Den myreflittige kemiker og fredsaktivist John Scales Avery døde den 4. januar efter lang tids sygdom.
John Scales Avery (f. 26. maj 1933), var teoretisk kemiker, lektor i kemi, ved Københavns Universitet (1986-2003). Han er kendt for sine mange bøger og forskningspublikationer inden for kvantekemi, termodynamik, evolution, videnskabshistorie, fred, etik og sociale bevægelser. Videnskab og samfund var temaer, der gik igen i Johns mange introduktioner til undervisningsemner, som han publicerede til gratis anvendelse. Der er næsten 300 bøger og artikler af John i det danske Fredsakademi.
Johns bog fra 2003 ‘Information Theory and Evolution’ fremlagde det synspunkt, at fænomenet liv, herunder dets oprindelse, evolution, såvel som menneskets kulturelle evolution, har sin baggrund inden for områderne termodynamik, statistisk mekanik og informationsteori.
Siden 1990 var John formand for den danske nationale gruppe af Pugwash Conferences on Science and World Affairs. I 1995 modtog denne gruppe Nobels fredspris for deres indsats for fred. Mellem 2004 og 2015 var John også formand for Det Danske Fredsakademi. Han fungerede også som teknisk rådgiver for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, 1988-1997.
I 2021 publicerede John selvbiografien 67 Years in the Peace Movement
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.