Mindeord
Tidligere formand for SiD (i dag 3F) Hardy Hansen døde 7. september. Han blev 91 år.
Vi har mistet en ægte fighter for arbejderklassen og i det hele taget samfundets dårligst stillede. Hardy Hansen gjorde en forskel og glemte aldrig, hvor han kom fra.
Hardy Hansen blev født den 26. september 1933 i et arbejderhjem i Store Brøndum, syd for Aalborg. Faderen tjente penge blandt andet ved at lave seletøj og smørdritler, men blev boykottet af de lokale bønder, da han var med til at stifte en fagforening, og måtte tage arbejde langt fra hjemmet. Hardys mor tog arbejde som kogekone.
Hardy Hansen var mangeårig læser af Arbejderen og en trofast støtte af dagbladet.
Efter at være blevet konfirmeret blev Hardy landarbejder hos de lokale bønder. Men lysten til at se mere af verden fik Hardy til at søge ind på Søfartsskolen i Svendborg, og efter at have fået sin søfartsbog tog han til København for finde hyre.
Det lykkedes ikke. I stedet fik Hardy Hansen arbejde først på De Danske Bomuldsspinderier i Valby og senere i starten af 50’erne på metalfabrikken Poul Bergsøe i Glostrup. Her blev han først tillidsmand for specialarbejderne, senere fællestillidsmand.
Hardy Hansen kom i fagforeningens bestyrelse i 1965 og året efter blev han fastlønnet organisationssekretær i afdelingen. Han var her med til at bygge Fabriksarbejdernes Fagforening i Glostrup op fra en fagforening med et par tusind medlemmer til omkring 5000 medlemmer, indtil han blev forretningsfører i forbundet i 1975.
Hardy Hansen blev i 1977 kongresvalgt som gruppeformand for Fabrikgruppen og i 1979 valgt til forbundsformand for den daværende SiD (Specialarbejderforbundet i Danmark), en post han beklædte, indtil han gik af på grund af alder i september 1996.
Fredsarbejdet
Under Hardy Hansens ledelse var SiD yderst aktiv i fredsarbejdet. I september 1981 lancerede SiD dette slogan: “Hvad skal vi med gevinsterne i arbejdskampen, hvis vi taber kampen for freden?”
SiD tilsluttede sig hermed de internationale klassiske værdier om nedrustning og fred, og at arbejdere i ét land ikke skyder på arbejdere i et andet, som har kendetegnet fagbevægelsen historisk.
I en artikel i Arbejderen fra 2022 beklager Hardy Hansen, at fagbevægelsen i dag ikke er mere engageret i fredskampen:
– Den hensygnende fredsbevægelse kan ikke forklares med, at der ikke har været krige og konflikter i verden. Der har været krige i Afghanistan, Irak og Libyen, ja, og så den uløste Palæstinakonflikt. Og nu ser vi det igen i Ukraine. Det er jo dybt ulykkeligt. Krig ødelægger lande og er en menneskelig og økonomisk katastrofe. Så jeg håber da, at fagbevægelsen igen vil sætte fred og nedrustning på dagsordenen. Det er der brug for mere end nogensinde, sagde han.
Kritisk socialdemokrat
Hardy Hansen var socialdemokrat, men på partiets alleryderste venstrefløj. Han var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i perioden 1994-1998. Selv om han forblev socialdemokrat, var han yderst kritisk over for partiets udvikling.
Han forklarede følgende om sin tid i Socialdemokratiets folketingsgruppe i et interview i Arbejderen i 2003:
– Det var mildest talt besværligt. Når jeg talte imod forringelser på for eksempel dagpenge og efterløn, så rystede de på hovedet og sagde: “Er du ikke kommet over det stadium endnu?” Jeg blev også holdt helt udenfor det arbejdsmarkedspolitiske område, fik ikke en eneste udvalgspost. Så det blev ved den ene gang. Jeg sagde til mig selv: Nu har du brugt 30 år på at bygge op. Hvorfor så bruge otte eller 12 år til at bryde det ned igen? Og så sagde jeg stop – jeg vil ikke være klasseforræder over for mine egne kollegaer.
Så sent som i 2023 kritiserede Hardy Hansen Mette Frederiksen for at afskaffe store bededag.
Ros til Arbejderen
Hardy Hansen forblev politisk aktiv i pensionisttilværelsen. Blandt andet var han med i “Netværk for demokrati og velfærd”, der arrangerede møder og demonstrationer med et bedre Danmark og en bedre verden for øje.
Sammen med nogle politiske venner brugte han også nogle år på at arbejde for etablering af et Mandela Center for fred og forsoning efter Nelson Mandelas opskrift. Det lykkedes imidlertid ikke at skaffe økonomi og politisk opbakning til centret.
Hardy Hansen var mangeårig læser af Arbejderen og en trofast støtte af dagbladet. I 2012 udtalte han i en artikel i Arbejderen:
– Det er godt, vi har Arbejderen. I 80’erne og 90’erne havde alle de store medier arbejdsmarkedsjournalister, som ikke lavede andet end at skrive om fagligt stof. Der var omkring 75 af dem. De havde tid til at deltage i en faglig kongres og få en dybdegående viden om, hvad tillidsmændene rundt omkring på landets arbejdspladser tænkte. Men i midten af 90’erne forsvandt de. I dag er det reelt ikke andre end Arbejderens journalister, som dækker det område, og avisen fylder det hul fantastisk godt ud.
Hardy Hansen bliver bisat torsdag 18. september klokken 13 fra Skoven Kirke ved Kulhuse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
