Banker, pensionsfonde og andre kapitalforvaltere siger i stigende omfang nej til at investere i atomvåben.
Det viser en rapport, som den internationale kampagne mod atomvåben ICAN har udarbejdet.
ICAN har kortlagt en lang række finansielle institutioners investeringer:
Antallet af banker, pensionsfonde og andre kapitalforvaltere, der boykotter investeringer i virksomheder, der er involveret i udvikling, produktion, testning, vedligeholdelse og oplagring af atomvåben, er tredoblet fra 35 i 2014 til 109 i dag.
Det stigende antal finansielle institutioner på listen giver et øjebliksbillede af den nye norm inden for den finansielle sektor om at undgå virksomheder, der bidrager til og profiterer af eksistentiel risiko.
Et stærkt engagement fra den finansielle sektor mindsker legitimiteten af atomvåben og skaber et miljø for deres reduktion og endelige afskaffelse.
Alejandra Muñoz, ICAN
Ud over stigningen i identificerede politikker bliver anvendelsen af disse politikker mere omfattende, og investorerne undgår ikke kun industrien, de sørger også for, at de ikke på nogen måde bliver eksponeret for produktionen af inhumane våben.
Denne rapport sætter fokus på de investorer, der aktivt har valgt at bevæge sig væk fra en industri, der holder liv i de mest destruktive, umenneskelige og vilkårlige våben, der nogensinde er skabt.
– Det voksende antal finansielle institutioner, der er nævnt i rapporten, er en velkommen udvikling. Et stærkt engagement fra den finansielle sektor mindsker legitimiteten af atomvåben og skaber et miljø for deres reduktion og endelige afskaffelse, siger rapportens hovedforfatter, Alejandra Muñoz.
Årsdag for atombomben over Hiroshima
I dag er det 78 år siden, at USA’s militær – den 6. august 1945 – kastede en atombombe over den japanske by Hiroshima.
Tre dage senere kastede USA’s militær endnu en atombombe – denne gang over den japanske by Nagasaki.
150.000 mennesker blev øjeblikkeligt dræbt i de to atomangreb. Inden udgangen af 1945 nåede dødstallet op mod en kvart million mennesker i de to byer.
Læs også
Tusindvis af atomvåben
Ifølge det svenske forskningsinstitut SIPRI råder verdens ni atommagter i dag til sammen over 12.512 atomsprænghoveder. Heraf er de 2000 klar til affyring.
USA og Rusland sidder på næsten 90 procent af alle atomvåben i verden.
Ifølge SIPRI er verdens atommagter i gang med at modernisere deres atomvåbenarsenaler for milliarder.
Der bliver investeret massivt i at opgradere atomsprænghoveder og kapaciteten til at affyre atomvåben.
Ifølge Arms Control Association ventes USA’s opgradering af sine atomvåben at løbe op i to billioner dollar de næste 30 år.
Sidste år offentliggjorde USA’s præsident Biden et længe ventet dokument om principperne for USA’s atomvåben.
Heri slår USA’s regering fast, at formålet med USA’s atomvåben er at afskrække mod angreb udefra og sikre sine allierede og partnere og at beskytte USA’s vitale interesser.
I Storbritannien har regeringen annonceret, at man vil øge antallet af atomsprænghoveder fra 225 til 260. Desuden vil regeringen ikke længere give offentligheden indsigt i, hvor mange atomvåben, atomsprænghoveder man har klar.
I Frankrig er man gået i gang med at udvikle ballistiske atommissiler, der kan affyres fra ubåde, og man udvikler nye atommissiler, der kan affyres fra kampfly.
Flere tilslutter sig forbud – men ikke Danmark
I juli 2017 vedtog 122 lande (to tredjedele af FN’s medlemslande) FN-traktaten om forbud mod atomvåben.
Lande, der har skrevet under på traktaten, forpligter sig til ikke at udvikle, afprøve, fremstille eller på anden måde anskaffe sig eller lagre atomvåben.
Traktaten trådte i kraft 22. januar i 2021, og indtil nu har 68 lande ratificeret traktaten.
Flere og flere lande tilslutter sig FN-aftalen om forbud mod atomvåben – men ikke Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
