STARK bryder sympatikonflikt
Jeg tror, mange havde det som mig, da jeg fik en Messenger-besked om, at “Torben Fleckner er død”! Jeg måtte læse det både fire og fem gange, før jeg var sikker på, at jeg havde fattet det. Uforståeligt og lammende. Det gav slet ikke mening, og hvad med familien?
Desværre var det rigtigt. Han blev ramt af en blodprop i hjernen og gik herfra uden smerte.
Jeg kendte Torben tilbage til den tid, hvor vi var mange, der boede på Vesterbro, og der var gang i mange politiske initiativer. Vi både diskuterede og samarbejdede på kryds og tværs og fik rigtig mange ting op at stå. Særligt husker jeg de tilbagevendende 4. maj-demonstrationer i anledning af dagen for Danmarks befrielse i 1945.
Siden flyttede mange af os fra Vesterbro, men blot for at mødes i andre sammenhænge – på lægterne i BK Frem og ikke mindst i den faglige politiske kamp.
Hans skrappe pen og aktivisme virkede som det gevær, der var med til at gøre en forskel.
Torben bliver et af de mennesker, jeg kommer til at savne. Han havde en helt særlig evne til på den ene side meget roligt, til tider lidt underspillet, men på den anden side samtidigt meget insisterende at holde fast i, at vi kan finde sammen på tværs af politiske og faglige fraktioner, finde en fællesnævner, der gør os stærke. Torben var i det hele taget et ordentligt menneske, og derfor vandt han også så manges tillid.
Den norske arbejderdigter Rudolf Nilsen skriver i digtet “Bekendelse”:
Jeg kender en mening med livet
Det er i de navnløses hær
At kæmpe for arbejderklassen
Med tanke og sang og gevær.
Sådan var Torben, ydmyg men altid med tanke, sang og gevær til kamp for arbejderklassen. Ikke med det gevær, der dræber, tværtimod; med det gevær, som samler, skaber aktivitet og glæde. Hans skrappe pen og aktivisme virkede som det gevær, der var med til at gøre en forskel.
Jeg mindes hans deltagelse i den offentlige overenskomstkamp både i 2018, men også i 2021. I 2021 arbejdede han for, at der i BK Frem og arbejderklubben i Valby og Sydhavnens lokaler blev afholdt et fagligt aktivistmøde. Og ud over debatten så skulle mødet afsluttes med punktet “22.00 – 23.00: præsentation af BK FREM’s rom og gin med indbyggede smagsprøver”. Der skulle være plads til det hele. Det passede mig fint.
Torben elskede fodbold, men hans hjerteklub var arbejderklubben BK Frem. I en artikel om BK FREM, som han forfattede som en del af sin uddannelse til journalist, skrev han som indledning: “I den københavnske arbejderklub BK FREM forenes kærlighed og klassekamp i et kampråb, og melodien til Bella Ciao benyttes i en af klubbens mange sange. Regnbueflaget blafrer i vinden sammen med de blå-røde faner, og du er velkommen, uanset om du er iført jeans eller jakkesæt”. Så var tonen og fokus slået an. Utallige var hans “likes” og kommentarer i FB-gruppen “Paulis rødder”, BK Frems fangruppe.
Det er trist at skulle sige farvel til en god kammerat, som er gået bort i en alt for tidlig alder. Desværre kan man ikke som Jonatan og Tvebak i Astrid Lindgrens fantastiske fortælling “Brødrene Løvehjerte” mødes igen i Nangijala. Jeg tror ellers, Torben ville være med på den sammen med alle de andre kammerater. Men mindet om Torben vil altid leve i mit hjerte. Tak, kammerat.
Mine tanker går til Lene, Laurits og Villads, og jeg skal videregive deres ønske om at mindes Torben ved at sende et beløb til Boldklubben Frems Hjælpefond på MobilePay: 419254. Som Nicolaj Bentsen skriver: “Torben havde jo et bankende hjerte for både mennesker i nød og for fodbold”. Skriv i tekstfeltet: “i minde om Torben Fleckner”.
Æret være Torbens minde.
Læs Torbens artikel om BK FREM
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
