Vinterpause i overenskomstkonflikt
Den 9. august 1945 kastede USA en atombombe over byen Nagasaki i Japan.
75.000 mennesker blev dræbt øjeblikkeligt. Tre dage forinden havde en anden atombombe dræbt omkring 70.000 i Hiroshima.
Inden udgangen af 1945 nåede dødstallet op mod en kvart million mennesker i de to byer.
Det var første og foreløbigt eneste gang verden har oplevet det mest forfærdelige masseødelæggelsesvåben, mennesket har skabt.
Men bomberne over Japan kom til at definere en verdensorden vi stadig lever under.
Bombningerne var ikke tilfældige. USA`s præsident Harry S. Truman brugte bevidst bomberne mod civilbefolkningen i et langsigtet strategisk øjemed, hvilket blot gør udåden endnu mere umenneskelig.
Japan var reelt slået inden bomberne. Amerikanerne konkluderede selv efter krigen, at Japan med sikkerhed havde kapituleret inden den 1. december 1945.
Men USA ønskede at teste det frygtelige våben i praksis. Samtidig ville man sende en klar besked til Sovjetunionen og andre opsætsige kræfter, at USA ikke var bange for at bruge A-våben.
En domstol fastslog i 1963 at angrebet var en krigsforbrydelse.
I tiden efter 2. verdenskrig satte de sejrende magter sig i spidsen og satte gang i et våbenkapløb uden lige.
Den dag i dag har både USA og Rusland hver over 6.000 atomsprænghoveder. Frankrig, Kina og Storbritannien har hver flere hundrede. Det er de stormagter, der har givet hinanden lov til at have atomvåben.
Derudover er der generel enighed om at Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea har atomvåben.
Hvorfor, kan man med god grund spørge, skal stormagterne have mulighed for at splitte kloden ad adskillige gange med de grusomme A-våben? De kan ikke engang undskylde det med Den Kolde Krig længere.
Atomalderen er ikke forbi, selv om vi ikke taler om den. Japanerne har aldrig fået en undskyldning. Våbenindustrien og de førende magter med USA i spidsen ruster stadig op med det formål at true fjender og konkurrenter, ikke mindst lande med befolkninger, der ikke ønsker at danse efter stormagternes pibe. Metoderne er mangfoldige, men atommagterne holder fast i deres arsenal af ødelæggende våben.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
