist USA’s økonomi.
2. Der var også krig på teknologi mellem Sovjetunionen og USA, og på mange områder var Sovjetunionen i stand til at indhente og endda overhale USA. Men det er en kendsgerning, at de teknologiske fremskridt ikke blev bestemt af Sovjetunionen, men af USA og den kapitalistiske verden.
Situationen er anderledes i dag. Bag den særlige kinesiske socialisme ligger en enorm kraft, som ikke kun er i stand til at konkurrere med det kapitalistiske Vesten, men som også i stigende grad bestemmer udviklingsretningen og selve fremtiden.
Denne kendsgerning skaber en ny situation for socialismens fremtid, hvis perspektiver kun lige er begyndt at blive anerkendt.
Udvikling af den marxistiske teori
3. Den europæiske socialisme var teoretisk set også baseret på marxismen, men udviklingen af marxismen i de europæiske socialistiske lande gik i stå.
Den daværende fortolkning af marxismen accepterede ikke, at det var en succes for socialismen, hvis der blev taget hensyn til nationale kendetegn.
Marxismen udviklede sig ikke, når det kom til at fortolke forskellige former for ejerskab. Kollektivt ejerskabs numeriske dominans blev forvandlet til et dogme. Kun rene statslige og kooperative former for ejerskab blev accepteret som kollektivt ejerskab.
Den marxistiske ideologi var ikke i stand til at fortolke og implementere de specifikke løsninger og erfaringer fra forskellige socialistiske lande, herunder Ungarn og Jugoslavien.
Den europæiske marxisme var ret lukket over for andre intellektuelle tendenser eller endda over for andre socialistiske erfaringer. Studiet af de kinesiske erfaringer var tabu i Østeuropa i årtier.
Bag socialisme med kinesiske kendetegn ligger en videreudvikling og berigelse af marxismen. Marxismen er ikke et dogme – den kan videreudvikles. Socialismen udvikler sig i overensstemmelse med nationale kendetegn.
Europæiske marxister kan nu præsentere to erfaringer med socialisme: Fra den tidligere europæiske socialisme og fra den moderne socialisme med kinesiske kendetegn.
Kinesiske marxister har udarbejdet og opbygget et system, der koordinerer forskellige former for ejerskab, samt midler til effektivt at kontrollere økonomiske processer i samfundet som helhed.
Kinesisk marxistisk tænkning er maksimalt åben over for andre intellektuelle strømninger. Dette fremgår af udvekslingen af synspunkter mellem Kinas Kommunistiske Parti og verdens forskellige partier.
4. De socialistiske systemer i Europa kunne grundlæggende set bruge de historiske erfaringer fra Sovjetunionen. De socialistiske systemer, der opstod efter 1945, kopierede i første omgang den sovjetiske erfaring, og den nationale erfaring udviklede sig først med tiden.
Socialisme med kinesiske kendetegn tager ikke kun udgangspunkt i Kinas erfaringer. Kina har grundigt analyseret årsagerne til den europæiske socialismes sammenbrud.
Derudover har Kina fået stor erfaring inden for områder som bekæmpelse af massefattigdom, moderne menneskecentreret modernisering og kompleks planlægning og styring af store områder og sektorer.
Kina har udviklet principper som ny menneskecentreret modernisering, uafhængighed, nationale kendetegn og bevarelse af fælles civilisatoriske værdier. Kina har formuleret principper for modernisering, der adskiller sig fra de vestlige, nemlig reform, innovation og bæredygtighed.
5. I de europæiske socialistiske lande var behovet og muligheden for at reformere socialismen kun erkendt i ringe grad. De økonomiske reformer var ujævne. Der var ingen snak om politiske reformer.
De ændringer, der begyndte i 1980’erne, tjente ikke længere til at styrke socialismen, men udgjorde en overgang til kapitalisme.
Socialisme med kinesiske kendetegn anerkender og anser endda økonomiske og politiske reformer for nødvendige.
Det lykkedes Kina at forsvare socialismen
6. Det politiske system i de europæiske socialistiske lande var ikke i stand til at forsvare socialismen. I de kommunistiske partier i Østeuropa gik de socialdemokratiske og liberale kræfter frem. De marxistiske kræfter kunne ikke overvinde den intellektuelle og ideologiske krise.
Det kinesiske politiske system var i stand til at forsvare socialismen. Kinas Kommunistiske Parti var i stand til at løse både højre- og venstreorienterede afvigelser. Partiets ledelse var i stand til at opretholde partiets marxistiske enhed og dets handlekraft.
Hvordan kan Kina hurtigt og effektivt fokusere sine ressourcer på et enkelt spørgsmål såsom teknologikrigen? Fordi Kinas Kommunistiske Parti samler økonomiske, militære og andre aspekter i sit lederskab. Fordi der findes institutioner, som er i stand til at underordne hver enkelt institution under ét enkelt mål. Covid og senest krigen i Ukraine har vist, at kapitalistiske systemer ikke eller kun undtagelsesvis er i stand til dette.
7. I bund og grund lykkedes det for den europæiske socialisme at inddrage lande på den samme ideologiske platform i et integreret fællesskab. Jugoslavien var dog ikke medlem af det socialistiske samarbejdssystem.
De socialistiske landes integration var et svar på den kapitalistiske integration. Det førte objektivt set til en opdeling af verden i blokke. De integrationstiltag, der blev taget dengang, betød, at fattigere lande i regionen blev samlet om at kunne gennemføre en fælles genopretning.
I dag opstår der – ud over og med aktiv deltagelse af socialisme med kinesiske kendetegn – nye former for integrationer, som ikke er baseret på ideologi.
Det handler om fælles økonomiske interesser, behovet for at skabe en ny verdensorden, forbinde BRIKS-landene eller landene i Shanghai Cooperation Organization for ikke at nævne projektet “One Belt, One Road”.
Nogle af de projekter, som socialisme med kinesiske kendetegn fremmer, befinder sig også i økonomisk meget veludviklede lande. Disse systemer giver mulighed for at overvinde blokopdeling og skabe forbundethed i stor skala.
“I dag, halvfjerds år senere, udfordret af det historiske spørgsmål om “hvilken slags verden vi skal bygge, og hvordan vi skal bygge den”, har Kina besvaret tidens krav ved at foreslå et fællesskab med en fælles fremtid for menneskeheden”, sagde Xi Jinping på en konference, der markerede 70-årsdagen for de fem principper for fredelig sameksistens.
Kina fremmer ikke eksport af revolution og går konsekvent ind for at bevare freden. Kina ønsker at foregå med et godt eksempel og bane vejen for en udvikling af den kinesiske økonomi på højt niveau med erfaringerne fra moderniseringen af et land med en befolkning på 1,4 milliarder mennesker og åbne op for det enorme kinesiske marked.
Kammerat Xi Jinping sagde på et topmøde med verdens politiske partier den 15. marts 2023, arrangeret af Kinas Kommunistiske Parti:
“Vi bør arbejde sammen om at reformere og udvikle det globale styringssystem og gøre den internationale orden mere retfærdig og rimelig, mens vi fremmer menneskehedens modernisering i et miljø med lige rettigheder, lige muligheder og retfærdige regler for alle.”
De marxistiske kræfter har gode muligheder
Hvad kan vi svare på de to spørgsmål, der blev stillet i begyndelsen af mit indlæg?
Den europæiske kapitalisme er i alvorlig krise. Hvis de nuværende processer fortsætter, kan det ikke udelukkes, at de europæiske kapitalistiske institutioner kollapser.
Det er ikke muligt at løse krisen på grundlag af kapitalismen, men der kan opnås visse ændringer i kapitalismen.
Vi, de marxistiske kræfter, har gode muligheder i to retninger.
For det første kan vi gå videre med at opbygge et fællesskab med en fælles fremtid for menneskeheden og indvarsle en endnu bedre fremtid for menneskeheden. Kampen for en ny verden udvider også de marxistiske kræfters intellektuelle og politiske muligheder.
For det andet kan vi præsentere et nyt alternativ til socialisme baseret på en videreudvikling af marxismen, som er moderne, gennemførlig og bæredygtig.
Den kinesiske socialisme og Kinas succes i den amerikansk-kinesiske teknologiske krig giver inspiration og vejledning til de europæiske antikapitalistiske kræfter.
Det vil ikke være socialisme med kinesiske kendetegn, som i stedet for de europæiske kræfter vil transformere samfundene i de europæiske lande. Men den åbner op for forandring. Den dybtgående transformation af de europæiske samfund skal og vil blive gennemført af os europæere.
Denne artikel har været bragt i Magasinet Arbejderen nr. 3, 2024.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.