Kommentar
Jeg lærte først Per at kende for cirka 10 år siden. Jeg ville gerne have kendt ham i mange flere år. Men tak skal han have for alt det, han bidrog med i den tid, vi mødtes og samarbejdede.
Per Hørning blev født den 13. juli 1943 og døde 5. oktober 2024.
Det var vel ikke uventet, idet hans helbred havde været dårligt i mange år. Gentagne blodpropper som for ni år siden førte til amputering af det ene ben fra knæet. Det medførte, at den ellers aktive Per i for høj grad blev bundet til kørestol og hjem.
Per Hørning var kommunist og var organiseret i langt den største del af sit liv. I DKP. Senere i Enhedslisten, hvor han i en årrække energisk, ideologisk og praktisk rejste kritik af den politiske linje, som Enhedslisten er slået ind på. Det førte til, at han tidligere i år meldte sig ind i Kommunistisk Parti.
Som ung blev han uddannet typograf. Ad veje, som jeg ikke kender, endte han med i sit eget firma at lave layout på bøger, blade, pjecer og bannere. For fagbevægelsen, for partiet, for Enhedslisten og for Dansk-Cubansk Forening.
Han havde mange kontakter i den grafiske verden, herunder en pudsig aftale om hvert år at producere sin egen mega-årskalender i et eller to eksemplarer. Blandt de inkluderede mærkedage var barnebarnet Victorias fødselsdag den 18. april.
Det var omkring Cuba og Cubabladet, jeg lærte Per at kende og kom til at arbejde sammen med ham – og kom til at udvikle, hvad jeg er glad for at kunne kalde et venskab. Alle dem, der har læst Cubabladet de seneste 10 år, vil forstå, hvorfor vi var glade for Pers arbejde.
Jeg tror aldrig bladet har været så flot og helstøbt. I et layout der fik flere til at få lyst til at læse artiklerne og nyde billederne.
Også bannere, løbesedler og hæfter fik et løft. Og Per var effektiv, der kom noget fra hånden. Også en håndfuld bøger layoutede han for Dansk-Cubansk Forening. I september måned i år arbejdede vi sammen om det nummer af bladet, der netop er udsendt. Men Per havde ondt og koncentrationen svigtede. Da bladet var klar til tryk, sagde Per, at det var hans sidste layoutopgave. Vi måtte finde en anden. Vi aftalte at holde forbindelse, og jeg så ham en gang mere inden det triste budskab om hans død.
Pers arbejdsværelse og stuerne, han delte med hustruen Annedorte, er fyldt med bøger: historiebøger, skønlitteratur, politisk litteratur i metervis. På køkkenbordet lå hver dag Politiken, Information og Arbejderen…. Indtil Arbejderen stoppede papirudgaven.
Der var altid tid til en snak – om sommeren nogle gange i haven, som han plejede sammen med Annedorte, mens de tre høns gik og klukkede i deres bur.
”Man skal læse Lenin hver dag”, var et hyppigt udsagn fra Per. Det gjorde han selv, og fandt i dét en stor inspiration til at arbejde med ideer til og tanker om, hvad der kan og bør gøres i dag for at skabe en bedre verden – på sigt et socialistisk samfund.
Det skal han huskes for.
Æret være Per Hørnings minde.
Bisættelsen foregår i familiens regi.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
