Læserbrev
Den kommunistiske bevægelse har mistet en principfast og loyal klassekæmper ved Anton Nielsens død.
Anton Nielsen brugte sine sidste år på at se tilbage og formidle sin store viden om arbejderklassens kampe. Det blev til flere bøger, “Som bølger af hav”, så vores fælles viden ikke gik tabt. For nye unge kammerater er det en vigtig viden og oplysning og for ældre kammerater en levende historieskrivning, som de selv var en del af. Anton gjorde sit til at modvirke magthavernes forsøg på at skrive de revolutionære ud af historien.
Men alt det arbejde forhindrede ham ikke i samtidig at se fremad, når det gjaldt samling af kommunisterne i Danmark. Meget tidligt begyndte samarbejdet mellem redaktørerne for Kommunist, Anton Nielsen, og Arbejderen, Lotte Rørtoft-Madsen.
Trods tidligere tiders uenigheder så Anton altid fremad. Tiden var ikke til småkævl.
I årtier arbejdede Anton sammen med gamle og nye kammerater, uanset hvor de var organiseret.
Det var i Horserød-Stutthof Foreningen, i kampen mod EU eller kontakten til hans gamle murerkollegaer og kammerater i fagforeningen.
Så længe bentøjet holdt, mødte Anton troligt op til Arbejderens indsamlingsfester og deltog altid ivrigt i diskussionerne, hvor kommunisterne mødtes.
Bag al arbejde og aktiviteterne var Antons håb en samling af kommunisterne, så vi stod stærkt mod krig og oprustning.
Trods tidligere tiders uenigheder så Anton altid fremad. Tiden var ikke til småkævl. Enhed både i den kommunistiske bevægelse og i de kæmpende bevægelser var altid en mærkesag.
Da Anton blev dømt til fængsel for sin støtte til FARC og palæstinensernes kamp sammen med Fighters+Lovers, var det med ordene: Når uret bliver til ret, er modstand en pligt.
Den kamp vil vi i Antons ånd videreføre.
Æret være Antons minde.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
