Stop investeringer i våben
Til den årlige samling af EU-ambassadører holdt kommissionsformand Ursula von der Leyen en tale. I talen varslede hun det, som kun kan beskrives som en ny åbenhed fra EU-toppen: Nemlig at EU skal være en supermagt, som kan agere uden hæmninger i verden.
Flere penge til militær og forsvar, som hun endda understregede ikke kun skulle bruges til territorialforsvar, flere beslutninger i EU uden vetoregler og et EU, som ikke sætter respekten for international lov over sine egne imperialistiske ambitioner.
– Europa kan ikke længere være forvalter for en gammel verdensorden, en verden som er forsvundet, og som ikke vil vende tilbage, lød det fra von der Leyen.
Dermed tager hun endnu et skridt i retningen af det, som EU’s ledere ellers altid benægter er ved at ske: En føderal EU-stat, hvor Unionen står over alle former for national selvbestemmelse. Hvor store monopoler får råderet over den politiske udvikling, om medlemslandene kan lide det eller ej!
Blandt andet på forsvarsområdet, hvor EU for nyligt blev enige om at tage et fælles lån på svimlende 800 milliarder euro til yderligere oprustning. Her mener von der Leyen, at der skal mere til.
– For at fremme fred i dagens verden må Europa kunne udstråle magt, kunne afskrække […] Sagt med mere simple ord, vi må investere i midlerne til at beskytte vores territorium, økonomi, demokrati og levevis […] I alle vores aktiver og politikker er vi nødt til at indtænke sikkerhedshensyn, sagde kommissionsformanden.
Kravet om, at Danmark skal ud af EU, er stadig skræmmende relevant, derfor må den kamp også stå centralt i fremtiden, særligt lige nu, hvor kommissionsformanden så åbent drømmer om at fjerne landenes ret til selvbestemmelse.
Men beslutningerne om, hvor og hvordan alt det her fremtidige militære isenkram skal bruges, må også forsimples, hvis man spørger von der Leyen. I dagens EU er al udenrigspolitik baseret på konsensusafstemninger. Hvis et enkelt land siger nej, så kan politikken ikke gennemføres.
Derved beskyttes de enkelte landes egen suveræne ret til at bestemme deres udenrigspolitik, så de ikke hives med i konflikter eller andet, som strider mod deres interesser. Senest har Ungarn som eneste land blokeret for at give Ukraine et lån på 90 milliarder euro, da det ville stride imod deres egen udenrigspolitiske linje.
Det princip, den beskyttelse af landenes selvbestemmelse vil kommissionsformanden have gjort op med. I talen understreger hun, at EU’s beslutningsprocesser er formet “i en verden af multilateralisme og global stabilitet”, som ikke længere passer til den verden, vi ser i dag.
Mellem linjerne: At de enkelte landes ret til at bremse politiske tiltag, de er uenige i, er en forfejlet måde at handle på, og at EU skal kunne tage beslutninger selv – uden om medlemslandene.
Af andre ting i talen, som er værd at nævne, er det fuldstændige fravær af fordømmelse af USA og Israels ulovlige angreb på Iran og ønsket om hurtigt at få indlemmet Ukraine og Balkanlandene i Unionen, koste hvad det vil.
Men den grundlæggende pointe bag hele talen er, at EU vil have mere magt, at EU vil tage flere beslutninger hen over hovedet på de enkelte lande, og at EU ønsker at gå videre med opbygningen af en egentlig EU-stat.
Det ville være en katastrofe uden lige for befolkningen i EU, hvis det ønske blev indfriet. Beslutningsprocesserne ville forsvinde fra folkets hænder og i stedet blive lagt hos monopolernes lobbyister og den hær af bureaukrater, som er i EU.
Det må og skal modstås. EU-modstanden har måske sværere kår i disse år, end den længe har haft, men det betyder ikke, at den er mindre nødvendig.
Kravet om, at Danmark skal ud af EU, er stadig skræmmende relevant, derfor må den kamp også stå centralt i fremtiden, særligt lige nu, hvor kommissionsformanden så åbent drømmer om at fjerne landenes ret til selvbestemmelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
