Kommentar
Vi lærte Thomas at kende, da han blev medlem af vores partiafdeling for en syv års tid siden, hvor han kom fra Nordsjælland.
Thomas var en af de stille eksistenser, der ikke gjorde så meget væsen af sig selv, men var altid venlig og imødekommende.
Ret hurtig blev han en velkommen gæst i vores hjem, hvor han elskede at diskutere politik og dele ud af sine oplevelser og erfaringer, især fra antifascistiske miljøer i Berlin og Napoli. Musikalsk nød han specielt punkrocken.
Thomas talte ofte varmt om sin familie, især hans døtres ve og vel lå ham på sinde.
Thomas var kok med en stor kærlighed til italiensk mad. Han har arbejdet i køkkenet på Rød Sommerlejr, lige som vores lokale partiafdeling har nydt godt af hans evner i køkkenet til støttefester med mere.
Selv om han for et par år siden fik konstateret begyndende muskelsvind, var Thomas altid parat til at give et nap med i praktisk politisk arbejde som at dele flyers ud, sætte plakater op eller gå på gaden med løbesedler. Den 15. maj var vi på gaden med opfordring til boykot af israelske varer, en aktion der skulle vise sig at blive Thomas’ sidste.
Thomas vil altid være husket og savnet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
