Fredsaktivister gør klar
Rolf voksede op i et hjem, hvor der kendtes til krig. Kort før krigens ende blev hans far indrulleret som pilot for Nazitysklands forbryderiske regime. Sorg over krig og flygtninge, had mod umenneskelige militaristiske regeringer, og en brændende nysgerrighed på årsager til krig og vold og på veje, og midler til at modvirke dem, blev kendetegnende for hele hans voksne liv.
Rolf havde en dobbeltkvalifikation: som forsker og politisk aktiv. Han var uddannet først i Vesttyskland og Vestberlin som politisk geograf med speciale i de materielle ressourcer og processer, så som geografisk koncentration og aktivitet af mennesker; forekomster, fordeling og udnyttelse af råstoffer og de tilsvarende miljøbelastninger; og uligheder, spændinger, konflikter og reguleringer, både på lokal plan i byplanlægning eller på national eller international plan i økonomiske, politiske og militære konglomerater.
Hans første og siden hen vigtigste inspirationskilder har været en nøje analyse i marxistiske baner af storkapitalens virke og de præcise empiriske fund af Club of Rome’s “Grænser for vækst” kombineret med Barry Commoners skelsættende forureningsundersøgelser i begyndelsen af 1970’erne.
Bidrog til tidsskrift om kritisk teori
Han kom til Danmark i 1972 for at møde Solveig efter længere tids brevudveksling mellem de to. Hvad der begyndte som en faglig udveksling om bysanering i Berlin, udviklede sig til deres livs store romance. De boede sammen de første år i København, hvor deres første søn, Peter, blev født i 1974.
I 1981 flyttede Rolf og Solveig til Aalborg, hvor Rolf lavede sin ph.d., og Jakob blev født i 1982. I 1984 flyttede de til Hvalsø. Her havde de mange gode år sammen som familie op gennem 80’erne og 90’erne med utællelige politiske og videnskabelige aktiviteter, før og efter børnene var flyttet hjemmefra.
Rolfs videnskabelige hjemsted var nok Karl Hermann Tjadens økologiske tilgang til “Menneske – samfundsformation og biosfæren” og gruppen af marxister omkring Wolfgang Haugs tidsskrift “Das Argument” og Instituttet for kritisk teori (InkriT), der udgiver Marxismens historisk-kritiske Ordbog (HCDM).
Her har Rolf siden slutningen af 90’erne, gennem sine bidrag som kritisk kommentator af talrige udkast til de indtil videre mange hundrede opslagsord, medvirket til, at ordbogen blevet et “århundredværk” (Oskar Negt) med virkning langt ind i det 21. århundrede og på alle verdens kontinenter. Hans eget store opslagsord geografisk materialisme indeholder summen af hans originale økologisk-historiematerialistiske tænkning.
Det lykkedes Rolf at overføre den gamle disciplin geopolitik med rødder i det 19. århundredes britiske og tyske imperialisme ind i en moderne historiematerialistiske ramme.
Således gav hans sidste store undersøgelse “Military-Industrial Interactions in and Between Germany and the United States: Combining Spatial and Time Scales” en analyse af den materielle basis for magtforskydningerne mellem Storbritannien, Preussen og USA i løbet af 18- og 19-hundredtallene med fokus på sammenfletning af ganske forskellige processer med indbyrdes stærkt afvigende karakteristiske tider af forandring: de materielle processer af energiudbytte med ændringer i teknologier, uddannelser og herskabsstrukturer.
Ganske særligt for Rolf var hans åndelige overskud til at holde fast i en gang for rigtig-erkendte principper og samtidig at være åben for nye, modsigende argumenter. Polemik og rethaverisk opførelse var fremmed for ham. Næsten tværtimod vækkede det altid hans særlige teoretiske interesse at finde ud af, hvordan en mindre nuancering af synsvinkler kan føre til ganske forskellige handlingsanvisninger.
Denne grundlæggende holdningsmæssige impuls i hans personlighed var også drivkraften bag hans aktivitet som oversætter og formidler af tysk marxistisk filosofi og samfundsvidenskab med særlig fokus på antimilitarisme. (Wolfgang Fritz Haug: Det praksisfilosofiske blik fra neden. SFAH’s skriftserie nr. 61, Kbh. 2023 og Peter Wahl: Krigen og Venstrefløjen. Solidaritet, Kbh. 2024).
Anti-krigs-aktivisme
I de år, hvor Rolf var ansat på RUC, viste han store organisatoriske evner, både som studieleder for den samfundsvidenskabelige basis-(nu bachelor-)uddannelse, og som – succesrig, helt frem til en højesteretsafgørelse – forkæmper for de prekært ansatte universitære hjælpekræfters og eksterne lektorers rettigheder.
Sit store personkendskab og overblik kom til gode diverse fredsinitiativer, der tog udgangspunkt i en “krigsgruppe” af studerende og forsker på RUC, der beskæftigede sig med hovedemne “Krigens ny karakter og offentlighedens nye kvalitet” (formuleringen fra Ib Martin Jarvad og Sussi Booss-Bavnbek) og tilsvarende akademiske aktiviteter i anledningen af “Desert Storm” 1991, Kosovo-krigen, Afghanistan-krigen og Irak-krigen.
Rolf var en meget kærlig og omsorgsfuld ægtemand. Da Solveig fik kræft i 10’erne, var han ved hendes side for hende helt til den hårde afslutning på hendes liv i 2019.
Politisk var de sidste par år særdeles hårdt for ham: Ham, der som ung i 1950’erne delte positive forventninger, der var udbredt især på den tyske venstrefløj for socialistiske tanker og eksperimenter i Israel, skulle se sine sidste drømme briste ved Israels militærs ødelæggelser og formodede forbrydelser i Gaza.
Lige så smerteligt måtte det have været for ham at følge det igangværende sammenbrud af store antimilitaristiske traditioner i næsten alle NATO-lande. Der var rigelig grund til bitterhed. Men bitterhed var ikke Rolfs sag: Med stor glæde fulgte han den igangværende udformning af en multipolar verdensorden med betydelige fremskridt, der viste sig især uden for NATO-alliancen, for eksempel i BRIKS-landene og andre stater i det såkaldte globale syd. Han forstod dobbeltheden i vores dystert bevægede tid, der samtidig åbner for nye potente og progressive bevægelser.
Nu trøster vi os ved, at han får hvile ved siden af Solveig på Hvalsø Kirkegård.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
