Udtalelse
En af Arbejderens gode venner, historiker Gerd Callesen, døde den 9. november i Wien – dagen før han ville være fyldt 83 år.
Han bidrog gennem mange år med historiske artikler til Arbejderen – ikke mindst om MEGA – et internationalt projekt om at udgive Marx’ og Engels’ samlede efterladte skrifter og manuskripter på originalsprogene.
Gerd Callesen brændte for arbejderbevægelsens historie, og var forfatter til en række artikler og bøger.
Efter sin pensionering flyttede Gerd Callesen sammen med sin kone til Wien, hvor deres datter boede. Her var klimaet også bedre end i Danmark, mente Gerd. Det ændrede dog ikke noget ved vores samarbejde, som fortsatte, så længe han havde kræfterne til det.
Marxisme
Gerd Callesen stammede fra Sønderjylland. Han blev født i 1940 i Aabenraa – “et sted og en tid præget af nationale og politiske modsætninger og ligheder”, som han selv sagde det i et interview til Arbejderen i 2012.
Hans forældre kom til at præge ham med både et socialt og politisk engagement: “Hjemmefra fik jeg det sociale engagement med, men forstod senere, da jeg som student kom i kontakt med SDS, de tyske socialistiske studenter, og flere marxistiske universitetslærere, at socialt engagement ikke er nok, der kræves også politisk handling. Jeg blev som ung overbevist om, og denne overbevisning er blevet bestyrket af min forskning og andre erfaringer, at marxismen er det bedste analytiske redskab til at forstå og beskrive verden”, sagde han videre.
Historie var hans yndlingsfag i skolen, og det studerede han på både danske og tyske universiteter. Han afsluttede sin studietid i 1970 med en afhandling om samarbejdet og modsætningerne mellem den danske og den tyske arbejderbevægelse i det sønderjyske spørgsmål.
Efterfølgende blev han ansat som forskningsbibliotekar ved Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, hvor han var ansat frem til 2002.
I 1970 var han med til at stifte Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie (SFAH) og var fra 1971 til 1974 hovedredaktør af Årbog for Arbejderbevægelsens Historie, siden for Meddelelser om Forskning i Arbejderbevægelsens Historie/Arbejderhistorie. Herefter var han fortsat anmelder af især internationale (inklusive sønderjyske) og bibliografiske afhandlinger.
MEGA
Det var netop i den egenskab, vi her på Arbejderen havde et rigtig godt samarbejde med Gerd Callesen. Utrættelig skrev han anmeldelser og artikler, hver gang der var udkommet en ny bog i MEGA-serien (Marx/Engels Gesamtausgabe).
Han var med i den videnskabelige kommission, som stod bag MEGA, og var blandt andet redaktør af udgivelsen af 405 breve fra Friedrich Engels’ brevkorrespondance i perioden fra oktober 1889 til november 1890. Det endte med at blive det eneste MEGA-bind, han ikke selv har anmeldt i Arbejderen.
Det var ikke altid nemt for Gerd at omsætte videnskabelige artikler til avissprog, men han gjorde sig umage og var altid interesseret i mine kommentarer og overvejelser.
Kvindelige pionerer
Gerd Callesen brændte for arbejderbevægelsens historie og var forfatter til en række artikler og bøger om dansk og international arbejderbevægelse.
I 2012 var han initiativtager til en serie artikler i Arbejderen om arbejderbevægelsens kvindelige pionerer, hvor han ikke kun selv skrev, men også fik nogle af sine kollegaer til at bidrage. Det blev til fine portrætter af Olivia Nielsen, Nina Bang, Eleanor Marx, Anna Mosegaard med flere.
“Arbejderklassen… har krav på, at dens historie beskrives med samme grundighed og forsøg på korrekthed som alle andre klassers – bøndernes, borgernes og adelens”, understregede Gerd Callesen.
Videre sagde han om de kvindelige pionerer:
“Det er denne samme type argumentation, der ligger bag forsøget på at give de kvinder, der spiller og har spillet en mere eller mindre fremtrædende rolle i arbejderbevægelsen, den fremstilling, de har fortjent og fortsat fortjener.”
Så smukt kan det siges. Tak for alle artiklerne, Gerd. Æret være dit minde.
Se også Socialistisk Biblioteks Tidslinje 9. november 2023 med nekrologer og udvalgte artikler af Gerd Callesen online.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
