Pirateri på åbent hav
“Ja, vi har et ansvar for at gøre det.”
Det var beskeden fra USA’s præsident Joe Biden, da han for nylig blev spurgt, om USA er “klar til at forsvare Taiwan, hvis der skulle komme et angreb fra Kina”.
De seneste uger har budt på en kraftigt optrappet krigsretorik fra USA’s side over for Kina. I denne omgang er det Taiwan-kortet, der smides på bordet i en farlig leg med verdensfreden.
USA’s leg med ilden er ekstremt farlig, ikke blot for freden i området omkring Det Sydkinesiske Hav, men for verdensfreden.
Onsdag i denne uge bekræftede en taiwanesisk leder for første gang officielt, at USA i al hemmelighed har udstationeret militærpersonale på Taiwan. Det var Wall Street Journal, der for en uges tid siden bragte nyheden om, at et antal amerikanske specialstyrker i et års tid “i al hemmelighed har opereret i Taiwan for at træne militære styrker dér”.
Hverken Pentagon eller Taiwan be- eller afkræftede officielt, indtil Tsai Ing-wen, der kalder sig præsident på Taiwan, gjorde det torsdag på CNN.
Sagen er ekstremt alvorlig, og Kina har da også reageret med skarpe fordømmelser. Der er jo tale om amerikanske soldater, der opererer på kinesisk jord.
For lad os lige få nogle facts på bordet.
Følger man med i mainstreammedierne, kunne man forledes til at tro, at Taiwan er et selvstændigt land, en nation. Men Taiwan er hverken en nation eller et selvstændigt land. Øen er en del af Folkerepublikken Kina.
Ved Kinas befrielse i 1949 flygtede de nationalistiske kræfter under ledelse af Chiang kai-shek fra fastlandet til Taiwan og gjorde øen til en base mod det kinesiske kommunistparti. I årene efter blokerede Taiwan, der nu kaldte sig Republikken Taiwan, for Kinas optagelse i FN og erobrede selv plads i FN under navnet Kina. Naturligvis fordi imperialistmagterne med USA i spidsen havde interesse i at isolere Folkerepublikken Kina.
Det stoppede i 1971, da Kina vandt en kæmpemæssig diplomatisk sejr og fik sæde i FN i stedet for Taiwan. Den dag i dag anerkender kun en mindre del af verdens lande Taiwan. Eksempelvis har Danmark ikke diplomatiske forbindelser med øen.
I 1972 rejste USA’s daværende præsident Nixon til Folkerepublikken Kina, og i en fælles udtalelse, det såkaldte Shanghai-kommuniké, bekræftede USA, at det opretholder en Et Kina-politik. Med andre ord: At Folkerepublikken Kina er lig med Kina.
Det er denne Et Kina-politik, som stærke kræfter i USA nu skubber på for at bryde. Når Biden siger, at han har et ansvar for at svare igen, “hvis der skulle komme et angreb fra Kina” mod Taiwan, er det i åben modstrid med Shanghai-kommunikéet og hidtidig officiel amerikansk udenrigspolitik. Det er udstationeringen af specialstyrker på øen også.
Der er ingen tvivl om, at Kina har tænkt sig at stå fast og ikke vige en tomme i Taiwan-spørgsmålet.
USA’s leg med ilden er ekstremt farlig, ikke blot for freden i området omkring Det Sydkinesiske Hav, men for verdensfreden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
