Tilbage i 1980’erne var det ikke noget unormalt at se fagforeninger kalde på fred. Store forbund som SiD, i dag en del af 3F, havde endda slogans som lød: “Hvad skal vi med gevinsterne i arbejdskampen, hvis vi taber kampen for freden?” Der var faktisk en hel organisation til formålet, nemlig Fagbevægelsen for Fred.
Organisationen arbejdede for at samle hele fagbevægelsen omkring målene fred, afspænding og modstand mod atomkrig. Ser man på fagbevægelsen i dag, så lyder den slags aktivisme nærmest som en utopi.
Faglige organisationer som Danmarks Lærerforening, BUPL og Dansk Sygeplejeråd har alle udtalt, at de ville acceptere en krigsskat på danskerne for at finansiere yderligere oprustning. Endda Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har udtalt det samme.
De vil selvfølgelig gerne have, at det ikke er deres egne medlemmers skatteprocent, som skal stige. Men kampen mod oprustning generelt ser ud til at være opgivet på forhånd. Fagbevægelsens top støtter fuldt og fast op om de mange milliarder til våben, så længe deres medlemmer ikke skal betale.
For at finde nogen i fagbevægelsen, som tør tage kampen op mod den endeløse oprustning, skal man ned på græsrodsniveau. Fagligt aktive fra både det offentlige og private arbejdsmarked har påbegyndt en underskriftsindsamling – mod krig og oprustning og for fred og velfærd.
Der er brug for en aktiv fagbevægelse i dagens Danmark, hvor det til tider virker, som om ingen tør tale den massive oprustning imod. En fagbevægelse, som nægter at lade sig vikle ind i krigens ødelæggende logik, men nådesløst kritiserer og udfordrer den.
I teksten på underskriftsindsamlingen, skriver de fagligt aktive blandt andet, at “Milliarderne ruller til oprustning. Den danske regering omlægger til krigsøkonomi og truer med en egentlig krigsskat, hvor skattekroner skal gå til krudt og kugler i stedet for kollektiv velfærd.”
Der er altså stemmer i fagbevægelsen, som ikke hovedløst accepterer oprustningens logik. Stemmer som vil fred og penge til velfærd, ikke til store våbenvirksomheder. Det fortjener al mulig støtte. Det er for vigtig en sag til, at kun systembevarende folk i toppen af fagbevægelsen skal have lov til at lægge linjen.
Ligesom Fagbevægelsen for Fred gjorde det i 80’erne, må fagligt aktive og fredselskende mennesker stå sammen imod krigshysteriet, fordi uden fred kan arbejderklassen kun tabe.
Der er brug for en aktiv fagbevægelse i dagens Danmark, hvor det til tider virker, som om ingen tør tale den massive oprustning imod. En fagbevægelse som nægter at lade sig vikle ind i krigens ødelæggende logik, men nådesløst kritiserer og udfordrer den.
Særligt når krigen stadig raser i Ukraine, når statsministeren udtaler, at fred kan være farligt, og 50 milliarder ekstra til oprustning kan dukke op, nærmest ud af den blå luft. Det øger blot spændingerne i verden og kan føre til endnu flere og større konflikter mellem verdens lande.
I den farlige situation er det vigtigere end nogensinde at tale fredens sag.
Derfor opfordrer Arbejderen alle til at skrive under på underskriftsindsamlingen. Det er lige meget, om man er fagligt aktiv eller ej, så længe man vil kæmpe for fred og velfærd – ikke bomber og krig.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.