Baggrund
Vi har mistet en god kammerat og et menneske med et engagement, som har været guld værd for de, som var en del af hans vennekreds, aktiviteter samt havde en glæde ved at have Anders med på deres hold. Anders gjorde altid sit allerbedste og sprang aldrig over, hvor gærdet var lavest.
Anders Kristensens politiske interesse blev vakt i slut 60’erne i bølgen af ungdomsoprøret, som nåede til den politiske bevidsthed, som fulgte med. Han blev engageret i Vietnam-bevægelsen, Venskabsforeningen Danmark – Den Demokratiske Folkerepublik Korea, som han senere blev mangeårig formand for og stolt og som mentor gav videre til ungdommen.
Anders Kristensen var marxist og kommunist og en god kammerat, som altid var til rådighed, og som holdt fast på sine holdninger i medgang og modgang og altid med en positiv indfaldsvinkel – også med de han ikke var enige med. Ved hans død var han medlem af (cirka) 21 foreninger og stillede altid op. Hans store engagement lå dog hos Pensionisternes Kulturforening af 1965, hvor han som formand gjorde en formidabel indsats i en af arbejderbevægelsens mest levende ældreforeninger. I Horserød-Stutthof Foreningen hvor han ligeledes var uundværlig og som kasserer i kulturtidsskriftet Antifascistisk Forum. Anders kan ikke erstattes, men vi kan alle forsøge at efterleve hans høje menneskelige standard, kammeratskab og arbejdsomhed.
Det var en gave at have ham med på holdet.
Anders var maskinarbejder, blev student og arbejdede i mange år som socialrådgiver og ikke mindst af alt tovholder og konstant i bevægelse i småt og stort, og hans positive samarbejdsevner smittede af på alle, han var i kontakt med.
At rejse og til tider planlægge rejser eller arrangementer med Anders var en glæde og tryghed. Intet blev overladt til tilfældigheder – alt blev i samarbejde planlagt til mindste detalje, og det var Anders god til. Anders havde altid sat sig ind i rejsernes muligheder. På en rejse med Horserød-Stutthof Foreningen med formål at besøge KZ-Stutthof blev der selvfølgelig også en dag på “egen hånd for deltagerne”. Der havde Anders på eget initiativ fundet frem til seværdigheder i Gdansk, fundet bustider og hvorfra diverse busser havde afgang, priser, gode frokostrestauranter og et væld af muligheder for deltagerne ud fra interesse, hvordan de kunne tilbringe dagen. Sådan var Anders.
På en anden rejse ville han gerne se godset Ostachewo, hvor nogle Stutthof-fanger efter befrielsen tog ophold. Anders drog med enkelte andre dertil og fandt ud af, at det var privat ejendom og derfor ikke muligt at se, og de blev mødt med vagter og schæferhunde. Det var ikke en mulighed at give op, så de få gik rundt om godset og fandt, at et lille hegn kunne forceres, og på trods af viden om vagterne fik han et lille kig på godset.
På vores tur til Polen i 2005 havde Anders fået et besøg på godset med i det, vi skulle se og på trods af privat ejendom.
Anders gennemlæste alt, og uanset hvem som skrev, eller hvilke mails han fik eller informationer, vidste alle, at han havde læst det og til mindste detalje havde små kommentarer. Det var en gave at have ham med på holdet.
En af Anders’ sidste store kampe var protest mod ghettoloven, som han og Ulla personligt blev ramt af. De boede i det meget velfungerende bofællesskab for ældre i Mjølnerparken, som omfattede to opgange samt et stort fællesrum med mange fællesspisninger og andet, som gav dem rigdom i dagligdagen.
På trods af kampen blev de alle tvangsforflyttet og spredt for alle vinde – en skamplet på de, som gennemførte tvangsforflytninger over hele landet.
Bente Møller fra BR: “Jeg havde Anders som medarbejder, da jeg var børnefamilieteamchef på Nørrebro.
Han var en dedikeret socialrådgiver på børne-/familieområdet, som havde styr på lovgivning, de administrative krav samtidig med et klart sigte om at finde den bedste løsning for dem, det handlede om og en god kollega med fed humor.
Han havde et stærkt engagement i løn- og arbejdsforhold, som betød aktivt arbejde på den faglige front og førte til. at han blev formand for Københavns Kommunes socialrådgiverforening, altså fællestillidsmand for mere en 500 kolleger”.
Anders vil blive savnet som menneske, kammerat og fornøjelsen at arbejde sammen med ham.
Vores tanker går til Ulla og børnene. Æret være hans minde.
Bisættelsen
Det er med stor sorg, at vores kære Anders, kæreste, far, morfar, farfar og ven gik bort søndag den 4. august. Bisættelsen vil finde sted i kapellet på Vestre Kirkegård torsdag den 15. august klokken 13:00 med efterfølgende gravøl ved en mindestund. Når rustvognen kører væk fra kapellet, vil der være et lille kørende cykeloptog efter rustvognen. En tur på cirka 500 meter, så tag din cykel med, hvis du også ønsker at deltage i optoget. Alle er velkomne. (Kilde: besked på Facebook).
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
