Jeg efterlyser fortsat en debat om DKP´s politik, den er helt gal både i DKP og Enhedslisten når det gælder holdningen til EU og Ukraine.
Ruslands folkeretsstridige invasion af Ukraine har på uhørt kort tid ført til dramatiske ændringer i Europa og EU, som vil få alvorlige konsekvenser for den europæiske arbejderklasse lang tid fremover.
De europæiske befolkningers berettigede frygt for en ny storkrig på det europæiske kontinent bruges nu skamløst til at skrue voldsomt op for et nyt våbenkapløb og til en ny offensiv for NATO og EU samt en mere krigerisk udenrigspolitik.
Den nye tyske regering benytter Ruslands krig mod Ukraine til et historisk opgør med Tysklands udenrigs- og sikkerhedspolitik, der har været gældende siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Den har hidtil lagt vægt på at fremme fred med diplomatiske midler, at skiftende tyske regeringer ikke har sendt våben til lande i væbnet konflikt og har blokeret for andre landes våbenleverancer til Ukraine. Det er slut nu.
Taberne bliver som altid arbejderklassen og den brede befolkning, som kan forventes at skulle betale regningen i form af nedskæringer i sundhed, uddannelse og anden velfærd.
Den tyske regering har besluttet at sende dødbringende våben til Ukraine og at oprette en såkaldt forsvarsfond med svimlende 750 milliarder kroner til militære investeringer i 2022.
– Vi behøver fly, der kan flyve, skibe, der kan sejle, og soldater, som er optimalt udstyret til deres missioner, erklærede Tysklands socialdemokratiske kansler Olaf Scholz i weekenden.
Krigen har også ført til et historisk opgør i erklærede neutrale lande som Finland og Sverige, der begge for første gang har besluttet at sende våben til den ene part, Ukraine, i en væbnet konflikt. Og i begge lande banker spørgsmålet om medlemskab af NATO igen på døren.
I Finland blev der på blot en uge indsamlet 50.000 underskrifter på et borgerforslag om NATO-medlemskab, og den seneste meningsmåling viser, at 53 procent støtter, at Finland indlemmes i militæralliancen, mens 28 procent er imod.
Også EU har som institution foretaget en historisk kovending og sendt dødbringende våben til Ukraine og diskuterer nu, om Unionen skal sige ja til en forceret optagelsesprocedure for at indlemme Ukraine i sin medlemskreds.
Og der er ingen tvivl om, at også EU-eliten vil udnytte krigen i Ukraine til at sætte sine egne militære ambitioner på skinner og øge bevillingerne til militær oprustning for at forsvare sine stormagtsinteresser, ikke bare på det europæiske kontinent, men i hele verden.
Vi ser konturerne af et stadigt mere militaristisk EU og NATO, som vil gøre Europa til et arnested for konflikt og konfrontation, ikke kun på det europæiske kontinent.
Krigen i Ukraine kan ikke løses med militære midler, kun ad politisk vej. Og der er kun én vinder af den eskalerende oprustningsspiral, og det er militærindustrien og de store energimonopoler, der allerede nu ser deres aktiekurser stige til vejrs.
Taberne bliver som altid arbejderklassen og den brede befolkning, som kan forventes at skulle betale regningen i form af nedskæringer i sundhed, uddannelse og anden velfærd – og ikke mindst den ultimative pris – livet på slagmarken – for et slæng skruppelløse aktionærer i militærindustrien og andre store monopoler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.