Mindeord
Jørn Andersen, eller ”Jørn Ørn”, som han kærligt blev kaldt på grund af sin store viden og indsats, er død. Han faldt om på gaden i Brønshøj, og genoplivning kunne ikke redde ham. Vi har dermed mistet en god kammerat og ven alt for tidligt. Jørn blev 69 år.
Jørn havde ikke været aktiv i revolutionær politik i nogle år op til sin død, men før den tid havde Jørn været et helt centralt medlem af Internationale Socialister og var medlem fra 1984 til dags dato.
Jørn Lykke Andersen blev født i 1956 på en gård lidt uden for Glejbjerg, en lille landsby midt mellem Kolding og Esbjerg, lidt nord for E20. Her voksede Jørn op, trygt og godt med sine forældre og to yngre søstre. Han gik på Højmarksskolen i Holsted, en lidt større by, gennem 60’erne.
Jørns politiske vækkelse
Jørn blev interesseret i politik i begyndelse af 70’erne og meldte sig ind i Retsforbundet. Sikkert det mest radikale på de egne på den tid. Han viste allerede dér sit politiske potentiale ved at blev valgt til hovedbestyrelsen i Retsforbundets Ungdom. Men Jørn bevægede sig hurtigt mod venstre og blev socialist og tilsluttede sig Venstresocialisterne (VS), som så mange unge ikke-stalinistiske socialister dengang sidst i 70’erne.
Jylland var højborg for den faglige opposition mod VS’ bevægelse til højre, og Jørn blev tiltrukket af Faglig Fællesliste (FFL), hvor kimen til det kommende Internationale Socialister befandt sig.
Efter endt folkeskole flyttede han hjemmefra og gennemførte gymnasiet i Grindsted. Derefter blev han elektronikmekanikerlærling på Bang og Olufsen (B&O). Senere flyttede Jørn til Aalborg. Her var der en større venstrefløj, som han kunne boltre sig i, og han blev hurtigt en af de ledende kræfter i VS og FFL der.
På B&O lærte Jørn kunsten både at være en god arbejdskammerat og samtidig at kunne argumentere for sin politiske holdning. Denne arbejdspladsopdragelse fulgte med ham gennem hele hans politiske liv. Evnen til at være med sammen med andre, men samtidige have en kant til deres holdninger og holde fast på sin egne.
Da diskussionerne i FFL om at forlade VS eller ej spidsede til, stod Jørn på den fløj som i 1984 gik ud og dannede IS. Da det skete, skulle han lige have lidt tid til at overbevise de andre i Aalborg om rigtigheden af at gå. Han var jo en sindig jyde! Og den tid han brugte til at overbevise folk var godt givet ud. IS fik en bastion i Aalborg og spillede en ikke-ubetydelig rolle i påskestrejkerne i 1985. Samtidige var Jørn personligt begyndte at slå rødder, da han i 1984 dannede par med Dorte Lange, og de fik to børn Anne (1986) og Sonja (1989).
Politiske evner
Jørns evne til at give sig tid til at diskutere med folk, mange gange og til ud på de små timer, kendetegnede ham. Det var også denne evne, som gjorde, at han var eminent til at bygge op både internt i IS, men også bredere i bevægelserne.
Jørns indsats i opbygning af bevægelsen mod Irak-krigen i 2003 var nok højdepunkt i hans politiske virke. Han var på dette tidspunkt flyttet til København (1996), da IS centralt havde brug for hans kræfter og lederevner.
Jørn, som nu havde base i Brønshøj, var en af dem, der tog initiativ til gruppen “Ingen Krig Mod Irak”. Han var både med til at danne en antikrigsgruppe i bydelen og sad i den landsdækkende styregruppe, der byggede op til den største antikrigsdemonstration i Danmark siden Vietnam-demonstrationerne i begyndelsen af 70’erne. 30.000 marcherede i København mod Fogh-regeringens opbakning til dansk deltagelse i den illegale Irakkrig. De over 100 lokale grupper var rygraden i bevægelsen “Nej til Krig”, som i samarbejde med andre på venstrefløjen producerede en landsdækkende avis og i nogle år var en levende bevægelse mod krig. Jørn var en uvurderlige aktør i denne bevægelse.
Ligeledes spillede Jørn en helt central rolle i at organisere aktiviteter omkring klimatopmødet, COP15, i København i 2009. Ikke mindst demonstrationen Global Day of Action som samlede 100.000 deltagere. Jørn havde som mødeleder i forberedelsesgruppen op til COP15 opgaven at holde sammen på både radikale klimaaktivister og mere mainstream klimaorganisationer. Jørns samlende instinkter, og hans politiske forståelse af enhedsfrontarbejdet, betød, at han kunne holde sammen på både bredden og radikaliteten. Til sidst kom de socialdemokratiske fagforeninger også med. Protesterne ved COP15 var de største, vi dengang havde set, og blev et vendepunkt i klimabevægelsen – også internationalt.
Men Jørn var ikke bare en god faglig aktivist (han blev også tillidsmand for teleteknikerne i forløberen for YouSee, TDC), bevægelses- og partiopbygger. Han var også en fremragende marxistisk teoretiker og formidler af teori. Et af en af hans sidste politiske bidrag var en serie i avisen Socialistisk Arbejderavis, som hed “Socialisme for begyndere”. På meget få linjer kunne Jørn forklare komplekse tanker og modsætninger i en simpel prosa, som gav mening. Artikelserien er senere udgivet som pjece under samme navn.
Den personlige Jørn
Personligt var Jørn introvert. Han kunne virke sky og svær at kom nær. Men under denne ydre fremtoning var der en bundsolidarisk og kærlig mand. Jørn kunne ikke bare tale om politik, selv om det var hans fortrukne emne, men han kunne også give værdifulde indsigter til venner og familie, hvis de havde brug for råd og samtale. Og selv om de sidste år af hans liv ikke var nogen dans på roser, hverken fysisk eller mentalt, så blev man ikke skuffet, hvis man gav sig tid til at finde Jørn frem igen.
I manglen på aktivt politisk virke genfandt han sin lyst til at cykle og sin passion for teknik. I de sidste par år af hans liv, da sygdommen ikke var så present, begyndte han at cykle rundt på Sjælland. Og så købte han en motorcykel, hvilket var en af hans ungdoms passioner, så gamle kammerater fik besøg af en motoriseret Jørn.
Vi, både i Internationale Socialister og i IST (International Socialist Tendency), hvor han bidrog til de internationale møder, der blev holdt hvert år, har meget at takke Jørn for. Han bidrog med så meget og ofrede så stor en del af sit liv til den revolutionære bevægelse. Der findes ikke mange af Jørns slags. Det har været et privilegie at kende ham, for nogle af os gennem rigtig mange år. Vi kommer til at savne Jørn.
Han var ikke sentimental. Han ville sige til os, hvis han kunne, som Joe Hill sagde i sine sidste ord til kammeraterne i IWW, før han blev hængt:
“Spild ikke tid på at sørge – organiser!”
Æret være hans minde.
Jørn bliver bisat onsdag den 3. december klokken 12 fra kapellet på Bispebjerg Hospital, Ebba Lundsvej 52A, 2400 København NV.
Familien håber at se så mange som muligt til afskeden med Jørn.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
